Patrulje mod nordvest

Af Kaptajn Jesper Rubow

Baggrunden for vores ønske om, at komme langt ud i distrikterne og provinsen er, at vinteren ifølge de lokale kommer i starten af november. Derefter vil det ikke være muligt for os at køre langt ud i provinsen. På den tid af året kan vi kun arbejde i Feyzabad området og måske mod syd.

Da vi havde pakket vores køretøjer forlod vi Camp Feyzabad mandag morgen og glædede os meget til at komme i gang og komme på patrulje. Vi fulgtes som sagt med MOT 1 den første dag.

Det var en utrolig smuk tur mod nord. Naturen her er næsten ubeskrivelig. Jeg håber dog, at I derhjemme kan danne jeg et indtryk via de billeder, som I kan se i disse ugeaviser. Turen gik af små bjergveje, flodlejer osv. Biler og kørere får store udfordringer hernede. Vi var på et tidspunkt oppe i 2984 meters højde. Der er en utrolig udsigt fra disse bjergtoppe. Landskabet er utrolig varieret hernede, der er både meget frodige områder, men sandelig også det modsatte.

Pause undervejs på bjergkam

Ved 1730 tiden var vi næsten nået frem til området, hvor vi havde planlagt at vi skulle dele os op. Vi besluttede, at lave et overnatningsområde, hvor vi kunne overnatte samlet. Så kunne vi fortsætte i hver sin retning næste morgen.

Vores natkvarter lå i knapt 2500 meters højde med en utrolig smuk udsigt. Det må bestemt være et af de smukkeste områder danske soldater har overnattet i.  Efter en velfortjent aftensmad hoppede vi i soveposen, så vi kunne være klar til næste dag.

Vores natkvarter i 2500 meter

I løbet af natten var vi på skift alle på vagt, hvilket også var utroligt flot. Der er meget mørkt hernede og intet kunstigt lys, så stjernehimmelen er tydelig og flot. Der var mange stjerneskud i løbet af natten.

Om natten blev vi dog overraskede, idet det var væsentlig koldere end vi havde forventet, så alle frøs vist lidt i løbet af natten. Da det blev morgen skinnede solen igen fra en skyfri himmel og vi fik hurtigt varmen igen.

Efter at have pakket vores grej og pakket bilerne fortsatte vi i hver vores retning. MOT 1 fortsatte mod nord og vi i MOT 3 fortsatte mod vest.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at de planer jeg havde lavet ikke var mulige i virkeligheden. De ”veje”, der er på kortet over området findes ikke i virkeligheden. Det var simpelthen ikke muligt at fortsætte i det område som vi ønskede. Vi nåede dog ud til nogle små landsbyer, hvor der ikke tidligere havde været ISAF soldater. Det var en spændene oplevelse og de lokale tog godt imod os og var glade for, at vi var i området.

Lokale afghanere