[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af: Kaptajn T. Kristensen, Oversergent N. B. Kristensen og Sergent C. Jessen

Når solen er fremme, er der meget varmt, og når solen er væk, kommer regnen ofte og det blæser op. Leave hold 4 returnerede til lejren om torsdagen, så enheden igen var samlet for første gang i flere måneder.

Regimentschefen (Oberst Werner Kahle) og socialkonsulenten (Carsten Timmerby) fra Dronningens Artilleriregiment ankom til lejren sammen med leaveholdet, og har været i lejren frem til den efterfølgende mandag. I forbindelse med oberstens ankomst blev der holdt grillarrangement om fredagen og fællesspisning lørdag.

Feltpræsten kom ligeledes fra Kabul og afholdt feltgudstjeneste om søndagen nede ved FAB området. Det var vi alle glade for, da det var lang tid siden et sådanne arrangement var blevet gennemført.

Vores chef måtte i denne uge bøje sig for de mange sygdomme hernede i området. Han var indlagt på det tyske infirmeri i næsten 4 dage. Da enheden skal gennemføre den traditionsbundne DANCON march fredag i næste uge, påbegyndte alle dele af enheden ligeledes træning hertil. DANELM valgte at gå 0500 om morgenen, andre valgte at gå ved 0700-0800 tiden. Der blev tilbagelagt mellem 5-10 km., så det var ikke en træningen, der lagde op til overbelastninger op til den store dag nok mere hyggeligt samvær fra morgenstunden.

Dette var også ugen, hvor det viste sig, at vi ikke fik det sidste køretøj op til Feyzabad inden alle fire MOT var klar til patrulje. Dette betyder nu, at kun 3 ud af 4 MOT kan være operative ad gangen. Dette har betydet, at alle patruljeplaner er blevet tilrettet herefter. Derfor kan de 4 MOT påregne mere tid i lejren end tidligere. Derfor håber vi alle på bedre vejr, så tiden kan bruges på beach volley, solbadning og anden relevant uddannelse naturligvis.

MOT 4 gennemførte to patruljer i løbet af ugen. De første par dage gik med at få vedligeholdt grejet og gennemført vedligeholdende uddannelse af sektionen. Tyngde i uddannelsen lå omkring standardprocedurer på patruljer samt førstehjælp. JB blev ramt af flere forskellige sygdomme, hvilket gjordet, at han var sengeliggende frem til onsdag.

Vi havde planlagt en fire-dages patrulje i den nordøstlige del af Badakshan, nærmere betegnet et distrikt ved navn Arghingekha. Dette viste sig dog, på trods af modstridende informationer fra de lokale, endnu ikke at være muligt grundet sne. Vi blev standset af sneen i ca. 3500 meters højde.

 

Patruljen stoppes af sne i 3500 meters højde

Efter flere timers indædt kamp med at forsøge sig frem i sneen (hvor vores alles Snor naturligvis satte køretøjet alvorligt fast), måtte vi modvilligt vende om og returnere ned ad bjerget igen. Derfor tog sektionen efter et kort hvil fat på næste opgave, nemlig at forsøge sig mod nord, til et distrikt ved navn Shignan, der skulle være meget frodigt og meget anderledes end resten af provinsen.

Derfor var det med stor entusiasme at køretøjerne kæmpede sig vej mod nord. Grundet megen regn og smeltevand fra bjergene, er vandstanden i floderne blevet betragteligt højere end tidligere. Dette måtte vi også sande ca. 10 km fra vores mål. Et tidligere vandløb var nu blevet til en flod, vejen var oversvømmet og flere steder styrtet sammen.

Bräunner undersøger vandstanden

Dette understregede igen de infrastrukturelle udfordringer MOT 4 har været udsat for, lige fra vi landede i JAN og frem til nu. Efter et par timers rekognoscering for alternative overgange, var dagen ved at være fremskreden. Området var ikke egnet til at overnatte i, hvorfor det blev besluttet, at vi ville søge at komme så langt ned af bjerget som muligt inden mørkefald.

Ved 2030 tiden fandt sektionen et egnet område til at hvile, hvorfor indretningen af dette straks blev iværksat. 13 timers køretur havde sat sine spor, MOT 4 var trætte og sultne. Her kom Bräuner ind i billedet. Han havde medbragt mad hjemmefra lejren, og fik den aften bikset en rigtig god gryde sammen til os alle.

Morgen på bjerget

Næste morgen havde PRT ikke nye opgaver til os, hvorfor vi returnerede til lejren og rapporterede om det hændte. Jessen var særdeles positivt indstillet overfor tjenesten, da han kort tid forinden havde erfaret, at han var på forsiden af sit fagforeningsblad. SEK vil i den forbindelse benytte lejligheden til at sige tillykke til knægten. Hvad bliver mon det næste? Euroman?

Efter et par dage i lejren var søndagens program at skulle eskortere Oberst Kahle ind til Feyzabad og herefter ud i vores distrikt. Sektionsføreren valgte at kombinere denne tur med et QIP (Quick Impact Project), som i sin enkelhed gik ud på at købe møbler, tæpper og diverse undervisningshjælpemidler til en skole ca. 30 km væk fra hovedstaden. Problemet var ikke at finde materialer til skolen, problemet var mere at få det pakket på køretøjerne, da det jo er vores eneste transportmiddel.

Indkøbet til skolen

Da indkøbet tog længere tid end planlagt, blev frokosten spist mens vi kørte. Ude ved skolen blev vi modtaget med stor glæde, men også en del skepsis. Afghanere er ikke vant til at få denne form for hjælp uden en eller anden form for modydelse. Vi er dog overbeviste om, at vi den dag var med til at skabe et bedre undervisningsmiljø i skolen.

Da dette var det første reelle projekt gennemført af MOT, var vi naturligvis stolte og glade over at se resultaterne af vores arbejde. På hjemturen fik såvel gæster som enkelte i SEK mulighed for at få en ridetur på en dromedar. Oberst Kahle viste vejen for os andre, hvilket fik smilet frem på de fleste, især da dromedaren blev vred på ”rytteren”.

Oberst Kahle på dromedar

Tiden hernede går efterhånden hurtigt. I skrivende stund er der nu præcis én måned til første rotation ankommer til Danmark, og ca. 5 uger til sidste ankommer. Patruljetjenesten ophører om 3 uger, hvorefter overdragelsen til hold 2 påbegyndes. Håber i har det godt derhjemme, vi tænker på jer hver dag og glæder os meget til at komme hjem til jer igen. Pas på hinanden, det gør vi hernede.

De kærligste hilsner fra MOT 4

MOT 4 med oberst W. Kahle og C. Timmerby