Så blev vi alle samlet

Af Oks-1 J.A.Olsen og OKS K.R. Sørensen

Da vi kom herned - efter at have været forbi Berlin, Frankfurt og Kairo - blev vi modtaget i Khartoum lufthavn af chefsergent Steffen Carlsen og en mindre sandstorm.

Næste morgen blev hele DANCON/UNMIS samlet under parasollen, da der jo var gået en tid, siden de første tog af sted. Det var en glædelig sammenkomst.

De næste dage brugte vi på at lære lidt om UN og området, og ikke mindst omstille os til varmen.
Gudskelov var det sommer i Danmark, så overgangen var ikke så stor.

Klar til afgang fra Ramses building

Den 4. juli tog vi, 8 mand, langt om længe videre til vores endelige mål: Juba!
Juba ligger i sydlige Sudan, ca. 200 km. fra grænsen til Uganda og Kenya.

Da vi steg ud af flyet, fik vi endu et chok: Varme og MASSER af fugt. Luftfugtigheden lå nemlig på 85 procent.

Vi blev budt velkommen og kørt over i vores nye lejr, som nærmest kan sammenlignes med en campingplads. Vi bor i telte og har næsten alt, hvad vi skal bruge. Der er dog nogle mindre problemer med utæthed i teltene, når det regner kraftigt. Så det er godt, at vi har ekstra teltflager med.

Lejrgade, Juba

Vi nåede lige at komme ind og blive præsenteret i JMCO, hovedkvarteret i Juba, inden vi skulle i gang med de første arbejdsopgaver. Vores arbejdskraft var savnet, men vi fik dog 2 timer til at lære det nye område at kende.

Vores arbejdsopgaver er at virke som stabshjælpere og kørere for den internationale stab. Der er officerer fra 59 forskellige lande. Hovedsproget er engelsk, men der er vist lige nogen, der har glemt det...

Nu har vi været her i snart 2 uger, men vi mangler stadigvæk halvdelen af både personlig samt fælles udrustning, som ligger et sted i Khartoum. UN er ikke altid så stabile med deres flyvninger. Men det meste af vores velfærdspakning er da kommet.

Vi meddelte i dag de andre nationer, at velværdsmateriellet i pakken selvfølgelig er til fælles brug for alle i vores lejr. Dette blev modtaget med bifald, da der ikke er meget at lave om aftenen. Fælles aktiviteter er en god måde at skabe kontakt med andre på.

Almindelig vej i Juba by

Nu er vi også begyndt at kunne finde rundt i byen - endda uden at køre fast. Når vi kommer rundt i området, bliver vi mødt at lokale, der er vilde for at give hånd og snakke. De er meget åbne og smilende, og de elsker, at vi tager billeder af dem - særligt børnene. D

e lokale har travlt med at fortælle, at de er trætte af krigen og er meget glade for, at UN er kommet.

Alt i alt er vi glade for at være her i det grønne og bjergrige Afrika.

J.A. Olsen og K.R. Sørensen ved Nilen