Samlet igen

Af: CIMIC, Kaptajn Heinz Jacobsen og Kaptajn Bjarke Hove

Situationen i lejren
Mandag d. 13. juni tog vi afsked med vores gæster fra sidste uge, bl.a. regimentschefen fra Varde og vores feltpræst der til dagligt huserer i Kabul. MOT-holdene tog på nogle mindre ture, da vi alle skulle være klar til at kunne komme på skydebane i løbet af ugen.

Vejret artede sig som en middelgod dansk sommer med tålelige temperaturer, og et næsten konstant forløb med formiddags sol, eftermiddagsskyer, og en ordentlig aftenbyge inden nattens opklaring. Dette vejrskema har fået en vis indflydelse på diverse grill aftener, da det uheldigvis ofte er begyndt at regne, netop som der blev fyret op under grillen.

Lejren har siden vores ankomst til Feyzabad d. 1. februar været i en byggefase, og er det stadig. Når man betænker at lejren oprindelig var tænkt til en 150 mand, og vi på tidspunkter i ugen her har været på knapt over 300, forstår man hvorfor.

Derudover er der sket udbygning af sikkerheden for vores underbringelsesområde og meget andet, så det sidste leavehold kunne efter 3 ugers fravær knap finde rundt igen. Vi har dog fået vores danske terrasse på plads igen, hvilket mange har nydt godt af i de lune aftener.

Udsigt på lejren fra bjergene. Høsten er gået i gang med segl og håndkraft.

DANCON March måtte aflyses grundet storm
En af ugens højdepunkter skulle være afholdelse af den for danske missioner traditionsrige DANCON march. Efter indhentelse af diverse godkendelser til afholdelse af marchen uden for lejren, blev der planlagt en rute på godt 22 km.

Første del skulle gå fra lejren ind til Feyzabad by, derfra med en trukken kabelbro over Kowkcheh floden og op i bjergene, og dernæst samme vej tilbage til lejren igen. Traditionen tilsiger også at man skal bære en vægt på mindst 10 kg, hvilket vi ville opnå ved at følge gældende sikkerhedsregler, der indebærer bæring af fragmentationsvest, hjelm, pistol og gevær med ammunition.

Torsdag aften var stort set alle danskere og de tilmeldte tyskere og tjekkere klar til at starte marchen fredag morgen kl. 05:00. Tidspunktet var valgt, så man kunne nå at afslutte marchen inden den værste varme ville sætte ind. Helt efter det normale vejrskema begyndte det at regne ved aftenstid, men denne gang uhørt voldsomt og længe og med storm og lynild. 

I lejren kunne vi nok mærke at det var en voldsom regnstorm, men ikke fornemme hvilke fatale konsekvenser den havde for de landsbyer der lå for tæt på de nu overfyldte kløfter og nedstyrtede bjergskråninger. Da næsten alle huse her er bygget af tørret mudder, skal der ikke meget til før skader opstår.

Patruljer der blev sendt ud for at vurdere skadernes omfang, kunne også melde om at marchvejen var blevet impassabel, på grund af de vandmængder der fra kløfterne flere steder overskyllede hovedvejen. Det blev derfor sent torsdag aften besluttet at aflyse morgendagens DANCON march, og søge den gennemført i næste uge i stedet. Det viste sig at være den værste regnstorm i 15 år, og de samlede skader for Feyzabad blev opgjort til 500 ødelagte huse, 1 død, 25 sårede og store skader på vandingskanaler og infrastruktur.

Klar til skydning. Der skydes

Skydning
Der var fra dansk side for flere måneder siden, blevet lagt store bestræbelser i at få anlagt en feltskydebane. Vigtigheden af at danske soldater i en krisesituation har fungerende og indskudte våben er uomtvistelig.

Det er tysk ansvar at få etableret og godkendt en skydebane, så det er også gældende tyske regler der skal følges. Det lykkedes så endelig at få alle forberedelser og tilladelser på plads, så vi søndag kunne komme på skydebanen.

Alle MOT-hold, DANELM og de fleste fra staben, kørte fra morgenstunden ind til Feyzabad og over broen til skydebanen på den anden side af floden. Vi kan fra lejren se skydebanen lige på den anden side af floden, men transport med gummibåd blev opgivet grundet for kraftig strøm. Den eneste måde er så at køre 1 time, da nærmeste bro er inde i Feyzabad.

Det blev en dejlig formiddag i skønt solskinsvejr, med skydning til alle og i ventetiden mellem holdene mulighed for at nyde den storslåede udsigt over bjerge, dale og vores lejr.

Projektbesøg Urosak, hyggespisning følger med. CIMIC og tysk Geolog spiser en slags sødmælksgrød.

CIMIC i ugen
For de to CIMIC-officerer der nu er på arbejde igen (efter den enes leave), er opgaverne ved at nå ind i de afsluttende faser. Der er nu endelig godkendt 10 projekter til en samlet værdi på knap 300.000 kr.  Det drejer sig om skoleprojekter, drikkevandsprojekter, markvandingsprojekter, brønde, mindre Quick Impact Projects m.m.

Der har derfor været ført kontraktforhandlinger med de lokale entreprenører vi samarbejder med, og der er blevet udbetalt forskud på opgaverne, så arbejdet kan gå i gang. Vi har også været på besøg hos nogle af de landsbyer hvor vi gennemfører projekter, for at få landsbyens endelige accept af vores projektforslag.

Det er vigtigt at landsbyens ældste giver denne accept, da de ved følelsen af at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem, ikke vil føle sig ansvarlige for at passe på og vedligeholde projektet. 

Der findes ikke her noget banksystem eller finansieringskreditter, så når en opgave kræver materialer skal de betales forud, da entreprenøren ikke kan få varer med mindre han betaler kontant. Varekreditter findes ikke, og det er endvidere således, at mange for os almindelige materialer ikke kan købes i Badakhshan, men skal hentes i Kabul.

Hvis ting tager tid hjemme i Danmark, er vores oplevelse at man her kan gange adskillige faktorer på ting tager tid. Det skyldes dog ikke kun det ikke eksisterende finansielle system i Badakhshan, men også at vi som CIMIC hold 1 herude, har været i en situation hvor mange procedurer først skulle fastlægges ved learning by doing.

Vi er dog glade for at vi nu kan se at vi når vores mål, og derfor også PRT’ets formål med at have CIMIC og Samtænkning, til glæde for os og ikke mindst Afghanerne i Badakhshan.    
 
Hovedstyrken kommer hjem til Danmark om 3 uger, så på mange måder kan vi se afslutningen nærme sig, til glæde for de fleste.