Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Operationen var vellykket og det var ikke mindst betryggende at se, at vi sagtens kan flytte hele bataljonen og inden for kort tid etablere os i et nyt område. Uge 26 var også ugen, hvor en stor del af os fik besøg hjemmefra. Cheferne fra Livgarden og Kongens Artilleriregiment var nemlig på besøg, ligesom højtstående repræsentanter fra Litauen var på besøg.
Litauisk general på besøg i COR.
I denne uge havde bataljonen besøg af Stabschefen for det Litauiske forsvar, brigadegeneral V. Vaiksnoras og stabschefen for de Litauiske landstyrker, Oberst D. Kalibatas.
Generalen og Obersten koncentrerede naturligvis deres besøg hos bataljonens litauiske kompagni. Blandt andet var de med på patrulje, hvor det litauiske kompagni fremviste en del af bataljonens ansvarsområde. Der blev dog også tid til at besøge bataljonschefen, samt en middag i COR tirsdag aften.
Fælles spisning, hekse konkurrence og kæmpe bål.
I sidste uge fejrede bataljonen Sct. Hans på behørig vis. Vi var små 400 til fællesspisning på terrassen. Menuen bestod naturligvis af grillmad i alle afskygninger.
Middagen blev afsluttet med afsløringen af vinderen af hekse-konkurrencen. Alle enheder havde fremstillet en heks. Vinderen blev panserinfanterikompagniet og belønningen var, at deres heks var den første, der blev brændt på bålet.
Sct Hans bål i COR
Hele bataljonen på operation
Onsdag, torsdag og fredag stod den igen på operation. Således blev der i f.m. ugens operation foretaget undersøgelser af mere end 400 køretøjer, 1000 mennesker og store skovområder.
Denne operation var dog anderledes end de foregående, da den ganske vist foregik over tre dage, men med udgangspunkt i lejren. COR var skiftet ud med beredskabsområde ANNE, som stabskompagniet indrettede på en gammel luftlandeplads. I ANNE var stort set hele bataljonen indkvarteret, der var oprettet egen vagt, velfærdsområde og meget mere.
Beredskabsområde Anne set fra luften
Chefen for Livgarden og Chefen for Kongens Artilleriregiment på besøg i COR
I den forgangne uge, havde BTN også besøg af hele to regimentschefer fra Danmark.
Chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Rytter, var på besøg hos panserinfanterikompagniet, der er opstillet af Livgarden. Chefen for Livgarden benyttede bl.a. lejligheden til, at fejre Livgardens fødselsdag d. 30. juni. Obersten fik dog også tid til at holde en briefing for alt personel ved kompagniet, samt til at besøge kompagniet under den operation, der løb af stablen i denne uge.
Chefen for Kongens Artilleriregiment, Oberst Andersen, besøgte stabskompagniet, der jo er opstillet af Kongens Artilleriregiment. Obersten besøgte bl.a. STKMP i det beredskabsområde t, som kompagniet havde opbygget forud for ugens operation.
For de fleste soldater fra kompagniet var det sidste gang de havde lejlighed til at hilse på deres regimentschef, idet Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment i Varde sammenlægges til Danske Artilleriregiment i Varde. Dette sker allerede d. 1. august, hvorved alle danske artillerister er samlet i et nyt regiment når KFOR hold 12 kommer hjem til Danmark.