Sne, nye veje og CIMIC projekter

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Oversergent Peter Stæhr Johansen, MOT 3

Så er endnu en uge gået i Feyzabad, og aktivitetsniveauet har været højt. Det andet leavehold med bl.a. MOT 1 er kommet godt hjem og nyder med garanti disse efterårsdage i Danmark.

Vi har været på patrulje i den nordlige del af provinsen og har kunnet mærke på vores kroppe, at vinteren nærmer sig med hastige skridt. På blot en måned er temperaturen i distriktet Yawan faldet 8-10 grader, og veje som under valget var farbare, er det nu ikke længere på grund af sne.

Vores særlige vintersoveposer er blevet sat på en prøve, og der er blevet lavet mange armstrækkere og englehop i løbet af nætterne. Det er ikke altid lige nemt at holde varmen i de timer om natten, hvor man skal holde vagt i 10 kuldegrader.

Den første sne.

På turen fandt vi frem til flere landsbyer, der ikke tidligere har været besøgt af ISAF, og blev godt modtaget, hvor vi kom frem. I et enkelt tilfælde måtte vi sidde af og gå de sidste kilometer til byen, da vejene for længst var ophørt med at eksistere. Indledningsvist kørte vi efter, hvad der så ud til at være vejen, men erfarede hurtigt, at stien, som det egentlig var, kun egnede sig til fodgængere og æsler.

Det er koldt uden for.

I denne landsby fik vi brugbare oplysninger. De lokale kunne fortælle, at der eksisterer en vej igennem distriktet, som vi ikke kendte til. Det kan virke ganske banalt og ligegyldigt, men for os, der har kørt den samme vej et utal af gange, er det kærkomment pludselig at få lov til at se nyt landskab på turen tilbage til lejren.

Desuden er der også lidt prestige i at kunne vende hjem og melde om en helt ”ny” vej, som ingen tidligere har fundet. Det er lidt Livingstone-agtigt.

Hvor blev vejen af?

MOT 2 har været i Kabul og hente en UNIMOG-lastbil, der er kommet fra Danmark. Det er et fantastisk terrænkøretøj, der giver os mulighed for selv at køre telte, skolemateriel og andet CIMIC-materiel ud til landsbyerne. Tidligere har vi været afhængige af, at andre nationer kunne afgive lastbiler til vores CIMIC-projekter, så begejstringen vil naturligvis ingen ende tage.

Vi kører allerede ud med vidunderet tirsdag og igen sidst på ugen med telte og skolemateriel til to landsbyer i Jurm distriktet, der ligger syd for Feyzabad. Det skal nok skabe glæde, at børnene ikke længere behøver sidde under åben himmel, når de er i skole.

Vi har på en tidligere patrulje haft en journalist med, da vi afleverede skolemateriel i et andet distrikt, så skulle nogen have interesse for det, kan man læse om hans oplevelse af MOT 3’s arbejde hernede på Søndagsavisens hjemmeside eller i den trykte udgave fra den 16. oktober.

Slutteligt er der kun at skrive, at vi har det godt og nu tæller dage til, at vi i næste måned skal på velfortjent leave.

 
På vejen igen.