[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Overkonstabel-1 Lars Onstrup

Her blev der købt nye borde og stole til vores udendørsområder ved cafeteriet. Der blev købt 50 borde og 200 stole, så der har været en god omsætning i Jysk den dag.

Hver tirsdag er der lagkagebanko på KFUM-soldaterhjem, NSE er altid repræsenteret med ca. 6-7 M/K, indtil nu har vi sat os tungt på gevinsterne. Desværre er vedligeholdelses-delingen, med hjælp fra feltpræsten, begyndt at presse os hårdt.

Fredag den 30. september var NSE på skydebanen, for at kontrollere indskydning af personligt våben; Pistol og karabin M/96. Skydningerne foregik planmæssigt, vi var dog noget uheldige med vejret, da det regnede hele dagen.

Det regnede hele dagen
 
Søndag den 2. november var de fleste af os ovre i sportshallen og spille badminton og bordtennis, hvilket har medført nogle ømme muskler i de efterfølgende dage. Eftermiddagen blev sluttet af med kaffe og kage.

Jeg havde fornøjelsen af at fylde 45, de øvrige i NSE mødte op kl. 0545, og jeg blev vækket med fødselsdagssang. Efterfølgende spiste vi morgenmad sammen med kagemand, gaver osv. En helt igennem fornøjelig dag.

Tillykke med fødselsdagen

Tilgang og afgang af personel
Det var også ugen, hvor afløserne for vores regnskabsfører og bogholder ankom. Regnskabsføreren skal være her til januar måned og bogholderen skal være her til hold 13 bliver afløst.

Den afgående regnskabsfører og bogholder fik af chefen, ved et morgenmøde, overrakt deres NATO medaljer. Chefen udtrykte sin tak for god og veludført tjeneste.

Overrækkelse af NATO medaljer

Chefen og forvaltningsbefalingsmand har været til møde i Skopje, hvor der afholdes møde med de andre nationers NSE’er her i Kosovo. Dette møde bliver afholdt hver anden uge. I samme forbindelse bliver der betalt telefonregninger til det telefonselskab, som vi benytter, da de har hovedkontor i Skopje.

March
Søndag blev det dagen for DANCON marchen. Marchen havde en længde af ca. 25 km, som skulle gennemføres med ti kilo oppakning på maksimalt otte timer. Starten gik kl. 0830, og der deltog omkring 1000 personer fra 24 lande. Vi deltog med 9 mand, som alle gennemførte.

Af Overkonstabel-1 Lars Onstrup, post- og regnskabshjælper i Det Nationale Støtteelement