Tempo, tempo, tempo!

IRAK Hold 7
ALU1 Jylland

Af Hans Christian Skaanning, Presse- og Informations Officer

Træning af enhederne, som udgør vores hold, begyndte for længe siden - på papir. Nu er det blevet tid til praktik. Øvelsen ALU1 - Afdelingsledet Uddannelse 1 i Jylland - og som altid er spejderne de første i ilden.

Planer og praktik
Det er tidlig mandag morgen den 7. november. Stabens karavane af GD'er starter op og kører den lange tur fra Høvelte i Nordsjælland til Finderup terrænet i det novembermørke Jylland. Til Gule Gård helt præcist, hvor TOC'en (Tactical Operation Center) etableres straks efter ankomst.

Officerer, befalingsmænd, kampobservatører og andre med behov for forhåndsviden, myldrer ind og ud af TOC'en, hvor luften er tyk af kort og kalker og kalkulerede kamphandlinger. Alle lavet og tegnet til det formål at øve de grundlæggende kampdiscipliner. Allerførst kamp fra stilling.

Imens i terrænet tager spejdereskadronens delinger de sidste spadestik i skyttehullerne og slører med pyntegrønt. En time senere bliver de angrebet og forsvarer sig, mens bataljonschefen, oberstløjtnant Henrik Berg, overværer spejdernes kamp, knælende bag det midterste skyttehul i den midterste stilling.
Da kamp fra stilling er gennemført og godkendt, kan næste fase sættes i gang - imødegåelse af en fjendtlig luftlandsætning i Tovby mod nord.

Møde i mørket
Jeg hægter mig på 2. deling, som rubber neglene, rømmer stillingen og rykker i midlertidigt BSO med GD'erne. Før det går videre, er der tid til at rense våben for skyttehuls-sand og at kaste en naftalin-præpareret leverpostejmad i rødbeden.

Der er gejst over de soldater, som delingsfører F.C. Thomsen kalder sammen før afmarchen.
 - Vi kender opgaven. Det er kniven mellem tænderne og ud at slå ihjel, siger han i samme ånd som sine folk, før patruljen sætter sig i bevægelse og går luftlandsætningen i møde.

Det er planen, at 3. deling skal støde til 2. undervejs og følges imod Tovby, da de skal angribe ad samme akse - støttet af 1. deling. Men dette møde er 2. delings bagtrop tydeligvis ikke indviet i, og ved synet af en uventet patrulje bagfra gør de sig usynlige i skovkanten. Fingre varmer aftrækkere i et langt, tavst minut, før tvivlen afløses af genkendelse, og den fælles flok kan fortsætte.

Fremme ved udkant Tovby går kampen i gang næsten øjeblikkeligt. De mest indlevende momenter, jeg længe har set, råber og vånder sig af "smerte", mens spejderne fra JDR kæmper og skyder sig fra hus til hus. Godt moment-skuespil gør en forskel for dem, som øver.
Efterårsmørket sænker sig hastigt over Tovby, mens det sidste hus bliver taget og byen erklæres renset. Det er gået godt - men for langsomt.

- Tempo, tempo, tempo!, lyder chef Bergs mantra i efterkritikken af eskadronens fremrykning og angreb. Og da hele fasen planmæssigt skal gentages i mørke to timer senere, er der tid til at rette op på det.
Denne gang hægter jeg mig på 1. deling, som straks efter aftenens befalingsudgivelse bliver mindet om, hvorfor Finderup kaldes "Forsvinderup".

Efter et par retningsbestemte om'ere finder de dog vej gennem mørket og når frem til Tovby i tide.
Bykampen raser for anden gang den dag, og 1. deling modtager efterfølgende ros for sin indsats.

Flyttedag
Onsdag formiddag forrykker hele styrken til Holstebro og møder modstand på den udstukne rute. Alt imens kommandostationens forkommando tager den lige landevej til dragonernes by, tæt flankeret af kommunevalgplakater fra partier som Venstre, Venstre og Venstre.
I kampvognenes terræn øves fremrykning og kamp fra stilling, støttet af en deling Leoparder.

Torsdag eftermiddag efter ENDEX - øvelsens afslutning - kan bataljonschefen Henrik Berg gøre status over ugen.
- Formålet med ALU1 var at træne vores grundlæggende kampeksercits. Altså fremrykning, angreb fra bevægelse og kamp fra stilling.

Discipliner som er grundlaget for alt, hvad vi skal kunne fremover. Jeg glædede mig over at se enkeltmandsstandarden og evnerne til at arbejde sammen. Delingerne er på rette spor. Der manglede noget rutine, men i løbet af øvelsen opnåede vi meget på den front, beretter en synlig tilfreds chef.

- Samlet set gør alle et godt stykke arbejde og udviser initiativ og professionalisme. Og som jeg altid siger til mine soldater: Hjælp hinanden og hold humøret højt - så klarer vi alting!