Træning til bulder og brag

Af DANBN IRAK 6

Sand sprøjter op fra meterdybe kratere i Oksbøl Øvelsesterræn. Artillerigranaterne detonerer igen og igen og indhyller en lille bunker i støv. Indenfor står soldater fra den næste danske Irak-bataljon med propper i ørerne.

Øvelsen skal vise soldaterne, at eksplosioner ikke er farlige, når blot man befinder sig i en bunker magen til den, der beskytter de soldaterne i Irak.

”Når man er i dækning, er det mere bulder og brag, end det er farligt”, fortæller Jørgen Svender, ingeniør og sektionschef ved Hærens Artilleriskole.

Det er ham, der leder dagens sprængninger af bl.a. de store 155 mm artillerigranater.

Tidligere forsøg har vist, at beskyttede containere, der bliver brugt i forsøget og i missionsområderne, kan modstå en direkte træffer fra en brisantgranat af den kaliber.

I dag er der ingen direkte træffere. Detonationer tyve meter fra bunkeren er nok til at få jorden til at skælve, luften til at ose og bukseben til at blafre.

Irak-bataljonens danske og litauiske soldater på vej ind i bunkeren, inden det brager løs udenfor.

Splintret glas
Soldaterne venter utålmodigt på, at drønene hører op. Artilleriskolen slår nemlig to fluer med et smæk. Demonstrationen skal også vise effekten af artillerinedslagene. Derfor er der opstillet papskiver, sandsække og en gammel Citroën BX midt i målområdet. Alle er spændte på at se, om bilen bliver forvandlet til en forvreden metalklump.

Bilen bliver ”angrebet” med en stor mortergranat. Lige som terroristernes vejsidebomber er den gravet ned i jorden og bliver sprængt nogle meter fra bilen.

Den mest synlige effekt bagefter er en bunke splintret glas og et karrosseri, der er hvidt på den ene og sort på den anden side.
 
”De første gange jeg udførte sprængningen, overraskede det mig, at der ikke sker mere med bilen,” fortæller Jørgen Svender.

Men flyvende glassplinter og trykvirkning er stadig til fare for bombens ofre. Danske soldater kører dog ikke i franske personbiler. De kører som oftest i pansrede køretøjer, mens de er iført både hjelm og fragmentationsvest.

Jørgen Svender fra Hærens Artilleriskole ved krateret fra den vejsidebombe, der blev sprængt ved siden af en Citroën BX.

Aha-oplevelser
Tirsdagens sprængningsdemonstration giver også andre aha-oplevelser.

Opstillede figur-skiver i træ bliver altid gennemboret af fragmenter, mens sandsække, som ligger på jorden, kan ”overleve” gentagne sprængninger.

”Forsøget viser, at soldater, der smider sig på jorden, har en høj sandsynlighed for at overleve sammenlignet med soldater, der forbliver oprejst eller prøver at løbe væk,” mener Jørgen Svender.

Man slipper ikke godt fra at stå oprejst, når artillerigranater detonerer på jorden. Men ligger man ned, som den lille sandsæk i midten, er der god chance for at klare sig.

Ingeniørsoldaternes bygningskunst står sin prøve denne tirsdag. Den mængde sprængstof, der er plads til i en raket, bliver detoneret på toppen af et overdækket skyttehul. Selv om trykket fjerner flere rækker sandsække, er det ikke kraftigt nok til at slå igennem til ildstillingen nedenunder.

Til august bliver Irak-styrken afløst af det næste hold artillerivante soldater.

Et overdækket skyttehul giver god dækning ved raketangreb.