Turen til Kabul

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Alex

Her fra Camp Viking kan vi meddele, at kulden virkelig er ved at få fat. Flere og flere grønne mænd er dukket op i lejrbilledet. Ikke fordi det er blevet tid for karneval, men ganske enkelt fordi den grønne uniform er væsentligt lunere end den noget tyndere ørkenuniform. Op ad dagen kan der sagtens være rigtig lunt i solen, medens der er rimfrost i skyggen.

Da posten kom i hus tirsdag eftermiddag, blev der tændt lys i mange vikingers øjne. En del fik pakke hjemmefra, ja nogle fik op til flere pakker - fra en enkelt fab kom der ligefrem "jubelråb" - der var godter hjemmefra til at forsøde tiden her op mod jul. Det er ikke meget, der skal til for at hæve humøret.

Vi har endelig fået et juletræ i lejren som er placeret på terrassen og ser rigtig flot ud. Det så en overgang lidt sort ud med at få det herned, men det dukkede heldigvis op.  Nu har MP sergent Mikkel fremtryllet en gammel antennesokkel, der kunne anvendes som juletræsfod og monteret det på en stor kabeltromle, som vi ellers anvender som bord på terrassen. Senior og nogle hjælpere er begyndt at pynte messen til jul så julestemningen er også ved at indfinde sig på denne side af jordkloden. Alt tyder på, at vi nok skal få en hyggelig jul.

Det var også med til at skabe en god stemning, at Thomas kunne udnævnes til overkonstabel. Han var en smule overrasket, da han blev kaldt frem, men efterfølgende selvfølgelig meget glad.

Chef DANCON udnævner Thomas til overkonstabel.

Førstehjælp
I ugens løb har alle i lejren skullet gennemgå et opfriskningskursus i førstehjælp. Vores sygeplejerske Stina har gennemført undervisningen med seks mand ad gangen.

Her var der bl.a. mulighed for at anlægge en halskrave, lægge kompresforbinding og stikke hinanden med nåle så store, at det selv for en sej viking kunne se faretruende ud.
Indtil videre meldes der dog hverken om tab eller besvimelse i flokken.

1. Robert og Martin øver sig i at anlægge halskrave på "patienten" Allan.
2. En bleg men fattet Martin deltog i kurset - han fik aldrig nålen ind under huden.

Forbindelseshold 3 fortæller fra deres hverdag
Den forgangne uge er gået med vagt på politistationen, sikkerhed omkring åbning af ny børnehave og citronmåne.

Forbindelsesofficersholdet består af Jacob (kaptajn), Bjørn (oversergent) og Martin (overkonstabel). Holdet er ét ud af tre hold, der bemander vagten på politihovedkvarteret (Kabul City Police) og holder forbindelse mellem det lokale politi og ISAF (brigadehovedkvarteret i Camp Warehouse).

Turen til centrum af Kabul
Efter endt morgenmad og appel i Camp Viking er det igen tid til at FO hold 3 tager på tjeneste på politistationen, der ligger i centrum af Kabul.

Det er blevet koldere i vejret, og derfor er der ikke mange mennesker på gaderne endnu. Vi er jo også stadig i udkanten af Kabul. Solens stråler er dog så småt begyndt at varme de små huse op langs Jalalabad Road. Også de sneklædte bjergtoppe i det fjerne bliver lyst op af solen, imens en stor sky, der allermest ligner en tyk dyne, passerer bjergtoppene.

Udsigt over Kabul by mod snedækte bjerge - set fra taget på Kabul City Police's hovedkvarter.

Vi hilser på politiet langs vejen, de kender os efterhånden. Vi har talt med dem mange gange og de lukker os ind i trafikken der er taget til, efterhånden som vi nærmer os centrum.

Jo, de små gadesælgere og tiggere har indfundet sig de vanlige steder. Der er sket mange ting med Kabuls gader. Flere steder er venstresving blevet indført, rundkørsler fjernet og ensrettede gader indført for at få trafikken til at glide bedre.
Med respekt for de nye regler finder vi vej til politistationen og begynder opstigningen af trapperne i den fem etagers bygning.

På politistationen
Lidt forpustet efter alle trapperne hilser vi på vores tolke, som altid er i godt humør.

Tolkene har deres opholdslokale ved siden af vores kontor, tæt på det lokale politis radio- og operationsrum. Nu skal vi alle sættes ind i, hvad der er forgået de sidste 24 timer, så vi ved, hvad der rører sig i den aktuelle situation.

Meget af arbejdet går ud på at have de bedste forhandlings- eller diplomatmanerer, og ikke blive skuffet, når tingene går lidt langsommere, end de ville i Danmark. Politiet tager sig god tid til deres arbejde og det er vi jo ikke vant til derhjemme, så vi må på bedste måde forhandle os til resultater.

Vi er afløsning for Lars' hold, der skal hjem til Camp Viking. De får sagt farvel til politiet og tolkene, og begynder nedstigningen af trapperne.

Vores vagt starter med en tom rapport på computeren, men ender ofte med en tre-fire siders rapport om dagens hændelser.
Det er både store og små hændelser, der fylder rapporten ud, alt fra dele af det lokale politis egne rapporter til vores observationer.

Vi begynder at pakke nogle af de ting ud, som vi har medbragt og får en snak med tolkene. Vi har en tradition om aftenen på vores hold, som indbefatter dansk industrikage sendt af familie og kærester for at lindre vores trang til at betræde dansk jord.
En sådan en kage kan være den berygtede citronmåne eller det sidste nye på hitlisten - honningsnitter!

Midt i udpakningen af medbragt materiel lyder alarmen fra radioen. Det er dagens første, ud af mange opkald, fra vores eget hovedkvarter. Alt foregår på engelsk, både over radioen og i rapporten.

Nogle af vores samarbejdsnationer har spottet et mistænksomt køretøj i den nordlige del af Kabul. Vi noterer beskrivelsen af køretøjet og stedet og begynder nu arbejdet med det lokale politi. Det er nemlig det lokale politi, der skal operere, med os i anden række.
Politiet får sendt en patrulje ud for at kontrollere køretøjet og få en snak med ejeren. Heldigvis viser det sig, at bilen blot var gået i stykker.

Den nye børnehave
I dag skal der åbnes en ny børnehave, bygget med midler fra ISAF. Vi skal hjælpe med sikkerheden. Dvs. vi skal koordinere indsættelsen af det lokale politi sammen med ISAF soldater. Vi samler politiet op ved deres hovedkvarter og kører ud til den nye børnehave. Efter en hurtig koordination er politiet placeret og de begynder at dirigere nysgerrige folk og biler væk fra børnehaven.

Jacob og Martin studerer kørselsruten før de begiver sig af sted.

Alt går som det skal og børnene modtager efter åbningsceremonien nye skoletasker og en lille pose slik. Alle er glade og det lokale politi har endnu engang med succes løst en opgave for os. Vi takker politichefen for det gode samarbejde og kører tilbage til politihovedkvarteret.

Tilbage på vagten
Vi modtager flere opkald om aftenen fra vores eget hovedkvarter, og vi får aktiveret det lokale politi i alle sagerne. Alt går som planlagt resten af vagten og vi bliver afløst om morgenen af et blandet kroatisk og italiensk hold. Inden vi kan afslutte vagten, skal dette nye hold briefes om det, der er sket de sidste 24 timer.

For os går turen tilbage til et dejligt varmt bad i Camp Viking. Endnu en vagt er ovre og Kabul har aldrig været smukkere end nu med sne på bjergtoppene.

Minimedaljeparade i Camp Viking
De der var på leave, da resten af os var til medaljeparade, har ventet et stykke tid på deres medaljer. Det var planen, at der skulle laves en stor international parade igen og den ventede vi på. Den var planlagt til at løbe af stabelen først i december men er blevet udskudt adskillige gange. Derfor besluttede vi at lave en national medaljeparade fredag morgen og at fejre medaljemodtagerne ved aftenens fællesspisning.

Fra medaljeparaden.

Det er jo - desværre - ikke alle, der har fået pakkekalender tilsendt hjemmefra, så vi har lavet en fælles. Den udtrækkes hver aften til vores fælles briefing med et par numre om dagen, så alle får gevinst inden jul. Det er ikke store flotte gaver, der trækkes, men blot lidt til at vedligeholde den gode stemning.

Senior og Allan fik kopnudler og spillekort.

Hver aften op til jul vil der i vikingernes lejr blive vist ét afsnit af den kendte "julekalender" - "Jul på Vesterbro". En særlig gestus for "københavnerne" - så de på deres egen dialekt - og vi andre med - kan holde tal på dagene til jul.

Stor og varm december hilsen til jer i Danmark.