Uge 10 ved ISAF 7

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Feltpræst Andreas

Mange var allerede ved at putte og enkelte lå i deres senge, da en fjern eksplosion rystede vores fabber. Kort efter ringede vores skibsklokke og der blev dunket på alle døre med råbet: Alarm! Mindre end et par minutter senere var vi klar til tælling bagfra inde i bunkeren.

Lejrens hovedalarm gik dog ikke i gang og kort efter kunne det meddeles, at man havde glemt at orientere bl.a. de nationale kontingenter om en større kontrolleret sprængning. Tilsyneladende var det i vores lejr kun det danske kontingent der reagerede på eksplosionen.

Bunkeralarmen gav anledning til fornyet inspiration med hensyn til tøjsammensætning. Navnlig Bennys turkisfarvede natbukser (model ca 1980) kombineret med den ørkenfarvede vest var et forfriskende pust. Da alarmen var afblæst gik vi på jagt i de omkringliggende tyske bunkere for at se om der eventuelt skulle være danske, som havde søgt tilflugt der. Det var der. DOC, som ellers er et venligt menneske kom ud med bandeord på læben på grund af den ulejlighed, som den manglende information havde kostet.

1. DOC   2. Benny

En anden falsk alarm var varslingen af foråret. Vi troede, der ville komme forår, men det blev sprunget over og vi er gået direkte til sommer. Ugen har været præget af de sidste løft indenfor camparbejde – i højt humør og bar overkrop. Pia, vores sygeplejerske (Blister Sister) har været ude med riven og solcremen til de solhungrende drenge.

Solpause – modellerne har stadig T-shirt på - dels for ikke at blænde læserne og dels for ikke at forstyrre overflyvningen, idet en del fly har meget lysfølsomt overvågningsudstyr.

Vejret viste sig også fra sin bedste side, da vi torsdag fik besøg af den såkaldte kvindetænketank. Tænketankens arbejde går ud på at afdække styrker og svagheder med fokus på, at Forsvaret er en arbejdsplads for både mænd og kvinder. Man vil helst se på de gode sider for at arbejde videre med dem og således få flere kvinder i Forsvaret.

Der var naturligvis fnisen og mandehørm i krogene på grund dette langhårede initiativ: ”Hvem tør klappe kommandøren bagi?” – men holdets seriøse arbejde tog brodden af det.

Efter en langs dags arbejde slapper kvindetænketankens Anne Mette og Birgitte af, mens de betragter Michael, der tænder op i grillen.

Torsdag kunne vi synge føsdassang for Jesper, som blev 26 år.

Jesper fik LEGO fra den tyske PX.

Ved fællesspisningen fredag fik Rahim lov at brillere som kok med kabab, kylling og salat. Der tilfaldt ham stor ros. Efter middagen holdt Oberst Vejre en levende og tillidsvækkende præsentation af Forsvarets nye personeltjeneste.

SPORTNYT:
Lørdag formiddag kunne man se et stolt syn: Chefen og feltpræsten i susende fart med løbesko rundt i lejren og med støvet hvirvlende efter sig. Denne sportsbegivenhed tjente ikke alene som inspiration for magelige soldater, men viste tillige, at såvel som præsten kan være chefens rådgiver i åndelige anliggender, kan chefen være det for præsten i legemlige anliggender.

Det forlyder endvidere, at der i Kabul findes ikke mindre end 17 damefodboldhold, som vil gå sammen og danne et landshold, der kan slå Iran.

Endvidere er vores motionstelte ved at være færdige og Camp Viking er også ved at være klar med et fodboldhold til Cup Camp Warehouse.

Kobberbryllup.
Lørdag aften var der sang på terrassen ved aftenbriefing. Peter havde kobberbryllupsdag og vi sang alle. ”Det er så yndigt at følges ad”. Bertel, Pateren og Christian havde kreeret en ”port” af forhåndenværende materialer med hjerte og initialer. Tillykke Peter og Hanne!

Peter (t.h.) poserer på sin kobberbryllupsdag. I mangel af kobberbrud låner vi lige Peters værelseskammerat, Johs - som jo også er smuk og veldrejet.

Rettelse:
Det forlyder nu, at den overfor beskrevne løbetur ikke var helt så susende som beskrevet. På grund af ondt i halsen holdt chefen et mageligt tempo, som gjorde at pateren kunne følge med. Den susende fartoplevelse må altså helt stå for feltpræstens regning.

Hilsen til alle derhjemme. Tak for kærlige tanker, breve, mails og ikke mindst pakker. Tak også for legetøjet til børnehaven ved siden af KCP.

Andreas, Feltpræst