[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af MJ P.E.T. Figa

Det er jo ugen derpå – efter raketangrebet i lørdags, hvor heldigvis ingen kom til skade.

Hændelsen har dog medført et øget beredskab med poster og patruljer om natten.

Foto 01: Vagtpost spejder ud i mørket

Tyskerne fik meget travlt dagen efter, idet de ventede besøg af deres forsvarsminister om mandagen, hvor han sammen med ca. 50 personer ville aflægge lejren et kort besøg. Af de mange medrejsende var halvdelen reportere og journalister fra alle de tyske medier. Tydeligt at der er en massiv valgkamp i gang også i Tyskland.

Tysk forsvarsminister (med kasket) omringet af pressefolk

Minister med følge gjorde under rundvisning i lejren uopfordret holdt ud for Camp Odin og slog sig ned på vores terrasse. Her fik han en lille sluder med et par af vores soldater.

Et andet resultat af angrebet var, at Commander oberst Baierl befalede, at ingen i lejren længere måtte sove i telt. Noget af en beslutning når der for øjeblikket var omkring 150 mand ekstra i lejren, som alle sov i telt. En beslutnig der dog er forståelig. De første nætter placerede man folk rundt omkring hvor der var plads, bl.a. i stabsbygningen, i beskyttelsesbunkeren og på felthospitalet. Da dette ikke var en holdbar løsning på lang sigt, besluttede man at slå det gamle spisetelt op igen og inddrage den nye spisesal til indkvartering.

Rejsning af gl. spisetelt

Derfor blev vi befalet på EPA-mad i to dage mens man klargjorde teltet, dvs. to dage med feltrationer, som man selv skulle tilberede.

Den nye spisesal som den så ud dagen før

Spisesalen efter "ombygning" til soveafsnit

Heldigvis kunne tyskerne genåbne spiseteltet allerede efter en dag, så vi igen kunne nyde det tyske feltkøkken.

Samtidigt er man nu også i gang med at stille ekstra HESCO-vægge op rundt omkring i lejren, bl.a. foran døre til bygninger, stable sandsækmure op rundt om arbejdstelte m.m. Så vores tyske værter bruger lige nu mange ressourcer på at gøre Camp Feyzabad sikker.

Gravko fylder en HESCO-mur op foran stabsbygningen

Torsdag ankom et hold gæster fra Danmark. Det var DANILOG’s kontaktbesøg med repræsentanter fra HOK, HMAK og DANILOG, som skulle se lidt på vores faglige problemer.

Med undtagelse af en enkelt fra DANILOG, skulle alle videre næste dag. Så det var et hurtigt besøg, men der blev drøftet mange ting og også fundet gode løsninger. Altid godt at få besøg af "dem i den anden ende", som vi en gang i mellem godt kan føle er lidt svære at råbe op, hvilket på en afstand af 5300 km, som der jo er hjem til lille Danmark, måske er forståeligt.

Fredag formiddag fik vi besøg af CH HOK, som vi modtog med en honnørkommando. Han skulle også kun være her et døgns tid, så chefen havde udarbejdet en meget detaljeret tidsplan for generalens besøg.

CH HOK modtager honnørkommando

To chefer på vej

Besøget forløb stort set efter planen, selv om man måtte springe frokosten over for at holde tidsplanen. Om eftermiddagen tog man på en tur ud og så på et af vores CIMIC-projekter.

Kolonne med vores gæster klar til afgang

Om aftenen holdt generalen en briefing for os alle på terrassen og fortalte bl.a. om hvor langt man var nået hjemme i Danmark med implementering af det nye forsvarsforlig. Generalen svarede efterfølgende på spørgsmål hvorefter han velfortjent kunne trække sig tilbage til chefens FAB, som han havde fået stillet til rådighed.

Vores chef havde i den anledning valgt at sove på kontoret, noget han efter eget udsagn ikke havde problemer med.

Lørdag formiddag rejste CH HOK planmæssigt videre og der var nu kun en enkelt gæst tilbage, nemlig OL fra DANILOG som først skulle hjem søndag.

Flere af vores MOT-hold tog af sted på patrulje lørdag formiddag, og der blev derfor noget tomt i løbet af weekenden.

De daglige rutiner begyndte at vende tilbage, f.eks. turen til vores egen selvbestaltede frisør som efterhånden har fået øvet sig på nogle hoveder. Bl.a. Brian som det ses på billedet. Det skal dog anføres, at han fik en ekstra klipning lige efter at dette billede var taget (kylling…).

Brian viser ny hårstil

Der lyder fortsat nogle store brag en gang i mellem, og alle løfter lige blikket og skærper opmærksomheden et øjeblik. En stor røgsky i det fjerne viser at det heldigvis kun er en rutinemæssig bortsprængning af gl. ammunition.

Som afslutning på dette ugebrev viser vi dels et nærbillede af vores berømte landingsbane og dels et C130 Hercules fly der lige er startet. De to ting er om noget nemlig vores livline ud til omverdenen.

FIA Feyzabad International Airport (eller i hvert fald en landingsbane)

En C130, Hercules har lige sluppe airstrippen

Kan I holde jer muntre oppe i det kolde nord

Mange hilsener fra DA/PRT Feyzabad