Værkstedet i Kabul i orden

Af Major Carsten

De, der er tilbage, lægger sig i selen, så alle opgaver alligevel bliver løst. Ellers har hverdagen indfundet sig for alvor. Det skal forstås sådan, at alle nu har helt styr på alle facetter af deres jobs, og at nyhedens interesse efterhånden er veget for daglige rutiner og procedurer. ISAF 8 har fundet sit eget leje, og det ser lovende ud.

Denne gang har vi input fra forberedelserne til det forestående parlamentsvalg, fra mekanikerne der snart får travlt i forbindelse med periodisk syn af alle køretøjer, fra kommandobefalingsmanden SSG Michael, der har været ude og se på brandbiler og endeligt lidt om vores nye P-plads.

Forbindelsesofficererne skriver:
Den 10. september blev der gennemført en stabsøvelse for brigadestaben og for brigadens manøvreenheder, så de er klar til at gribe ind, hvis det skulle blive nødvendigt under det kommende valg.

Under øvelsen blev forskellige tænkte, men realistiske, situationer meldt ind til beslutningstagerne, der så skulle reagere i forhold hertil og ikke mindst i samarbejde med de afghanske sikkerhedsstyrker.

De danske forbindelsesofficerer, som til daglig har kontakten til politi, militær og valgets sikkerhedsorganisation, ”fodrede” øvelsen med de informationer og tænkte situationer, som der skulle reageres på. Der blev ved flere lejligheder diskuteret livligt på tværs af det store kortbord. Øvelsen gav et godt udbytte og nu er brigaden ved at være klar til valget på søndag den 18. september.

Rock Drill

Fra mekanikerne:
Det danske værksted i Kabul udvider
Der stod en symaskine i lejren, da vi ankom. Den anvendes til småreparationer af uniformer med mere. Den er dog ikke så stærk, at den kan sy i webbing og presenninger, som f.eks. taget på vores 4 hjulstrækkere er lavet af. Men det er lykkedes os at overbevise Hærens Materiel Kommando om, at vi bør have en, så vi selv kan reparere i større omfang.

Så behøver vi ikke at sende tingene til Danmark for at blive repareret, vi sparer transporten og det vil tage kortere tid, før de kan anvendes igen. Symaskinen er bestilt og ankommer til missionsområdet om en uges tid eller to. Det er der flere i lejren, der ser frem til.

Da værkstedet i Kabul fik ny søjlelift
På værkstedet har vi en søjlelift, der med et blev for lille, da vi fik de nye pansrede – og tunge - Toyota’er.  Hærens Materiel Kommando (HMAK) sendte en ny flot og større søjlelift herned. Så nu kan vi løfte de nye Toyota op i en korrekt arbejdshøjde for vores motormekaniker Rasmus. Han er for tiden i fuld gang med at udføre eftersyn på alle vores hjulkøretøjer.

Vi har haft logistisk kontaktbesøg fra Danmark. Fra HMAK var chefsergent L.F. med. Han havde prøvet at opstille sådan en søjlelift før og tilbød at hjælpe os med opstillingen.

Da dagen for opstilling oprandt, hjalp vores tyske kolleger os også. De har værksted ved siden af os og kom med en stor gaffeltruck, så vi kunne flytte Tommys elektronikværksted - en lille grøn karrosse. Det næste lille problem opstod, da det tyske lejrelement alligevel ikke havde et stort betonbor.

Men igen kom vores tyske venner til undsætning. De vidste, at der var en anden enhed, der måske havde et. Og i løbet af et kvarters tid kom de med maskine og bor i den rigtige størrelse.

Lars, Jens og Bosch

Forankringspladerne blev fastgjort til gulvet med 8 kraftige bolte i hver side. Så kunne vi rejse søjlerne og fastgøre dem til forankringspladerne med 8 andre kraftige bolte. I løbet af 3 timer var de rejst og vi manglede kun strømmen. Det var nu ikke så lige til, da der manglede et par skinner.

Chefsergent L.F., og vores elektronikmekaniker Tommy, brugte eftermiddagen på at løse strømopgaven og ved aftenstide kørte søjleliften som en drøm. Der var smil på alles læber, men især hos Chefsergent L.F. og vores elektronikmekaniker Tommy, der havde haft hovederne i blød til de så lyset.

TLC på lift

Herfra får SSG ”Senior” Michael ordet for en beretning om
Oprydning på hovedbrandstationen i Kabul.
I torsdags var jeg med FO-kører Steffen inde på hovedbrandstationen i Kabul. Årsagen var, at et af vore FO-hold har tilbudt stationslederen at hjælpe med at få ryddet op derinde. Hele baggården flyder med gamle brandbiler, motordele og andet jernaffald.

Når man ser det første gang, virker det ganske uoverskueligt, men ifølge Steffen, som har været med fra starten, er der sket forbedringer. Nogle af bilerne har stået der temmelig længe. Den ene faktisk så længe, at der er vokset et træ op gennem førerhuset og kranen.

Gamle brandbiler
 
Vi kan jo ikke flytte disse gamle jernbunker selv, så vi har allieret os med et tysk ingeniørdetachement, som medbringer en meget stor mobilkran og en lastbil med anhænger. De løfter ganske simpelthen de gamle biler op med kranen, læsser dem på lastvognen og kører dem bort.

”Opløftet” brandbil

Men ikke helt bort! De leveres til en anden brandstation beliggende i udkanten af Kabul, hvor de anbringes i deres baggård. Der er det så meningen, at de skal bruges til reservedele. Det er et spændende projekt og en god oplevelse at komme med der ind og møde disse meget venlige lokale ”helte”. Materiellet, de arbejder med, er gammelt og nedslidt, men det ses tydeligt, at opgaven tages meget alvorligt.

Vores egen ”baggård” har nu også undergået en større forvandling. Der er blevet lavet en ny P-plads, så hvert køretøj nu endelig kan få sin egen bås. Det har knebet lidt med pladsen hidtil, men nu kan vi lidt igen. Det er tyskerne, der har maskiner til at lave den slags arbejder.

Vores norske venner har fået en af parkeringsbåsene, så pladsen er nærmest endnu et eksempel på god international samdrægtighed.

Ny P-plads

Det blev enden på denne uges indslag.
Vi savner jer, men har det som altid godt.

Major Carsten