Vedligeholdelse og eftersyn

Af Feltpræst Alex

Samme aften kom der nogle enkelte regndråber over lejrens terrasse efter mørkets frembrud. Men som danske ”vikinger” er vi naturligvis forberedte på lidt af hvert. Med dagstemperaturer, som normalt svinger mellem 30 og 40 gr. i skyggen, så er der endnu ingen planer om at grave fiberpelsen frem af gemmerne.

En væsentlig del af os danske i Kabul servicerer ikke blot vore egne soldater, men yder forskellig støtte og service til de danske udsendinge i Feyzabad og Mazare-E Sharif.

I forrige uge var vi et team på 8 mand, som tog til Feyzabad. Her kunne vi se, hvilke forhold de arbejder under, så vi på bedste vis kan yde dem støtte. Vi blev godt modtaget. Vores ”specialarbejdere” gennemførte bl.a. forskellige eftersyn af de forskellige radiotyper, GPS-udstyret og våben.

Også forsyningslinierne og behandlingen af forskelligt udstyr og postforsendelser til Feyzabad blev talt grundigt igennem. Ud over ”specialarbejderne” deltog næstkommanderende, som ansvarshavende for serviceringen, samt undertegnede feltpræst, som også skal betjene folkene i Feyzabad. Vi holdt gudstjeneste i det fri, fredag kl. 10.00 i bagende sol.

Der var næsten 40 gr. i skygge, så det blev en ”hot” affære. Selv om disken med brød var tildækket på alterbordet, så blev den så varm, så jeg måtte stille den fra mig et øjeblik, før altergangen kunne fortsætte – det tætteste feltpræsten i funktion har været på at blive ”brændt af”.

Gudstjenesten i Feyzabad, hvor der blev ”fyret op” under feltpræsten”

Fire dage efter ankomsten returnerede de 7 af os til Kabul, mens feltpræsten havde planlagt en uges samvær med folkene deroppe. Et ophold som blev forlænget til 11 dage, da det pludselig viste sig, at der ikke var flyvelejlighed tidligere. Sådan er betingelserne undertiden hernede. Det må vi blot tage med godt humør.

Oversergent Henrik, som bl.a. er våben-mekaniker, fortæller her om sine oplevelser fra turen.

Våbenmekanikeren Henrik laver våbeneftersyn.

Så blev det tid til at komme op til FEYZABAD for at afholde eftersyn på deres Elektronik, Våben og Intendantur materiel. Det var med stor spænding, at vi tog af sted. Vi havde pakket tøjet, vores værktøj og lidt reservedele, som vi af erfaring ved, der kan blive behov for.

Vi tog af sted fra CAMP WAREHOUSE kl. 05.45 mandag morgen, for at køre til KAIA (Kabul internationale lufthavn). Vi skulle flyve med et belgisk C-130 Hercules fly. For de fleste af os var det første gang, at vi skulle prøve at flyve med en sådan maskine. Hjemmefra troede vi, at flyveturen ville gå via Kunduz til Feyzabad. 

Undervejs fandt vi ud af, at vi også skulle en tur over Uzbekistan til Termes, dernæst via Meymana og Kunduz før vi endelig landede i Feyzabad. Omkring kl. 14.15 ankom vi - godt sultne - til lejren i Feyzabad.

Vi blev modtaget med åbne arme og fik hurtigt fundet os til rette. Lejren i Feyzabad er lille sammenlignet med vores i Kabul. Lejren er meget smukt beliggende med udsigt til bjerge hele vejen rundt om. Der er også meget frodigere og der er renere luft end i Kabul, så det var helt fint.

På trods af deres vanskeligheder med nedbrudte køretøjer, så var humøret højt hos dem. Det var rart at mærke, for vi var sådan set forberedt på det modsatte.
Straks efter ankomsten gik vi i gang med arbejdet. Vi fik en god snak med deres forsyningsbefalingsmand Rasmus, så vi hurtigt kunne lægge en plan for de eftersyn, der skulle afvikles de næste dage.

Eftersynet afslørede ikke de store fejl på materiellet. Især på det elektroniske område fik vi dog hjulpet dem med en del problemer. Så der var ikke et øje tørt.

Vores elektronik teknikker Tommy (tv) foretager eftersyn af radioer

Det var med smil på læben, at vi rejste fra Feyzabad. Særligt fornøjeligt var det, at vi kunne returnere med det danske Hercules fly, som havde sin første landing i Feyzabad.

Oversergent Henrik.

For få dage siden rejste et dansk filmhold fra Kabul. Major Carsten, som også er chef for det danske element i lejren beretter om besøget.

Vi har haft besøg af et TV-hold fra Forsvarets Mediecenter i 6 dage. Forsvaret har fået journalisten Thomas Uhrskov til at være hovedperson i en optagelse, der skal redegøre for Forsvarets udvikling siden sidste forlig. Det færdige produkt vil blive udsendt sammen med et blad til alle ansatte i Forsvaret m.fl.

 
Thomas Uhrskov filmes foran verdenskortet

Besøget afstedkom mange sjove og anderledes episoder. TV-holdet opererede på en noget mere spontan måde, end vi soldater er vant til, men det lykkedes at få opfyldt deres ønsker, uden at der opstod risiko for dem eller for os. Det lykkedes endda at give dem en tur i helikopter, hvilket de kvitterede for med et godt billede af lejren.

Vores opgave var bl.a. at transportere holdet rundt og undervejs sørge for deres sikkerhed. Forholdene er trods alt anderledes hernede, så de skulle lige lære, at de ikke uden videre skulle forsvinde ud af syne – heller ikke selv om der var et godt motiv. Besøget bragte os forskellige steder hen, som vi normalt ikke kommer, lige fra Chicken Street og de øvrige handelsgader i centrum, til teglbrænderier i udkanten af byen.

Det var en både spændende og positiv oplevelse, for de fleste lokale er både venlige, gæstfrie - og vil gerne filmes. Mange steder blev vi budt på den lokale velsmagende te, eller sågar til at deltage i de lokales frokost. Det sidste afstod vi dog fra.

En del af soldaterne blev anvendt som statister, blev interviewede eller assisterede på anden vis.

Camp Warehouse set fra oven. Den danske lejr Camp Viking er lidt til højre for vandtårnet

Hver aften fik vi lejlighed til at se dagens optagelser i vores TV-stue. Det er en lidt underlig oplevelse sådan at se sig selv og andre på film, - men holdet mente, at det var gode optagelser.

Filmholdet deltog i vores hverdag på lige fod med alle andre og faldt hurtigt ind i jargonen. Jeg tror, det var en positiv oplevelse for dem, som det var for os. Herfra ønsker vi Thomas, Kristian, Carsten og Jeppe fortsat held og lykke med projektet.

Major Carsten

Alt for denne gang. De danske vikinger, som allerede har passeret den første måneds tjeneste i Afghanistan sender mange hilsner og tanker hjem til koner, kærester, børn, familie og venner.

Feltpræst Alex