Vi lever stadig

Sergent R.a.Petersen, 1 MOT

Stort set alle veje er blokeret af mudderskred, og den eneste måde vi kan komme frem på er ved helikopter eller på æselryg.

Ikke at vi skal klage over vejret men vi er næsten lukket inde i lejren.
Samtidig med at regnen har væltet ned er sneen nu begyndt at smelte på de højere bjerge. Dette gør at floderne står meget højt og distrikter vi tidligere har kunnet besøge er nu lukket af. Det eneste vi kan gøre er at vente på at vejene bliver åbne igen.

Vi håber, at vi snart får vores terrænkæder herned for når bilerne kan skride ud, selv når de holder stille, så er der ved at være brug dem.

En af de mere fornøjelige ting som er sket i denne uge er at vi igen har fået guds lillehjælper herop.

Feltpræsten og SF MOT 1

Han er altid god til at lytte til vores brok og til at opmuntre hvis nogen har en dårlig dag.

I mandags landede der igen et fly og alle hernede jublede for nu kom der jo post og samtidig kunne vi sende vores første leavehold hjem.
Dagen var ellers startet med regn og tæt skydække og MOT 3 som skulle hjem var tydeligt nervøse og det kan man jo godt forstå for udsigten til at være hernede længere end højst nødvendigt er noget som kan få os alle til at ryste.

MOT 3 kom af sted, men der var igen ingen post, og moralen faldt endnu engang til under frysepunktet.
Vi er flere som er blevet enige om at den person som skal sørger for at vores post kommer på flyet herop er en truet race. Han står meget højt på listen over Fayzabads mest eftersøgte personer.

Onsdag kørte MOT 1 på en to dages tur sammen med pateren. Kun 25 km fra lejren måtte de vende om, da vejen var skyllet væk af et mudderskred.

Flere af de lokale prøvede at komme igennem, men alle endte med det samme resultat. De sad uhjælpelig fast i en meter mudder.
Torsdag skulle MOT 1 prøve igen. Denne gang bare med helikopter i stedet for bil, og den tur som normalt tager 3-4 timer var overstået på kun 20 min.
Vi burde alle have en helikopter :-)

MOT 1 efter indsættelse med Tysk CH-53 helikopter

Senere på dagen landede der et fly og denne gang var der post til rødderne. Jubelen ville ingen ende tage da der blev hevet den ene store pakke op efter den anden.
Der var endda noget af den post som de skulle have haft i CAMP VIKING, så det må en tur tilbage til Kabul.

Lørdag blev en meget travl dag, da vi fik besøg her i lejren.
FC og CH/HOK landede midt på formiddagen og de skulle ud og se lidt af vores område, Generalerne blev splittet op i to hold og derefter gik turen ned til basaren for at handle lidt og drikke te, det var lidt af en opgave at holde øje med vores gæster, for der var rigtig mange mennesker på markedet den dag.
Efter deres lille gåtur i byen skulle de ud og se lidt af det vi arbejder med i øjeblikket.

Et CIMIC projekt hvor de lokale skulle have lidt hjælp til at få en vandmølle at og kører. Efter KN. Hove´s foredrag kørte de til et udsigtspunkt, hvor fra man kan se det meste af FAYZABAD by.

I anledningen af vores fornemme besøg var det blevet besluttet, at der skulle holdes medaljeparade. Det er en af de bedste dage man kan få i et missionsområde, for det er dagen hvor man får et bevis på at man har været med til at gøre en forskel.

De eneste to dage vi kan komme på som er bedre, er dagene hvor vi henholdsvis tager på leave og tager helt hjem til vores kære.
Selve medaljen blev overrakt af CH/HOK og hver mand/dame havde et lille smil på, da medaljen blev hængt på brystet.
Efter paraden var fælles aftensspisning og denne gang var der vin og øl på bordet hvilket var til stor fornøjelse for de fleste.

Efter maden gav CH/HOK en lille opdatering om forsvaret, hvorefter han gav ordet frit og vi kunne spørge om alt.
Vi må sige at han gjorde godt! Der er ikke mange så højtstående officerer, der frivilligt laver "skyd på pianisten".

Sidst på aftenen forsatte festlighederne i vores "messe" og stemningen blev kun bedre som aftenen skred frem.

Søndag morgen klokken tidligt tog vores gæster af sted igen, og efter et hurtigt tilbageblik kan Vi kan kun sige, at det var en fornøjelse at have dem her.

Til sidst en lille advarsel til vores kære derhjemme.
Når I nu er ude at købe blade og guf, som I sender herned til os og I falder over den bog som hedder ”KRIG TUR/RETUR”, så gå en stor bue uden om den.
Forklaringen kan I finde på HOK forum. Bliv endelig ved med at sende breve og pakker, det er virkeligt dejligt, at modtage post hjemmefra.