[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af CIMIC Feyzabad

Så blev det endnu engang tid til at åbne et af vore samtænkningsprojekter her i Feyzabad distriktet. Det var endnu et veletableret vandprojekt fra vores lokale ingeniør Farooq. Projektet består af en 1,2 km lang rørlægning af vandet fra kilden og ned til vandtanken med to vandhaner, derudover er der tre forskellige steder i landsbyen etableret et tappested med en enkelt vandhane.

Der bor ca. 350 mennesker i Gor Kusan og projektet var planlagt til at tage ca. to måneder, men befolkningen i landsbyen, som skulle deltage i det praktiske arbejde, lagde alt andet til side og lagde en stor arbejdsindsats for dagen.

Projektet blev færdiggjort efter kun 22 dage, og alle i landsbyen er nu utroligt glade for vandprojektet, der kan spare dem en masse tid i fremtiden, da de nu kun skal gå ganske kort i landsbyen for at hente vand, hvor de før måtte kravle op ad bjerget til kilden.

Chefen overdrager vandprojektet til Gor Kusan.

Vores chef for den danske del af PRT i Feyzabad deltog også denne gang i overdragelsen af projektet til landsbyen - vi er jo nødt til at få ham trukket ud fra kontoret og papirerne bare engang imellem, og en sådan overdragelse må siges at være en god anledning. Chefen har jo været med fra start til at godkende og underskrive projekt-beskrivelsen.

Dette gennemføres, når der er tale om et samtænkningsprojekt, i samråd med den udenrigsministerielle repræsentant Otto Sørensen. Under normale omstændigheder ville både chefen og Otto være med til overdragelsen, men Otto kommer først tilbage fra en velfortjent ferie her sidst på ugen.

Endnu et fortræffeligt måltid mad - her kunne det tyske køkken lære noget!

Ingeniør Farooq havde bedt os om at komme klokken ca. tolv, således at landsbyens beboere kunne tilberede et måltid mad til at festligholde overdragelsen. Det skal siges, at vi fik et af de bedste måltider, der er blevet serveret for os i Afghanistan.

Udover den traditionelle kæmpe portion ris med fårekød og varmt naan-brød, blev der serveret friske rå grøntsager og en helt skøn kold melon. Vi burde egentlig invitere det tyske feltkøkken med ud, så de kan se, hvordan rigtig mad ser ud og smager! 


CIMIC med MOT-1 på tur til Ragestan.
Den forgangne uge er også gået med blandt andet en tur til Ragestan med et blandet MOT-1, samt CIMIC og NK. Næstkommanderende major Susanne var med som sikring og CIMIC (civilt-militært samarbejde) major Chris, var med for at kigge på mulige QIP's (Quick Impact Projects).

Det er p.t. prioriteret højt, at de svært tilgængelige områder skal tilgodeses med projekter i det korte tidsrum, inden sneen igen lægger hindringer i vejen for vores bevægelser i disse områder.

Ragestan er et af disse svært tilgængelige områder, og forventningerne var store til, at noget kunne sættes i gang her.
Turen gennem Kohestan gik fint og meget af vejen var under professionel udbedring og særdeles god at køre på.

Her ses en "kilde gennemførsel" opført til at lede kildevand og regnvand over vejen uden at denne skrider sammen. Disse var der rigtigt mange af under opførsel på vejen gennem Kohestan. En bekostelig affære som bl.a. UNOPS betaler for.

Vi slog lejr på en højslette ca. ti km fra hovedstaden Ziraki i Ragestan. Her blev vi på bedste vis bespist med "hakkebøffer" (af svinekød), bløde løg og kartofler samt bearnaisesovs, jo overkonstabel Nymark er en sand gourmet udi camping-kost.

Her ses overkonstabel Nymark i gang i det velindrettede feltkøkken. Nymark er i øvrigt den eneste MOT-1 mand på turen ud over "MOTfather" kaptajn Svane, som fejrede sin 44 års fødselsdag på turen.

Kaptajn Svane (MOTfather), får af oversergent Jacob overrakt en "Urkunde" på sengen, som bevidner hans 44 års fødselsdag 11 JUL 2006.



Hele det sammensatte MOT-1 hold, "nyder cigaren" som MOTfather havde medbragt til festligholdelsen af sin fødselsdag. Fra venstre næstkommanderende Susanne, major Chris, overkonstabel Nymark, overkonstabel Morten, oversergent Ullergård og fødselsdagsbarnet MOTfather kaptajn Svane.

Hovedstaden Ziraki, er en hel del anderledes end de byer, vi tidligere har besøgt, idet man her både har elektricitet, en stor basar, helseklinik og ingen problemer? Ud over selvfølgelig ønsket om bedre veje og en større generator (200 KW) til elektricitet.

Da et komplet anlæg til en 200 KW generator koster i omegnen af 400.000 USD, er der her ikke mulighed for, at vi kan hjælpe! Vi havde håbet at finde nogle skoleprojekter i stil med dem, vi har lavet i Shegnan med skamler og bænke til eleverne, men i Ziraki var der ingen skoler! Man havde tre små telte til undervisning af 1-3 klassetrin samt en såkaldt "madrassa" koranskole til de større børn.

Skønsmæssigt er der 1500 større børn i 3-12 klassetrin, der ikke bliver undervist i andet end koranen. Derudover fandt vi ingen skoler i landsbyerne i distriktet. Umiddelbart fandt vi distriktets prioritering af elektricitet frem for skoler besynderlig og har efterfølgende skrevet til "Department of Education" i Feyzabad, for at gøre Provinsstyret opmærksomme på denne mangel i Ragestan.

På vejen tilbage tog vi vejen over Yawan distriktet, idet man her havde ønsket hjælp til en bro. Oplæget til MOT-2 havde været, at man ønskede cement og jern, resten kunne man selv klare. Til den historie hører, at man tidligere havde bygget en bro, som senere var skyllet væk.

Major Chris kunne ved selvsyn godt forstå, at dette var et projekt, der krævede mere end bare lidt cement og jern og har efterfølgende fået bekræftet sin mistanke af den udsendte ingeniør Din Muhammed, der skønner, at projektet vil koste 350.000 USD og ikke kan opføres af de lokale. Så heller ikke her kunne vi hjælpe.



Major Chris i flodlejet hvor man "bare" ønskede sig lidt cement og noget jern til at bygge en bro. Flodlejet er 120 meter bredt, og broen alene skal spænde over ca. 50 meter og hvile på mindst fem bropiller! Ikke lige et job for hverken de lokale eller CIMIC.

Alt i alt en skuffende tur rent projektmæssigt, men en tur rig på oplevelser, godt kammeratskab og et utroligt smukt landskab.

Dette var alt for denne gang, pas godt på jer selv, for det gør vi!

Mange hilsner fra Feyzabad.