Ankomsten til Camp Bastion.

Af kaptajn B. Hermann, CH/TDDET.

Jeg ankom til Kabul International Airport (KAIA) den 24. april, sammen med det TERMHOLD som skulle videre til Kandahar Air Field (KAF). Efter et kort ophold i KAIA hvor vi bl.a. fik ladt våbenene op, fløj vi videre til KAF med en italiensk Herkules. Her blev vi modtaget af en repræsentant fra MCC/KAF, som sørgede for rundvisning og indkvartering, m.m.

Den 27. fløj jeg videre ud til Camp Bastion (CB), som er placeret i HELMAND provisen. Med i flyet var ca. 20 andre samt forskelligt gods herunder en lastvogn. Landingen var så hård, at alle rykkede næsten et sæde til siden på trods af, at vi var spændt fast. Jeg må erkende, at jeg lige kikkede en ekstra gang på de kæder, lastbilen var spændt fast med.

Umiddelbart efter landingen begyndte de to loadmastere, at frigøre lastbilen, og lige så snart flyet holdt stille, kørte lastbilen ud. En gaffeltruck løftede flypaletter væk fra flyet, og lastede paletter med gods som skulle retur. Under 13 minutter efter flyet holdt stille, var det igen i luften. Årsagen til at det skal gå hurtigt med ind og udladning skyldes, at landingsbanen er placeret uden for lejren.

Da vi landede var der sandstorm i området og sigtbarheden var ca. 200 meter.Vi blev læsset op på en åben lastbil, hvor der pr. definition skulle være rigeligt med luft. Men da vi begyndte at køre var nærmest umuligt, at trække vejret for bare støv.  Der var altså en grund til at næsten alle bar støvtørklæde, og jeg takkede mig selv for, at have lagt mit nederst i rygsækken.


Landing med Hercules i sandstorm.

Camp Bastion er placeret midt i ørkenen, med alle de fordele og ulemper dette medfører.

Lejren er stadig i en opbygningsfase, hvilket betyder, at der langt fra er alle de faciliteter og goder, som man finder i en etableret lejer, f.eks. foregår tøjvask i hånden, (dette betyder, at man værdsætter vaskemaskinen der hjemme, på en helt anden måde), og indkøb begrænses til mulighed for, at købe sodavand og toiletartikler. Frem til den 10 maj, var jeg den eneste dansker i lejren.

Det er en lidt speciel men, også meget positiv oplevelse, da man får mulighed for at socialisere på en helt anden måde, end hvis der var andre danskere tilstede. Min opgave bestod indledningsvis i, at være DANILOG repræsentant i lejeren, få overblik over organisationen, deltage i møder, modtage de første containere og stykgods. Sidst men ikke mindst, at få opbygget et netværk, som er afgørende for en smidig og fleksibel modtagelse af container, materiel, køretøjer og personel.

Den 12. maj ankom Termholdet på 6 mand til CB, de måtte hurtigt erkende, efter at havde været et par dage i KAF, at der var en verden til forskel. Dagene siden holdet ankom er gået med, at lære lejren at kende, etablere kontakt til relevante personer, drøfte procedurer igennem, træffe aftaler vedrørende overtagelse af områder til materiel, og underbringelse af personel, samt klargøre disse. Holdet har fordelt opgaverne mellem sig, således, at alle nu er klar.


Termholdet.

Termholdet, og undertegnede, er blevet indkvarteret i et telt uden aircondition, og da temperaturen i løbet af dagen passerer de 45 grader og om natten ikke er under 22 grader, er det i sig selv en udfordring. Som om varmen ikke er nok, er der sand eller rettere pulveragtigt støv over alt.

Jeg tror faktisk at vores computere er tæt på, at slå verdensrekord i, hvor meget sand de kan indeholde, og stadig virke. Alle tager dog forholdene med godt humør og de primitive forhold har øget sammenholdet og stillet tingende i perspektiv.

Alle ser nu frem til, at modtage enhederne og deres materiel samt yde en god service.