Besøg af generaler

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ikke mindre end 2 generaler besøgte bataljonen i denne uge…

"Ude af øje - ude af sind" lyder et visdomsord, som ofte dukker ofte op i baghovedet på soldater ude i en international mission, idet man frygter, at alle derhjemme har glemt alt om, hvor man er, og hvorfor man er der.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, og den danske bataljon har en konstant og lind strøm af besøgende, der myldrer ind og ud af lejren. En del besøgende er teknikere hjemmefra, der skal hjælpe med til at holde specialkøretøjer og andre tekniske installationer på toppen rent vedligeholdelsesmæssigt, og disse personer kræver ikke megen opmærksomhed udover tag over hovedet og tre daglige måltider - lidt groft fremstillet!

Og så er der besøgene af Very Important Persons - i daglige tale kaldet VIP-besøg - hvor danske og udenlandske generaler, ministre, ambassadører og andre myndighedspersoner kommer på besøg for at danne sig et indtryk af det arbejde, bataljonen præsterer.

I den forgangne uge modtog bataljonen besøg af generalmajor Knud Bartels, chef for Danske Division, som var ledsaget af den franske militærattaché i Danmark, oberstløjtnant Christine Chaulieu.

Generalen inspicerer æreskommandoet opstillet af panserinfanterikompagniet.

Besøget var imødeset med spændt forventning, idet generalen har et skarpt øje for detaljen, og vel var han imponeret over æreskommandoets millimeterpræcise eksercits, men han undlod ikke at bemærke, at soldaternes morgenbarbering vist kunne dateres til forrige måned.

Generalen taler et glimrende fransk, hvilket bekom bataljonens franske opklaringseskadron meget vel, idet generalen havde prioriteret et besøg i dens ansvarsområde, hvor han blandt andet blev orienteret om enhedens opgaver, organisation og materiel, og han blev desuden trakteret med en ægte fransk feltfrokost.

Næppe havde general Bartels forladt Camp Olaf Rye, før en helikopter landede uden for porten, og således havde den næste general meldt sin ankomst.

Den tyske generalløjtnant Roland Kather (COMKFOR) er nytiltrådt chef for Kosovo Force og han var på rundtur til alle lejre og installationer for at hilse på alle sine enheder. For at sætte generalens opgave i relief kan det nævnes, at KFOR består af mere end 16.000 soldater fra 36 forskellige nationer - i sandhed en blandet landhandel af militære enheder.

Generalen blev modtaget af oberst Michael Wallin og blev under en kort rundvisning orienteret om den danske bataljons opgaver, inden han efter en hurtig frokost med repræsentanter fra samarbejdsudvalget fløj videre mod den næste lejr.

COMKFOR ledsaget af oberst Michael Wallin og chefen for stabskompagniet, major Jacob Vik Hansen.

Feltpræsten John Andersen fortæller:
- Fra mit kontor yderst i Velfærdsgaden er der fra det ene vindue udsigt over Chr. IV's Plads. Herfra iagttog jeg mandag eftermiddag panserinfanterikompagniets forberedelser med at opstille en Guard of Honour (æreskommando). Det skete i anledning af chefen for Danske Division generalmajor Bartels besøg. Han var ledsaget af oberstløjtnant Christine Chaulieu, den franske militærattaché i Danmark.

Gæsterne kom som planlagt 17.30 og blev behørigt modtaget af chefen. Jeg skal ikke her gå i detaljer med programmet for besøget udover, at gæsterne blev ført omkring i vort ansvarsområde, blandt andet Zubin Potok og det noksom bekendte kloster i Devic. Om tirsdagen var der arrangeret buffet med de ledende officerer i Annexet. Der var en munter og afslappet tone. Bagefter overværede vi en imponerende FALCON øvelse, alt klappede. General Bartels udtalte sin tilfredshed med besøget.

Besøget, som strakte sig over tre dage, satte naturligvis sit præg på dagene. Men ellers er rutinen med de mange opgaver ved at indfinde sig. Og den fysiske form bør efterhånden være god med al den FUT (fysisk uddannelse og træning).

Den åndelige form gør jeg mit bedste for at holde ved lige - ikke bare hos mig selv, men også hos menigheden. Der er gudstjeneste med god tilslutning hver søndag. Kuf-fatter- og
-mutter er henholdsvis klokker og kordegn, præ- og postludium leveres af en ghettoblaster, og sangen bærer smukt præg af de dybe mandsstemmer.

Derudover bruger jeg lidt tid på at rekognoscere for gode udflugtsmål og var i den anledning om tirsdagen i Pec og besøgte blandt andet Patriarkernes kloster, som ligger ved indgangen til den meget naturskønne Rugovakløft. Onsdag var jeg i den svenske camp for at besøge den svenske præst dér. Jeg kørte med en SISU og havde lejlighed til at nyde udsigten undervejs fra en tårnluge.

Ugens helt særlige oplevelse - i hvert fald for en lille del af os - var en rockkoncert i Nothing Hill hos tyskerne. Vi kørte med bus ad Main Supply Route "Bull" nordpå op til lejren. Her ventede en enestående oplevelse med et swingende rockband, "Task Force Rock", i det smukkeste sceneri af bjerge og en dyb purpurfarvet aftenhimmel. Stemningen steg og forbrødringen var stor ved afskeden med vore tyske kolleger på denne udpost.

Dette lille udpluk dækker langt fra de oplevelser og begivenheder, ugen rummede, og set fra andre vinduer og med andre briller ville den uden tvivl tage sig anderledes ud.

Liaison & Monitoring Team 5 beretter fra ugen, der gik:
- Fredag den 8. september kørte Liaison and Monitoring Team 5 (LMT 5) ud til et planlagt møde på en skole for at aflevere nogle skoleartikler til de børn, der har størst behov. Da vi kom til skolen, samledes der hurtigt en flok børn rundt omkring bilen. Interessen for os blev ikke mindre, da børnene så, hvad der blev taget ud af bilen. En kasse med notesbøger samt nogle små æsker med skriveredskaber.

Efterfølgende gik sergent Thomas til møde med et par lærere fra skolen for at snakke om løst og fast, hvordan det stod til i byen ... og ikke mindst hvordan om det stod til på skolen.

Tidligere på dette hold har KFOR doneret fem computere til denne skole, som LMT 5 var med til at overrække. Lærerne viste stolt ophængte billeder fra overrækkelsen frem, hvilket var dejligt at se!

Alt imens mødet foregik, gik Rasmus & René (Kørere i LMT 5) ud til børnene i skolegården for at lege lidt med dem. De havde en fodbold med i bilen, så den gik de ud og hentede. Børnene fulgte med ud til bilen, og blev ellevilde, da de så hvad soldaterne hev ud af bilen. Rasmus & René blev straks udfordret til en fodboldkamp af tre "store" drenge fra skolen (13-14 år).

Soldaterne sagde naturligvis ikke nej til udfordringen, og fik hjælp fra en gut fra de mindre klasser. Stort set resten af skolen var også på banen, men blev af de store drenge bedt om at gå ud på sidelinjerne. Tre mod tre gik kampen så i gang, og der blev heppet på soldaterne fra første fløjt.

Opbakningen var rigtig god, og når Rasmus eller René scorede var det som at høre, når der blev scoret i en landskamp! Kampen varede i ca. 20 minutter, så der var tid til en snak med børnene i skyggen under et træ. En af de tre fra kampen kunne snakke lidt engelsk, så med hjælp fra tegnsproget fik alle nogle gode grin og en god snak.

KS Rene S. Pedersen demonstrerer den retvinklede indersideaflevering a la Jon Dahl Tomasson.

Thomas kom ud i skolegården efter et velgennemført møde lige i tide til at tage et billede af alle børnene og de to aktive soldater. Efter dette blev det tid til at sige farvel til alle børnene, så der blev givet mange håndtryk og "high fives" inden opsidning i bilen.

Da vi kørte, blev der vinket på livet løs, og der var flere af børnene, som løb efter bilen et godt stykke vej, inden de måtte opgive forfølgelsen.
Alt i alt en rigtig herlig dag med mange smilende børn, positive oplevelser og højt solskins vejr.

KS Vestergaard fra panserinfanterikompagniets kommandosektion beretter:

- Så er der igen en lille hilsen nede fra Kosovo. Ugen startede med, at vi havde besøg af general Bartels. Han ankom tirsdag og blev modtaget med en velkomstparade og spisning om aftenen. Han kom ned for at se, hvordan det står til i lejren, og om der var blevet rettet op på det, som han fortalte os på den sidste øvelse hjemme i Oksbøl. Han var mere end tilfreds med standarden i Camp Olaf Rye. Man kan jo næsten kalde det for perfekt!

Alle delinger og sektioner har været på skydebanen nogle gange for at få lidt mere rutine med deres personlige våben. Man kan jo ikke få for lidt ture til skydebanen.
Kommandosektionen havde en konkurrence med en 5-krone. Der var én, som ramte i midten, men ingen ved hvem. Men selvfølgelig var det ikke en fra sergentgruppen!

Panserinfanteristerne i deres rette element med gevær og skarpe skud.

Vi har haft vores EAGLE beredskab alarmeret to gange i løbet af denne uge. Den første gang var det nede i Banja, grundet noget ulovlig træfældning. Men vores enhed blev bedt om at køre tilbage til DOKKEN, (vores garage til køretøjer) da de nåede hovedvagten, fordi franskmændene havde folk ved Banja og havde styr på situationen.

Den anden gang var der noget "happy shooting" lidt uden for vores lejr. Så der kravlede 2. deling i fragvest og kampvest for at rykke ud og lægge en dæmper på skyderierne. De var klar til alt! De mener dog, at det var i forbindelse med et bryllup. Det er meget normalt i Kosovo, at man tager sin AK47 og giver et par skud op i luften, når nogen bliver gift.

Vores mekanikere har haft en meget travl uge grundet syn af køretøjer, så de har ikke rigtig været til at tale med, da de har været meget optaget af at lave deres arbejde.

Vi er nu kommet så meget ind i rutinen, at alle i kompagniet har været på PX-tur. Mange har været i den amerikanske lejr, BOND STEEL. Det er en kæmpe lejr i forhold til alle andre lejre hernede. Den er smækfyldt med helikoptere og HMMWV`s. Amerikanerne kan jo ikke få det stort nok. Der er gratis Coca-Cola i kantinen, hvor vi har rød saftevand og mælk. Hvis BOND STEEL var en by, så var det en af de største i Kosovo.

Vi har haft folk på besøg i den tyske lejr, Nothing Hill. Navnet er meget sigende - der er ingenting i forhold til Camp Olaf Rye. Vi var blevet inviteret derned til en rockkoncert, hvor soldater fra den tyske lejr spillede. Da man langt og længe havde fået strøm på instrumenterne, udviklede det sig til et rigtig hyggeligt arrangement.

Alle i kompagniet har været ude og marchtræne, og der blev lagt ud med en kort tur på ti km.

Livgardere i deres rette element: til fods!