Besøg, besøg, besøg

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef

Så kom perioden, hvor vi herude i Feyzabad blev "besøgsramt". Når det lyder lidt negativt, skyldes det, at vi, der har været i Bosnien og Kosovo, tænker tilbage på de alt for mange besøg, der var i lejrene på Balkan. Alle skulle "lige forbi" og med egne øjne vurdere situationen.

Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er der færre og kortere besøg. Det betyder på den ene side, at der bliver mere ro for de udsendte til at løse de pålagte opgaver, og på den anden side at de, som skal have førstehåndskendskab til situationen, også får det.

Helt herude i Feyzabad, på grænsen til Kina, Pakistan og Indien er alle besøg dog velkomne. Det skyldes ikke, at vi keder os, men at der i forvejen er langt mellem besøgene. Blandt andet fordi fly efter fly heroppe bliver aflyst. Selv tog det mig 12 dage at komme fra Feyzabad til Danmark og seks dage at komme herud igen. Med den statistik er det ikke underligt, at mulige gæster lige tænker sig om en ekstra gang før de tager af sted.

Først kom der musik…
Det første besøg var fra Forsvarets Oplysnings- & Velfærdstjeneste, der havde taget bandet Decco Duo med - og det var en rigtig god ide. Lidt atypisk for flyvningerne herud kom Decco Duo en dag tidligere end planlagt. Derfor var alle danske soldater i lejren enten på patrulje eller på vagt, da bandet gav en kort "opvarmningskoncert" i lejrens fælles messe "P8" samme aften. Da det ikke lige stod til at ændre - og den store koncert først ville være dagen efter - blev det mest tyskere og tjekker, der nød godt af blandingen af rock, country og western.

Dagen efter var alle dog klar og Decco Duo gav en mindeværdig koncert i Camp Feyzabad efter at have deltaget i vores traditionelle fredagsgrill-arrangement. Alle fik, hvad de kom efter - og det lykkedes os tillige at overtale bandet til at uddele vores "kontingentskjold" til den tyske kaptajn Wellmann. Wellmann er Forward Air Controller (FAC) fra i det tyske luftvåben og havde en stor del af æren for den flystøtte, som MOT3 gjorde brug af under kampen i Wardoj.

Decco Duo gav koncert for hele PRT i den tyske bar P8

Decco Duo rejste næste dag og skulle egentlig kun have givet koncert i Kabul. Dette blev dog ændret af begejstrede tyskere, der havde opdaget, at bandet var en dag i transit i den tyske lejr i Mazar e-Sharif flere hundrede kilometer vest for Feyzabad og nord for Kabul. De fik derfor ringet i forvejen og arrangeret det sådan, at bandet gav endnu en koncert til glæde for tyskere og nordmænd i lejren dér.

KN Wellmann før afskeden med Feyzabad

Sammen med bandet rejste i øvrigt to af forsvarets socialrådgivere, der jo gerne skulle have et indtryk af hverdagslivet og arbejdsbetingelserne herude i missionerne. Ikke mindst når de skal sætte sig ind i de problemer, der en gang imellem kan opstå på hjemmefronten. Også deres del af besøget gik fint.

Træning i procedurer ved ildoverfald. Gennemført under hold 5 chef rekognoscering.

Så kom der chef-rekognoscering
Det næste besøg kom fra vore efterfølgere fra hold 5, der før uddannelsen i Varde påbegyndes meget gerne skulle have det bedst mulige indtryk af den opgave, som de skal løse efter os. En ting er at læse den på papir - en anden ting er fysisk at mærke vilkårene og få "frontlinjeberetningerne" direkte fra de soldater, der har opgaven helt inde på livet lige nu. Besøget varede tre dage, og der var knald på fra start til slut.

Det, vi lagde vægt på under besøget, var tre ting: For det første skulle hold 5 deltage i vores træning herude, sådan at de fik de sidste nye teknikker med hjem. Særligt forhold over for ildoverfald og vejsidebomber blev trænet.

For det andet skulle hold 5 med ud på patrulje og få fornemmelsen af, hvad det betyder at være seks soldater alene ude på en bjergside: Hvordan sikrer man sig selv, hvordan tager man kontakt til de lokale ledere, og hvorfor skal køreuddannelsen vægtes højt? For det tredje skulle der være tid til at tale om "løst og fast" med chef, næstkommanderende, CIMIC-officerer (civilt-militært samarbejde), MOT-førere (observatører), sikringsmænd, forsynere, mekanikere og alle de andre nødvendige funktioner. Derfor havde vi også valgt at have alle mand i lejren.

På baggrund af hold 5's tilbagemelding kan vi med sindsro sige, at besøget gik godt.

Den besøgende kaptajn Damborg under træning i påkaldelse af fly.

Så tog vi selv på besøg
Efter hold 5's rekognoscering var det vores tur til for alvor at tage på besøg. Ikke i Afghanistan, men i Danmark. Også det blev lidt nervepirrende. I hvert tilfælde for MOT 3 og 4, der måtte se det ene fly efter det andet mellem Feyzabad og Kabul blive aflyst. Vi havde dog været forudseende og påbegyndt forsøgene på at sende MOT 3 og 4 ud af Feyzabad allerede en uge før de skulle videre med fly fra Kabul - og det lykkedes. Fire fly i træk blev aflyst, før den sidste mulighed for forbindelse lykkedes.

Desværre blev maskinen til København så forsinket, at det ikke blev muligt at nå forbindelserne videre til Jylland. Set i forhold til næsten otte dage i transit, er en sådan forsinkelse dog til at bære - bare ikke lige, når den sker. Når vi sender MOT 1 og 2 af sted, vil vi dog gøre endnu mere for, at selv den sidste halve dags forsinkelse enten undgås eller i hvert tilfælde erkendes så tidligt, at vi kan nå at orientere familierne derhjemme.

Selv gennemførte jeg i samarbejde med Danske Artilleriregiment en orientering for soldaternes familie og venner. Her blev der mulighed for at vise den film, som vi havde optaget til lejligheden, og som i allerhøjeste grad havde os selv i hovedrollerne. Det skyldes ikke, at vi har glemt, at det er afghanerne vi er herude for at hjælpe, men alene at alle skulle have mulighed for at sende en hilse hjem "live".

De enkelte hold og sektioners bidrag var meget forskellige. Fra kommandodelingens - der blandt andet havde fokuseret en del på chefens tendens til dobbelthage - til MOT 4's bidrag, der fik enhver forfilm til Superman eller den ny James Bond til at blegne. Hver for sig blev filmene godt modtaget, og regimentet i Varde var så venlige i den forbindelse at love, at en kopi på DVD ville blive sendt ud til alle pårørende.

Arrangementet havde også indlæg fra Kammeratstøtteordningen og Familienetværket - samt fra regimentets socialrådgiver, der orienterede om de muligheder, der er for - helt anonymt - at få støtte fra forsvaret hjemme, mens soldaten er ude. Der blev også mulighed for at orientere om de tiltag, vi i Feyzabad havde iværksat for at imødegå nogle af de naturlige menneskelige reaktioner, der følger efter, at soldater har været i ildkamp.

Det er et ubehageligt emne, som jeg til gengæld mener, vi kom meget godt rundt om. At der er farligt herude er ikke til at komme uden om. På den anden side gør vi meget for at reducere risikoen. Ikke mindst ved at træne mere end mange af os måske havde forventet, før vi tog af sted. At vi er klar til at løse også de svære opgaver, er der ingen tvivl om.

… og så kom chefen for hæren
Herude er det indtil nu sidste besøg fra Danmark netop afsluttet. Chefen for hæren, generalmajor Poul Kiærskou, var her i tre dage for at få et indtryk af missionen herude, men også for at orientere om, hvordan det går hjemme i Danmark. Besøget delte vi op i tre dage: Briefingdagen, Patruljedagen og CIMIC/samtænkningsdagen.

På briefingdagen fik generalen mulighed for at stille spørgsmål til vores måde at løse opgaverne på, samtidig med at han fik en grundig rundvisning i og forevisning af lejren. Den er blevet betydeligt større, end sidst generalen var på besøg for mere end et år siden, og byggerierne er fortsat i gang. Blandt andet skal det fremtidigt være muligt for helikoptere at lande direkte i lejren, sådan at vi ikke hver gang skal køre ud til lufthavnen og opstille en særlig sikring derude.

CH/HOK på "Antenna hill"

På patruljedagen blev MOT 2's materiel fremvist, mens MOT 1 demonstrerede reaktioner på ildoverfald og vejsidebomber. Begge dele har vi efterhånden øvet så mange gange, at vi roligt kan kalde os selv "gode". Faktisk så gode at PRT'et (Provincial Reconstruction Team) har besluttet, at vi skal træne de nye MOT-hold fra Tyskland og Tjekkiet, når de kommer til lejren. En beslutning der også bunder i, at vi de gange, som vi har været i kamp, har klaret det på en god og professionel måde, der hver gang har drevet fjenden væk. Også selv om det sidste gang krævede flystøtte.

CIMIC- og samtænkningsdagen var helt og aldeles i Otto Sørensens navn. Otto er udenrigsministeriets repræsentant herude, og han har mange jern i ilden. Alt handler selvfølgelig om nødhjælp og udvikling, og mens en del projekter finansieres af forsvaret og udenrigsministeriet i fællesskab, så har Otto sin egen "konto". Fra den havde Otto fået skabt et vandprojekt omkring en by, der hedder Dast e Qorough.

Projektet medfører, at de 6000 indbyggere ikke længere skal hente og drikke beskidt flodvand - med hvad det bringer af følgesygdomme og højere dødelighed. I stedet føres grundvand op i en stor beholder på siden af den bjergside, som byen ligger opad, hvorfra det i rør løber ned i byens forskellige områder. Det er noget, der gør en forskel. Først og fremmest for de lokale, men selvfølgelig også for vore patruljer. Det er nu engang sværere at være sur på ISAF efter sådant et projekt.

Otto under tilberedning af dagens måltid.

Projektet blev åbnet af generalen og provinsguvernøren samt af en lang række talere, der på et tidspunkt blev så lang - at det var helt tydeligt, at et par af dem fik en venlig henstilling om at forkorte deres indlæg. Selve åbningsceremonien sluttede med at generalen, Otto, major Bolmgren fra CIMIC og jeg selv fik nogle meget flotte traditionelle kapper/frakker. Vi lignede derfor mest af alt en flok superhelte, da vi bagefter gik ned til pumpehuset, hvor guvernøren og generalen klippede snoren over, startede pumpen og smagte på vandet.

CHHOK under samtale med Guvernøren af BADAKSHAN

Efterfølgende samledes flere hundrede mennesker for at spise ris, ged/lam og nogle superlækre kartofler i en dejligt krydret sovs. Som altid sad vi alle først lidt og rullede med øjnene, indtil guvernøren gik forrest. Han fordelte kødet med sin gaffel og ske, hvorefter det blev begravet i de fælles risskåle midt på bordet. Herefter var det bare et spørgsmål om at tage fra - og det gjorde vi. Det smagte godt, og da der efterfølgende heller ikke er rapporteret om dårlige maver, må arrangementet også fra den ende siges at have været godt.

CHHOK overdrager projektet til guvernøren.

Samme eftermiddag fik vi mulighed for at gå en tur i Feyzabads gamle bydel, hvor der var lutter smil og venlige miner. Som sædvanlig var der masser af varer til salg, men ikke så meget af interesse. Skulle der dog være enkelte af mødrene, hustruerne, søstrene eller kæresterne derhjemme, som endnu ikke har gjort op med sig selv, om de ser godt ud i Burka, så kan jeg hernede fra melde, at det er for sent. Vurderet ud fra soldaternes indkøb ligger der formentligt en hel del under juletræerne i år. Så er I advaret! For en god ordens skyld skal jeg dog lige nævne, at der ikke blev købt ind på generalens tur gennem Feyzabad.

Onsdag morgen rejste chefen for hæren tilbage til Danmark efter i øvrigt ikke at have haft en eneste aflysning på hans ugelange tur rundt i Afghanistan. En bemærkelsesværdig rekord.

Generalens sidste hilsen til soldaterne herude var, at vi løser vore opgaver på den rigtige måde. Det skal vi blive ved med, og det er da også derfor, at dagene efter generalens besøg stod på vedligeholdelse, træning og patrulje. Stort set som de altid gør.

Jul og nytår
En anden bemærkelsesværdig ting under generalens besøg var, at det væltede ind med post - breve og pakker. Specielt til major Alsing der modtog mere end 70 kg. kager fra Dancake. Om de holder til jul er usikkert. Blandt andet fordi en anden pakke indeholdt mere end 30 nye DVD-film inkl. den komplette Olsen-Banden samling samt masser af andre danske og udenlandske film - og hvad er en god film uden lidt kage og kaffe?

Efter en måned uden post, vakte det stor glæde, da læsset kom. Her kaptajn Brodersen med "dagens høst"

En ting er dog kager - en anden julepynt og gaver. Juleguirlander er ankommet og vil blive sat op 1. december, mens vi endnu ikke har set nogen julegaver. Det skyldes formentlig to ting: For det første er der et stykke tid til jul, men husk venligst at postgangen herud er langsom. For det andet at stort set hele holdet, som er herude nu, skal hjem på leave og fejre jul med familien. Faktisk er det kun seniorsergent C. L. Christensen og mig selv, der bliver til jul. Og så selvfølgelig MOT 3 og 4 og de andre, der er på leave lige nu.

Husk derfor at få sendt julegaverne til os og de andre herud i god tid - og skriv meget gerne "julegave" på pakken, sådan at den ikke bliver åbnet for tidligt. Så satser vi på at få skaffet et juletræ, som pakkerne kan ligge under indtil juleaften. Eftersom vi planlægger på julestue i begyndelsen af december, når vores velfærdsofficer, major Lyth, kommer tilbage, må I gerne supplere julepakkerne med alskens glanspapir og andre julenødvendigheder.

Ænder, flæskesteg og rødkål - samt fisk og kransekage til nytår satser vi på, at forsvaret leverer - eller også må vi i gang med lokalindkøbene herude.

Flere besøg - og flere nyhedsbreve
Om julemanden kommer, ved ingen, men måske kigger feltpræsten nede fra Helmand i syd forbi. Om ikke juleaften - hvor de 300 danske i det sydlige Afghanistan også holder jul - så måske omkring nytår eller lige efter, hvor vi igen alle vil være samlet.

At besøgene har været med til at lave et stop i nyhedsstrømmen hernedefra er der ingen tvivl om. Der har været meget at se til, udover de opgaver, vi også løser normalt. Vi håber, at I har båret over med os - og fra nu af vil nyhederne igen strømme fra Feyzabad. I hvert tilfælde en gang om ugen, men måske ikke præcis den samme dag hver uge.

Hav det godt i Danmark - nyd juleindkøbene - og tænk på os.