[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af oversergent M. J. Tholstrup

Kære alle!

Vi sidder alle midt i det store byggerod som til dagligt hedder "oppe ved IG", vi håber, at det snart skifter over til "oppe ved CIS".

Vores dagligdag starter ca. kl. 0630 lokal tid med vores første tur til den engelske DFAC (dinning facility), morgen appel kl. 0730 derefter kører anden halvdel af CIS til morgenmad (alle kører hernede pga. afstanden fra Camp Far Away til alt, vi har cirka to km ind til DFAC'en), så starter arbejdsdagen!!

Den er i øjeblikket meget ulig, hvad vi senere kommer til at lave, eftersom vi bruger meget tid på at vente på materiel fra enten Danmark eller fra KAIA (Kabul International Airport).

Desuden bruger arbejdsholdsfører premierløjtnant P. Littau og undertegnede meget af vores tid på at finde de folk, som skal hjælpe os med diverse ting såsom strøm, kabeltræk til NSE (Nationale Støtte Element) LOG OMR (Logistik område) osv.

Det bliver igen besværligt, når lejren er på størrelse med en middel stor dansk provins by (ca.10.000 lige nu, kommer op på ca.11.000 om få uger).

Det er gået rigtigt hurtigt hernede henover weekenden. Indtil i fredags var IG (ingeniørerne) begrænset af, at de kun havde vores velfærdscontainer, som de kunne bygge ind i vores bunker kompleks.

Før og efter

Hele komplekset kommer til at bestå af seks containere under "tag". Læs: Sandsække. Hvorfra vi fra CISCEN kommer til at have vores dagligdag.

Velfærd indbygget

Nå, men fredag den 19. maj var jo CISCEN's store dag. Efter lang tids venten skulle vores første CISCON ankomme til KAF (Kandahar Airfield) (de skulle være fløjet ind d.6/5 ).

Englænderne skulle have fløjet det fra KAIA til KAF, men engelske C-130J (Herkules flyvemaskiner) har åbenbart ikke de samme mål som de danske, så HOK (Hærens Operative Kommando) havde lejet et civilt fly til opgaven. Det ankom planmæssigt kl. 0530 lokal tid.

Så gik det stærkt. IG gik amok med byggeriet, og vi startede med at oprette vores V-SAT (satellit) forbindelse hjem til HOK. Men nej… firmaet som leverer vores frekvenser til V-SAT'en havde ikke godkendt det endnu.

Nå, men skidt pyt, vi klarer os weekenden over. Vi fik selve COMMCEN bygget ind i bunkerkomplekset søndag formiddag. Så startede vores vagt på COMMCEN, i skrivende stund (mandag middag kl.1220 lokal) har vi fået nye frekvenser fra HOK, så nu klør vi på igen.

Her ses byggeriet som det så ud mandag kl. 1000.  Som det ses så er IG i fuld gang næsten døgnet rundt for at få vores CISCEN færdig.

Her til højre ses vores IG team, som napper en velfortjent vandpause. I baggrunden ses vores V-SAT midlertidigt oprettet på 2 container.

Der er da også blevet tid til lidt sightseeing rundt omkring på basen. Søndag er jo vores "hviledag", så forsyningsbefalingsmand B. B. Christensen og undertegnede tog på fotosafari, her et par stykker:

Undertegnede OS M.J.Tholstrup i min yndlings maskine - HUEY !!
OS B.B.Christensen foran nogle af KAF's flyvejern
PL J. Iversen og  OS H.H. - 2 af vores IG som knokler deruda

Venlig hilsen
Alle os i CISCEN KAF