Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Af A. B. Pedersen.
Dagene går, alle passer deres forskellige funktioner og til tider også andres, idet "NSE-folkets" leave perioder er i fuld gang, samt ferieweekenderne R&R benyttes!
Ja, vi har det jo godt
Lørdag den 14/10-06 fik vi fjeret Claus fra NSE og B.C. fra STAB, de fyldte henholdsvis 46 og 50 år, så de havde sørget for, at der var dækket flot op til brunch! Det var rigtig hyggeligt, at få fejret dem, men det betød også, at alle maverne stadig var godt fyldte, da vi så nåede middag, så der blev ikke langet så meget til "truget"!
Samme aften, var det så endelig vedtaget, efter megen debat frem og tilbage, at depotet nu skulle ind under NSE'et, så her "forskød" alle fra NSE til depotet, så vi rigtig kunne blive præsenteret for hinanden, sådan at vi for et første kender alles navn, men også fik præciseret hvad hver enkelt laver i dagligdagen!
Søndag ødelagde regnskabsfører Hanne så vores alle sammes nattesøvn, ved kl. 04.00 at drage hjem igen til Danmark, efter 3 måneders tjeneste hernede! Dog var det ikke alene Hannes skyld, vi stod nok mere ellers mindre op af os selv, vi ville jo godt lige sige farvel til hende og ønske hende god tur hjem og tak for denne gang!
Som når alle andre drager hjem, skulle Hanne selvfølgelig også have sangen "Leaving on a jetplane" med på vejen, hvilket kasser Karina sørgede for med CD-afspiller på gangen! Vi siger herfra NSE'et tak til Hanne for denne gang, og håber du er kommet godt hjem!!
I stedet for Hanne har vi fået Dorte Nielsen, som nu er vores regnskabsfører, hun er allerede godt inde i tingene og er faldet rigtig godt og hurtigt til i NSE-gruppen!
Vores mandagsmorgenparader er nu også blevet lidt anderledes, idet depotet, som før nævnt, er blevet underlagt NSE'et! Det medfører, at de står sammen med os under flaghejsning og selve paraden. Det har været med til, at enheden har fået lidt størrelse!
Onsdag d. 18/10-06 skete det så, det vi alle sammen vidste, ville forekomme en dag, og som mange nok afskyr, vi stod op til dagen hvor den første frost, i løbet af natten, havde kastet sig over COR!! Føj, hvor var det koldt, at bevæge sig fra sin fab og op til brusekabinerne!
Vi havde det alle sammen nok lidt på fornemmelsen, idet aftenerne var begyndt at blive noget køligere, men væmmeligt var det! Vi måtte dog prøve at bide kulden i os og abstrahere fra det, velvidne om at det bliver meget koldere!!
Ellers er franskmændenes lille lejr, inde i COR, blevet revet ned pga. skadedyr. De måtte selvfølgelig bekæmpes, så det betød at hele franskmændenes lejr blev endevendt, og store dele revet ned! De har i stedet fået to containere så de stadig har mulighed for at udføre deres arbejde!
Da projektet startede, var NSE'ets egen skadedyrsekspert, kommandobefalingsmand SSG. Bertelsen, selvfølgelig på pletten! Han har stor erfaring ind for dette område, så han skulle snart få give de rigtige råd til, at få bekæmpet "skidtet".
Ud over at være på pletten med gode råd, som altid, var han selvfølgelig også klar med kameraet, som er hans trofaste følgesvend, Bertelsen har en evne til at fotografere folk i situationer hvor man mindst venter det og uden man lægger mærke til det! Vores helt egen paparazzi!
I ugens løb har termhjælper Bak også været en tur hos MP'erne, han havde dog ikke lavet ballade, men havde fået lov til, at komme i "praktik" for en dag! Han har haft i tankerne om det muligvis er noget for ham, og da han fik chancen for, at følge dem en dag og se hvad de laver, slog han til!
Han havde en rigtig god dag og fik et godt indblik i hvad MP foretager sig, så nu må vi se om det er noget han kunne finde på at vælge!
Danskerne gav et nap med ombygning af franskmændenes lejr
Franskmændene deltog også det bedste de havde lært
Fredag var der kun et minimum, fra økonomidelen af NSE'et, tilbage i lejren, idet Karina, Bertelsen og Claus var taget på R&R i Sofia, i Bulgarien. Desuden var Ammersbøll, Bak og Dorte taget til NSE-møde i Skopje og Boss var til møde i Danmark, så hjemme i COR var der stort set kun NSE'ets unge hoveder, Langøe, Rosenmejer og jeg selv!
Dog var den erfarne "rotte", T.L., også tilbage, så helt galt kunne det ikke gå, og det hele "kørte" da også, ganske uden problemer!
Alle havde haft en godt tur og specielt de, som havde været på R&R havde rigtig hygget sig med spabad, shopping, god mad og hvad der ellers hører til på disse ture!
Søndag kl. 04.00, fik Bak så endelig lov at drage mod Danmark, på sin første leave. Hjem til sin kæreste, familie og venner, hvilket er noget han har snakket rigtig meget om den sidste uges tid, så det bliver godt for ham, at komme hjem og koble lidt af!
Den kommende lørdag er der så midtvejsarrangement på Vordingborg kaserne, hvor Bak tager ned og fortæller lidt om hvad vi foretaget os hernede, der ud over tager Boss selvfølgelig også hjem og "viser flaget"!
Det var en lille hilsen her fra Camp Olauf Rye, i Kosovo, som skrevet før har vi det fortsat godt hernede og nyder dagene! To måneder er jo allerede gået, det går stærkt, så det er bare med at nyde tiden mens vi er her!
Håber alle derhjemme har det godt! Mange hilsner fra NSE, KFOR!!
Camp Olaf Rye oppe fra.