DANCON march

Af kaptajn Lars Skjærris Olsen, SF/MOT 4

Dette var også tilfældet i Feyzabad, hvor KVO Figa havde lagt hele sin tyngde som ældre distingveret major i at få arrangementet op at stå.

Det skulle ikke være nemt, da tyskerne ikke rigtigt købte idéen. Den tyske chef var ikke indstillet på at lade sine soldater deltage, hvorfor det blev en ren dansk/tjekkisk foreteelse med omkring 36 deltagere.

Vejret var perfekt marchvejr - overskyet og køligt, og ruten var fire gange rundt om lejren og landingsbanen - i alt lidt over 28 km. Turen skulle tilbagelægges med fragmentationsvest, hjelm og gevær, så selvom ruten var ganske flad, var det faktisk en pæn udfordring. Humøret var fra starten højt hos alle deltagerne, og der blev lagt ud i et godt tempo velvidende, at man skulle være færdig seks timer senere.

Tjekkerne og danskerne modtager instruktion

Sven og Brian i højt humør

Det var de færreste, der decideret havde trænet inden marchen, men det var nu begrænset, hvad der opstod af problemer. De, der havde valgt at tilbagelægge turen i ørkenstøvler måtte sande, at det ikke lige var march, der lå designerne mest på sinde.

Suverænt hurtigst i mål med tiden tre timer og 25 minutter var Bøtker fra MOT 4 med omkring tyve minutter ned til nummer to, der var lederen af PRT'ets civile del, tyske Herr Pilz.

Marchen sluttede med en lille parade, hvor deltagerne fik overrakt deres diplomer. Medaljerne tilgår senere, da det tager tid at få ting fra Danmark herop - det er ligesom med julemaden.

Bøtker, marchens vinder, i fin stil.

Nytårsfest - så kan de lære det!
Der skal ikke lægges skjul på, at man fra tid til anden undrer sig gevaldigt over vore tyske allierede og lejrkammerater. Dette var i udpræget grad tilfældet nytårsaften. Alle danskere er opfostret med festmiddag, fint tøj og en udpræget grad af hygge på denne årets sidste aften, men tyskerne har åbenbart en ganske anden opfattelse af begrebet nytårsfest.

Cafeteriet skulle danne rammen omkring aftenens middag, og stor var den danske skuffelse, da vi i samlet trop mødte op og så et rum, der til forveksling lignede dagligdagens cafeteria. Ingen pynt, ingen festlige bordarrangementer. Maden bestod af små spyd med kogt svinekød og løg, pastasalat, almindelig salat, halvkogte pølser i to tykkelser og nogle faktisk ganske lækre oksekødsfrikadeller.

Nytårsmad? I think not… Tyskerne kom lidt i dråber og satte sig to og to eller tre og tre ved forskellige borde og så bestemt ikke ud til at nære noget større ønske om at komme ind i 2006 med manér. Var det ikke for vores hastigt frembragte serpentiner, de to selskabsuniformsklædte officerer med miniaturedekorationer anlagt og højlydte skålen, kunne det ligeså godt have været en tilfældig lørdag aften i oktober.

Middagen gav ikke umiddelbart lyst til at blive hængende i flere timer, så efter indtagelse af et passende kvantum føde - nogen kulinarisk nydelse var der som nævnt ikke ligefrem tale om - gik turen tilbage til vores egen terrasse, der heldigvis kunne danne rammen om noget ordentligt dansk hygge! Klokken 21.30 var det så tid til Dronningens nytårstale, der som udsendt soldat betyder lidt mere end sædvanligt. Tak til Hendes Majestæt for de pæne ord.

Senere på aftenen var det i lejrens store velfærdstelt det foregik, og igen måtte vi vise vore allierede, hvordan man fester. Det skal dog siges, at tjekkerne hurtigt var med på den, hvorimod tyskerne stadig hang lidt i bremsen. Lejrens kvinder - få som de er - var ganske ombejlede, hvilket gjaldt for stort set alle nationerne.

Da klokken blev 12, og det gamle år gik på hæld, fremdrog samtlige danskere en kopi af Vær velkommen Herrens år, musikken blev skruet ned og samtlige danske munde stemte i med den gamle nytårssang. Københavns drengekor - nej… men i denne kontekst lød det forbavsende godt. Da teltet lukkede, gled festen ligesom juleaften over på vores terrasse. Så man kan roligt sige, at vi på trods af dårlige odds kom ind i det nye år med manér.        

Og nu er vinteren for alvor kommet til Feyzabad. Siden Nytår har det sneet, og der har været frost om dagen, så sneen er blevet liggende. Det er også blevet helt ned til minus 12 grader om natten, så det kniber med at holde varmen på bunkervagten.

Langt de fleste spekulerer på, hvorvidt vejret kommer til at spolere de planlagte rotationer - første hold forlader lejren om forhåbentlig under en uge. Og vi skal jo også have Hold 3 herop… Vi er jo som bekendt helt afhængige af flyene heroppe, og det er da heldigvis også stort set gået glat, da folk skulle herfra på leave. Vi håber det kan gentage sig endnu en gang.