[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

En soldat ved den danske styrke i Kosovo blev i aftes lettere såret i det ene ben, da hans tjenestepistol af ukendte årsager gik af, mens han var under transport fra den civile lufthavn i Skojpe.

Skuddet forårsagede et kødsår uden at beskadige led, knogler eller andre vitale dele. Hans kammerat ydede førstehjælp på stedet, og senere blev den tilskadekomne med helikopter transporteret til et fransk militærhospital, hvor han fik såret renset og behandlet.

Den uheldige soldat får nu et par dages ufrivillig pause fra arbejdet. Det afgøres senere, om det bliver nødvendigt at sende ham hjem til Danmark til yderligere behandling.