[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

I det ene tilfælde var der tale om en større styrke, og den danske enhed blev støttet af kamphelikoptere og fly.

Den danske enhed har ikke haft skader på hverken personel eller materiel under de to kamphandlinger.

Kort tid efter den anden kamphandling kom en soldat til skade ved en faldulykke. Han har det efter omstændighederne godt. De pårørende er orienteret. Alle andre er i god behold.

Enheden er fortsat indsat, og af hensyn til soldaternes sikkerhed kan der på nuværende tidspunkt ikke oplyses yderligere detaljer eller planer for fremtiden.