Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Redigeret af Per Heien
major , chef for Administrationssektionen samt
Presse- & Informationsofficer
Ugen startede i flot solskinsvej med morgenparade, flaghejsning og medaljeoverrækkelse.
I forbindelse med udsendelse har vi dem, som vi kalder "skæve rotanter", og det er læger, sygeplejersker og regnskabsfolk. I den her uge skulle vi sende to læger hjem, efter at de havde gjort tjeneste ved KFOR i knapt to måneder.
Reglerne for medalje erhvervelse er, at man skal have gjort tjeneste i missionen i minimum 30 dage, og medaljen kan kun erhverves en gang, selvom man udsendes til den samme mission flere gange. Ved genudsendelse modtager man så et diplom udfærdiget af bataljonen. Og vi havde en af hver slags i forbindelse med paraden, hvilket klart fremgår af nedenstående billede.
To læger, doc Monica og doc Ole, har modtaget hhv. medalje og diplom.
Desværre havde vi et mindre trafikuheld, hvor vores eget "Falck beredskab" måtte rykke ud, og lejren har nu haft sin første skarpe udrykning. Det var en Mercedes GD, som var væltet ned ad en skrænt, og der var tre passager i. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt.
Men alle bliver selvfølgelig bekymret. Samtidig fik vi så også at vide, at en dansk soldat i Irak var slået ihjel. Dette fik nogle folk til at tænke lidt.
Nu hvor vi er over første måned hernede, så er alle ved at være godt inde i deres rutiner, og for det meste kører det som smurt.
Velfærd, også i Kosovo!
I vores lejr arbejdes der hårdt hver dag, og arbejdets karakter spænder vidt, lige fra planlægning og udførsel af operative opgaver, vedligeholdelse af lejren og køretøjer til vagttjeneste. Alle har travlt med at bestride netop deres arbejde så godt som muligt. Men når soldaterne for en gangs skyld har nogle fritimer, så kommer velfærdskontoret ind i billedet.
Her på velfærdskontoret sidder vi tre personer. Vi har alle et fælles mål med vores arbejde, og det er at sørge for, at soldaterne bliver overforkælet med velfærd i deres fritid.
Der er gang i cirka 20 aktiviteter her i lejren, alt lige fra spinning til golf. Heldigvis har vi mange dygtige soldater her i lejren, der gratis tilbyder deres hjælp enten som instruktør eller som hjælper, så en stor tak til dem herfra velfærdskontoret.
Johnny er vores rejsebefalingsmand. Han sørger for, at soldaterne får deres flybilletter, således at de kan komme hjem til deres familie og venner på leave. Han er også behjælpelig med at finde billige billetter på Internettet, hvis soldaten har lyst til et mere eksotisk rejsemål.
Nogle af soldaterne har bestilt rejser til USA og fjernøsten i de tre ugers leave, de har på de seks måneder i missionen. Derudover bruger Johnny en del tid på at administrere alt vores velfærdsmateriel både vedligeholdelse og udlån.
Nathalie som er vores velfærdshjælper tager sig primært at DVD udlåningen her i lejren. Alle vores soldater kan kvit og frit låne et par film til en hyggeaften foran skærmen. Det er også Nathalie, der er lejrens officielle fotograf, og i den egenskab oplever hun mange spændende ting, både i lejren men også uden for i vores ansvarsområde.
KVO beskæftiger sig mest med alle planlægningsopgaverne. Det drejer primært om R&R (weekendture til Sofia og Grækenland), DANCON MARCH (25,2 km i bjergrigt terræn, deltagere cirka 2500 soldater), Blå bog, fritidsudvalgsmøder og et budget på godt og vel 210.000 kroner, der skal komme soldaterne til gode.
Her et glad øjeblik fra frikvarteret på en af de lokale skoler.
Operationssektionen "FLYTTER" skillelinien
Så er der gået endnu en uge i operationssektionen i Kosovo. Det har været en forholdsvis stille og rolig uge, hvor en af hovedopgaverne har været den sidste koordination omkring den kommende flytning af skillelinien mellem den danske og den franske bataljon inde i Mitrovica. Skillelinien bliver flyttet for at lette samarbejdet imellem de to enheder i forbindelse med operationer fremover.
Leave perioden er begyndt, og operationsofficeren har været den første til at tage af sted på leave. Det var med et slet skjult smil, at han stod på bussen til lufthavnen sidste weekend med udsigt til at skulle tilbringe en uge på Tenerife med sin familie.
Heldigvis for resten af sektionen, som pænt har måttet blive i lejren indtil det bliver deres tur, har vejret været rigtig godt i denne uge. Det er forbi med frostkolde nætter, og om dagen sniger temperaturen sig indimellem helt op på 15 grader. Det er derfor yndet at holde smøg -og/eller kaffepause i solen på bænken foran stabsbygningen, hvor der for det meste er dejlig læ.
Søndag forventes det, at vejret bliver særligt godt med sol fra en skyfri blå himmel, da den ene af sektionens to unge ildsprudlende premierløjtnanter har fødselsdag. I den anledning har han inviteret resten af sektionen ud at spise søndag aften, og det er jo en fin afslutning på endnu en god uge i Kosovo.
Store planer under udarbejdelse, eller bare en kaffe og smøgpause. Stabschef P. B. og CH O K. K. Madsen.