De sidste patruljer er i gang

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ugebrev uge 29 fra DA PRT FEY/ISAF

MOT 1 har været på langfart til de nordlige distrikter i provinsen - nærmere bestemt Ragistan og Kwahan. Det var en lang og besværlig tur, da vejene blev dårligere og dårligere jo længere, man kom ud i bjergene.

Vejret var heldigvis med MOT 1, idet der var sol og tørvejr og temperaturer på ca. 35 grader. Dog kunne det godt mærkes, at holdet kørte rundt i 2800 - 3100 m højde, for der var let frost om natten.

Et kort holdt på vej ud i bjergene. Kaptajn Svane ser lidt bekymret ud, da vejene ser ud til at blive dårligere og dårligere.

Herefter begyndt det igen at gå op og ned gennem dalene. MOT 1 kunne konstatere, at høsten i bjergene ikke ser for godt ud, idet der er tørke, og der er slet ikke faldet den mængde regn, som der plejer. MOT 1 skulle bl.a. skaffe fotodokumentation til World Food Programme om tørkens omfang.

Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Tørken betyder, at vejene er tørre og hårde, så det var relativt nemt at komme frem i bjergene.

MOT 1 er på vej i den nordlige del af Ragistan.

Efter nogle timers kørsel var "vejene" ved at være meget dårlige, og MOT 1 var kommet til distriktet Kwahan. Der var ca. 100 km i luftlinie hjem til Camp Feyzabad, og med to tungt læssede køretøjer - som virkelig havde arbejdet hårdt i bjergene - havde det gjort et kraftigt indhug i brændstofmængden.

Dette havde MOT 1 heldigvis taget højde for med de medbragte otte reservedunke. Det skal bemærkes, at alle reservedunkene blev brugt, og MOT 1 ankom til lejren - efter fire dages kørsel - med en ¼-fuld tank.

Nu begynder vejene at være i så dårlig stand, at det er på tide at vende om.

På vejen tilbage kørte MOT 1 forbi en lille landsby, hvor de besøgte den lokale skole. Skolen bestod af et telt og to "udendørs klasser". Det var ca. 200 elever i skolen, og der blev undervist fra 1. - 6. klasse.

MOT 1 kunne konstatere, at skolen mangler alt lige fra blyanter til undervisningsbøger. Disse og mange andre informationer blev samlet sammen og taget med hjem til Camp Feyzabad, hvor der ses på, hvorledes skolen kan hjælpes.

En typisk skole langt ude i bjergene. Det er ikke ualmindeligt, at eleverne undervises under åben himmel.

Overkonstabel Allan deler ISAF-aviser ud til eleverne. Disse aviser kan tillige bruges som undervisningsmateriale, idet der er tekster på både dari og engelsk.

Ugen har også budt på MOT 2 sidste patrulje til et af deres distrikter, Yawan. Der skulle afleveres skolemateriel til landsbyen Jihad Abad, som det sidste års tid har været uden skole. De ældste af børnene blev nødt til at gå i skole ca. 6 km væk, og de yngste blev undervist i landsbyens moske.

Hjælpen bestod af to skoletelte, tavler, tæpper, puder, skriveredskaber og notesbøger. Det er ikke meget i vores verden, men hernede er det faktisk nok til, at landsbyens ca. 50 elever kan blive undervist.

Derudover er vejret nu blevet så godt, at vi kan sove under åben himmel. Selvom der er 35-40 grader om dagen, bliver det stadig koldt om natten, når man er i 2500 meters højde. Men da der nu ikke længere er nedbør, gør det ikke så meget.

Overdragelse af skoletelte, tæpper, bøger og skriveredskaber til byen Jihad Abad, som ingen skole havde.

Overnatning i distriktet Yawan, med Tajikistan i baggrunden.

MOT 3 er netop taget af sted på deres sidste patrulje til distriktet Wakhan. Også her skal der afleveres skolemateriel til flere skoler. Derfor er både chefen Jørn og CIMIC major Jens med på turen, så de medbragte ting kan overrækkes på rette vis. MOT 3 kommer tilbage på søndag, så beretningen om turen kommer i næste ugebrev.

MOT 4 er også ved at starte på deres sidste patrulje, som går til distriktet Shegnan. Også mere om denne tur i næste ugebrev.

Hjemsendelse af en MOT-fører
På trods af travlhed med patruljeringen lykkedes det dog alle officerer i DA PRT FEY at arrangere en aften, hvor vi kunne sige farvel til MOT-fører kaptajn Nicolai, som skal hjem til Danmark og begynde på sit civile job igen. Nicolai er officer af reserven, han er derfor ikke den stolte ejer af en såkaldt "faldskærmsvinge", som de fleste fast ansatte officerer smykker sig med.

Tilladelse til at bære vingen opnås kun ved at bestå Jægerkorpsets hårde faldskærmsuddannelse. Da de fleste officerer - af en eller anden grund - ofte kan huske denne uddannelse i detaljer, var det ikke noget problem at stable en sådan på benene for Nicolai i lettere modificeret udgave.

Intetanende troede Nicolai, at han bare var inviteret til fælles afskedshygge på terrassen, men sådan skulle det ikke gå.

Kaptajn Nicolai iføres "springerudrustning".
Klar til "det første spring".

Nicolai virker lidt "ophængt", men der var - som altid i Feyzabad - ikke et fly til rådighed.

Den stolte KN Nicolai med sin nyerhvervede "faldskærmsvinge" og diplom på velgennemført springeruddannelse.

Endnu en ny tysk chef
Vore tyske kolleger her i Camp Feyzabad skifter lidt oftere folk ud, end vi gør. Derfor kunne DANCON igen være med til en overdragelsesparade mellem to tyske chefer.

Her står DANCON under det udspændte sløringsnet, som viste sig at være en god løsning til at give lidt skygge under den 40 minutter lange parade.

Chef Jørn modtager den afgående tyske chefs "mønt" som tak for godt samarbejde. Det er ikke noget, som overgår alle, så stort til lykke med det.

Den afgående tyske chef får lov til at ride ud fra paraden behørigt ledsaget af nogen, der kunne holde på hesten.

Varmt vejr
Som ofte skrevet her i ugebrevet er der varmt i Feyzabad og omegn, selvom vi ligger i 1300 m højde. Temperaturen slog dog nye rekorder i denne uge, hvor alle aircon-anlæg kom på overarbejde.

Pyyyh, det er godt nok hedt.

Optælling af materiel
Endelig er vi gået i gang med optælling af alt vores materiel. Dette gøres for at sikre, at det hele er der, så hold 4 kan overtage det. Alt bliver lagt op i sirlig orden, så oversergent Frank, vores forsyningsbefalingsmand, kan forvisse sig om, at alt er der.

Sådan et MOT-hold har en masse grej. Her ses kun en lille del.

Optælling og mønstring af materiel er også et herligt og længe ventet tegn på, at turen nu er ved at være slut for dem. Nogle er allerede taget hjem til Danmark for at starte på diverse uddannelser og jobs, jer glæder vi os til at se igen til afviklingen i Varde. Resten af os knokler løs i varmen med de sidste forberedelser, så alt er klar til hold 4.

Mange varme hilsner fra alle os tilbage i Camp Feyzabad.

Vi skal nok passe på hinanden og os selv - ekstra meget - her i den sidste tid.

/NK