Der er altid nogen i butikken

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Mai Eriksen
presseofficer

Så har vi på hold otteovertaget kommandoen, og her er det første af vores ugentlige nyhedsbreve. I denne uge er det oplagt at besøge værkstedet, hvor de to saddelmagere og "alt-mulig-grej" mænd holder til. De har nemlig meget travlt med at rette alle de nyankomne soldaters udrustning til, så det ser lækkert ud og sidder på den helt rigtige måde.

Desværre er det også aktuelt at besøge det nedkølede svømmebassin, som rigtigt mange af os har fundet trøst i, når varmen er blevet for hård. Vores pool er nemlig blevet lukket.

Først til værkstedet med den heftige aktivitet
Det var egentligt sanitetsenheden, der skulle have haft dem, men det var den forkerte slags. Nu er de hos saddelmagerne, og det er det helt rette hjem for gyldne sakse.

Når man bor i en militær lejr, langt væk fra sin mors nålepude, så er det godt at være på god fod med saddelmagerne. For hvis man lige skal have rettet en lomme til på udrustningen, syet et mærke på ærmet, eller hvis man har et bælte, der er for langt, eller man skal have flyttet et bæltespænde, eller man skal have en magasinholder, der kan sidde på låret eller et smart sløringsfarvet omslag til notaterne, eller en… Ja, alt det uautoriserede "Gucci-grej", som det bliver kaldt, man kan komme i tanke om, det kan de to saddelmagere fremstille.

Gucci-grej: lårhylster til magasiner, distinktioner til bælteremmene i bukserne, ét af 140 sanitetsmærker, som skal syes på alle t-shirts i sanitetsenheden og den gyldne saks.

Man skulle næsten tro, at det var med vilje, at de to havde fået sakse med gyldne håndtag at arbejde med, men saksene er egentligt et fejlindkøb. Det var sanitetsenheden, som skulle have haft dem, så de kunne bruge dem, hvis det blev nødvendigt at klippe tøjet af en såret, men det var den forkerte slags sakse. Men de to er godt tilfredse:

- De er egentligt vældigt gode, forklarer Holm.

- Ja, og hvis der er nogen, der skal indvie en bro eller noget, så kan man bruge en af vores sakse, smiler Lars

Noget for noget
De gyldne sakse er nu alligevel kommet sanitetsenheden til gode. De to "syerskers" første store opgave har nemlig været at lave presenninger til de fem nye sanitetspiranhaer.

- En af de første dage vi var her, arbejdede vi fra klokken ti om formiddagen til kl. fire om natten, for at få den første af piranhaerne klar, hvis nu det blev nødvendigt, at den skulle ud at køre. Men ellers arbejder vi 8-17. Ja, altså, hvis der ikke lige kommer en, der gerne vil have lavet noget, fortæller Holm.

Det er faktisk kun Holm, der er saddelmager. Det er i hvert fald den funktion, han er udsendt i nu. Lars er udsendt som våbenmekaniker. Derhjemme er de begge våbenmekanikere. Men Holm har været på et otte dages sy-kursus, så derfor er han udsendt som saddelmager, og indtil videre er det gået fint, selvom han kalder denne udsendelse i Irak sin "praktiktid".

Lars har ikke været på sy-kursus, så han er stadig våbenmekaniker. Men de to har besluttet at hjælpes ad både i våbenværkstedet og på "systuen":

- Jeg er med som praktikantens lærling, smiler Lars

Lars (tv) og Holm med én af de fem presenninger de har syet til de nye sanitetspiranhaer. Det tager ca. syv timer at klippe, sy og montere én presenning. Men så ligger værktøjet oven på Piranhaen også godt fast.

Det er både hyggeligt, men også smart, at de to har fundet ud af at deles om opgaverne. Når der for eksempel skal laves våbeneftersyn på piranhaerne, så er det nødvendigt, at der sidder én nede i Piranhaen samtidig med, at der står en oven på den. Men de to er også vant til, at de derhjemme bliver sat til alle mulige forskellige ting, så de supplerer hinanden godt:

- Derhjemme har det altid været sådan, at det der ikke har en motor eller noget elektronik inden i, det ordner våbenmekanikerne, fortæller Holm.

- Ja, alt det, der ikke lige passer ind i en bås, det laver vi. Alt det i gråzonen, det er os, griner Lars

Nede ved poolen er der stille
Langs svømmebassinet står de mange hvide liggestole tomme. Vandoverfladen kan man spejle sig i, og de, der skulle få lyst til en dukkert, bliver stoppet af det røde bånd, der er bundet om trappen.

- Det har været helt vildt rart at kunne bruge poolen om eftermiddagen, hvis jeg har haft fri. Når nu det er så varmt, siger Mette Lauritsen.

Mette Lauritsen, 1 deling, MECHINF har indvilliget i at se "sørgelig" ud og stille op for fotografen ved den lukkede trappe til poolen.

Vores overdoktor, Senior Medical Officer, Bo Nürnberg forklarer, at det er fordi, der har været alt for mange brugere af de 60 kubikmeter vand i den sidste uges tid, hvor vi har været to hold i lejren. For når der kommer for meget skidt og møg i vandet, så optager det alt kloren, og vandet bliver ikke renset:

- Det kan være rester fra solcreme, folk der måske småtisser i vandet, eller rester fra sæbe fordi de, der har badet inden dukkerten, ikke har fået skyllet sæben ordentligt af. Det æder alt sammen kloren. Nu bliver vi nødt til at tømme poolen og rense den, inden vi kan åbne den igen, forklarer Bo Nürnberg.

Nu hvor vi ikke har kunnet komme i poolen, så har det heldigvis regnet torsdag. Regn i store dråber, som tørrede og forsvandt ligeså snart de ramte jorden. Men det regnede i halvandet minut, og det var dejligt!