Det går ikke altid efter planen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts
oberstløjtnant, chef

Lørdag lykkedes det at få hele holdet samlet i Camp Feyzabad. Det skete, da de sidste 11 mand ankom efter at være blevet hentet i Kunduz ca. 200 km vest for lejren.
 
Herefter var det planen at give alle MOT-holdene lidt tid til at få repeteret diverse procedu-rer, indrette deres faciliteter og klargjort til de første patruljer. Sådan skulle det dog ikke gå…

Søndag skulle den amerikanske ambassadør nemlig mødes med guvernøren for Ba-dakhshans-provinsen (den provins vi opererer i). Anledningen var bl. a. markeringen af påbegyndelsen af arbejdet med at forbedre vejen mellem Feyzabad og Keshem. Et arbej-de der vil koste over 100 mio. dollars.

Mens det tjekkiske kontingent sikrede vores lille lufthavn uden for lejren, og det tyske kon-tingent stod for transport og sikring af landepladsen i Feyzabad by, fik vi til opgave at sup-plere den amerikanske sikring omkring guvernørens bolig i Feyzabad.

MOT 1 og 2 fik opgaven, og med kaptajn Brodersen og kaptajn J. A. i spidsen måtte grill-arrangementet lørdag suppleres med indøvelse af procedurer og ikke mindst koordination med de tyske soldater, der også skulle være i Feyzabad by. Bl. a. koordination af brugen af radioer, sådan at vi var sikre på, at vi kunne tale sammen, hvis et eller andet skulle ske.

Søndag løb arrangement af stablen uden problemer, og konstabel Foged fik mulighed for at køre en kort tur med den amerikanske ambassadør gennem Feyzabad. I øvrigt med en af de største bodyguards vi nogen sinde har set - og ikke kun fordi han havde våben overalt.

Foged sagde da også bagefter, at da bodyguarden sagde "stay here until the heli-copter is in the air" til ham, så var han ikke i tvivl om, at han mente det.

MOT-holdene opmarcheret i Camp Feyzabad før udkørsel i forbindelse med ambassadør-besøget. I baggrunden ankommer ambassadøren i Chinook-helikopter.

Interessant var det også at se det øvrige amerikanske sikkerheds set-up. Det var selvføl-gelig ikke nær så stort, som da præsident Bush besøgte Danmark, men det blev absolut gennemført efter de samme principper om at være grundig og forudseende. Alligevel var det lidt sjovt, da en af de seje fyre havde glemt sin hjelm, og de danske tropper lige måtte hente den for ham.

Da ambassadøren forlod området søndag eftermiddag i sin Chinook-helikopter sikret af Apache-gunships, var alle nok lidt lettede over, at alt var gået fint.

Kaptajn Brodersen i f.m. løsning af sikringsopgaven.

De normale opgaver
Denne uge er i høj grad i de normale opgavers tegn. Brodersen og J. A. tog mandag mor-gen ud på fem dages patrulje i deres områder. Opgaverne, de skal løse, er blandt andet at følge op på de mange projekter, som de danske soldater de sidste to år har iværksat i Feyzabad og omegn (NB! omegnen er lige så stor som Danmark).

Blandt andet skal det kontrolleres om nogle af de brønde, som vi har været med til at etablere fortsat virker, så-dan at befolkningen ikke skal gå flere kilometer efter vand. Det vi kalder for skoleprojekter skal også kontrolleres. Har skolerne fortsat de nødvendige materialer og inventar - og er de klar til også at virke til vinter.

Herudover er det patruljernes opgave at tage kontakt til de lokale myndigheder for at høre, hvordan det går, sådan at PRT'et kan rapportere status for vores område tilbage til ISAF i Kabul.

Kaptajn S. Ø. og kaptajn Svendsen løser i denne uge forskellige sikringsopgaver i lejren, og skal blandt andet sammen med folkene fra kommandokontoret, forsynerne og mekani-kerne bemande lejrens såkaldte bunkervagt. Vagten foregår fra toppen af en bunker midt i lejren og går i al sin enkelthed ud på at observere terrænet omkring lejren og ude i bjerge-ne.

Fuldstændig som vi kender det fra middelalderens forter med tårne i hjørnerne. Vores lejr er dog ikke større, end at det kan gøres fra midten - i øvrigt godt hjulpet af vores mo-derne udstyr til at få øje på eventuelle ballademagere, før de bliver farlige.

For at lære patruljeruterne omkring lejren gennemførte vi to patruljer sammen med vore tjekkiske kammerater, der i øvrigt gerne kører i shorts. Patruljerne var vellykkede, og vi kender nu terrænet, men shortsene lader vi ligge i lejren.

Som man altid gør efter ankomsten til et nyt område, har vi også været på skydebanen i denne uge, sådan at vore våben kan ramme, hvis det bliver nødvendigt.

Søndag var vi på skydebanen, hvor indskydningen af vores våben blev kontrolleret efter transporten herud fra Danmark.

Fritid
Der bliver dog også tid til ikke at lave noget - eller rettere - til at dyrke FUT, være på inter-nettet, spille bordfodbold og meget andet. Løb må nødvendigvis foregå tidligt om morge-nen, fordi det meget hurtigt bliver utroligt varmt hernede. En varme der holder sig til det bliver mørkt.

Det er dog ikke den eneste grund til, at vi ikke kan løbe om aftenen. Lejren er nemlig totalt mørkelagt, og ethvert forsøg på at løbe vil derfor ende med, at man løber ind i en mur, en bil eller nogle af de andre soldater.

Spændende er det i hvert tilfælde at træde ud et sted og komme i tanke om, at lommelygten ligger "hjemme" i Camp Odin. Så er det bare om at gå forsigtigt og forsøge at følge efter nogle andre med lygter - indtil de går en ny vej.

Lørdag morgen vil der for eftertiden være fælles idræt, hvorefter vi spiser morgenmad på terrassen.

Der blev også tid til at spille volleyball med soldaterne fra det tyske felthospital. Her viste dansk høflighed sig snart at tabe til tysk snedighed. Bedst som vi var begyndt at vinde sæt efter sæt spurgte tyskerne nemlig, om ikke en af deres reserver kunne være med på vores hold. Vi sagde selvfølgelig ja - og tabte derefter sæt efter sæt.

Det danske hold i kamp mod holdet fra det tyske felthospital.

Fra 41 grader i skyggen - og masser af aktiviteter i solen - sendes de bedste hilsener til alle jer derhjemme.