Det grønnes så småt i Feyzabad

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Jakob, sektionsfører MOT 4

Ugen var den første med et leavehold af sted, hvilket betød flere opgaver og mere plads til de resterende. Samtidig bød ugen på den tragiske meddelelse om en dansk soldats død i Irak.

MOT 2 forlod Camp Feyzabad lørdag eftermiddag sammen med dele af CIMIC, chefen, sygepasseren, Hans fra MOT 4 og stabsofficeren. I løbet af uge 12 er også CIMIC officer Chris taget hjem til Danmark på leave. Leaveperioderne er i gang, og det kan tydeligt mærkes i den danske lejr. Der er pludselig blevet lidt mere plads på FABerne, og faciliteterne er lidt nemmere at komme til.

Til gengæld er der færre at kigge efter, når en opgave skal udføres. Resten af os, som endnu ikke har haft leave, ser med forventning frem til, at det bliver vores tur til at gense Danmark eller måske benytte lejligheden til at tage på en længere ferie i udlandet.

De tyske og tjekkiske kolleger er ligeledes i færd med at rotere personellet i disse dage, og derfor er der mange nye ansigter i lejren. Andre er ivrige efter at komme ud herfra, og der er heftig aktivitet, når flyene endelig ankommer.

Nye tiltag kommer også med de nye udenlandske kolleger. I det tyske feltkøkken er der kommet nye boller på suppen efter, at mandskabet er skiftet ud. Maden er ganske enkelt bedre nu, end den nogensinde har været. Et sted, hvor maden kan være et af dagens højdepunkter, betyder det meget.

Efter at flyet havde været forsinket over flere omgange, vakte det stor glæde blandt tyskerne, da flyet, som skulle bringe dem hjem, endelig kom til syne på airstrip’en.

Slutningen af marts måned har budt på vekslende vejr, hvilket har givet anledning til et par tilfælde af forkølelse blandt danskerne. Der sniffes næsespray og hostes på gangene, men nogen epidemi er der ikke tale om.

Samtidig er danskernes skrantende helbred et sikkert tegn på, at foråret er på vej og prøver at bide sig fast i det afghanske mudder. Markerne er allerede grønne, og træerne er også på vej. I de tørre perioder, hvor solen får magt, bliver temperaturerne så høje, at det sagtens kan konkurrere med godt dansk sommervejr.

Naturen er bestemt ikke blevet grimmere i løbet af hold 3. Nu krydres udsigten til bjerge med grønne og gule marker. De lokale afghanere har fået travlt med at pløje og så, og dyrene får lov til at arbejde for føden.

Tirsdag fik det danske kontingent besøg fra Kabul samtidig med at Chris tog hjem: Feltpræst Christian Ulrik, våbenmekaniker Ole og elektronikmekaniker Jakob. Hver havde sine gøremål i lejren, og de blev straks sat i arbejde.

Våbnene blev efterset, Jakob fik kigget nærmere på nogle af de problemer, som der uvægerligt opstår med elektronik, og feltpræsten planlagde straks en gudstjeneste og en videoaften.

Der blev dog også tid til at se mere til Badakhshan, i hvert fald for mekanikernes vedkommende. MOT 4 skulle på en patrulje oppe i bjergene østpå, og det var således nærliggende, at Ole og Jakob tog med som flittigt arbejdende passagerer.

I felten er der også god tid til at kæle lidt for detaljen, når der laves mad. Cafeteriet er ofte behjælpelig med at stille forskellige råvarer til rådighed, så kosten ikke udelukkende består af feltrationer. Konstabel Michael fra MOT 4 er fast køkkenchef i udekøkkenet, og så vidt vides får han kun glade smileys.

Ud over de planlagte patruljer har især MOT 3 i høj grad kørt små patruljer i nærområdet, hvilket er blevet en fast del af PRT Feyzabads rutiner. Sådanne ture er en mulighed for at komme en tur ud af lejren for MOT holdene, og ofte tager folk fra DANELM med for at få et afbræk i deres rutiner. Støvsæsonen er også gået ind, og derfor skal bilerne vedligeholdes ekstra meget efter en køretur.

Hastighedsbegrænsningen i lejren på 5 km/t kan synes anstrengt, ikke mindst idet lejren har noget af det bedste underlag at køre på i hele provinsen, men ikke desto mindre nødvendig for at begrænse støvet.

Overkonstabel-1 Morten fra MOT 3 kan skrive under på, at støvet når ind alle vegne. Der skal gang i støvsugeren for at få bugt med utøjet.

Ugen bød også på den tragiske meddelelse om en dansk soldats død i Irak. Beskeden fik selvfølgelig alle til at tænke på faren ved jobbet, og vore tanker går til den danske soldats familie og pårørende.

Hændelsen har som sådan ikke ændret ved vores opgaveløsning i hverdagen, men det giver naturligvis anledning til at følge op på de foranstaltninger, vi i forvejen iagttager for at undgå vejsidebomber.

Dannebrog blev strøget til halv stang, både på paradepladsen og i Camp Odin.

I slutningen af ugen begyndte den tilbagevendende vagtperiode, som danskerne bidrager med hver måned. To timer ad gangen står vi fra kl. 17 om eftermiddagen til syv om morgenen. DANELM står på vagt i bunkeren i de tidlige aftentimer, mens MOT holdene står i vagten i aften- og nattetimerne.

I en vagtperiode står de længerevarende patruljer på vågeblus for MOT holdenes vedkommende, og der bliver i stedet tid til at foretage eftersyn på bilerne og udføre mindre eskorteopgaver for både danske og tyske kolleger.

Overkonstabel-1 Niels og Tommy har den tidlige vagt og kan følge arbejdet med at udvide lejren i baggrunden.

Feltpræsten har udset sig sin kirke: Velfærdsteltet. Konstabel Sverre er i gang med at varme stemmen op til den store dag. Overkonstabel-1 Ole er behjælpelig med at oplyse lokalet.

Efter lidt over to måneder i Afghanistan har rutinerne overtaget en stor del af hverdagen. Der er ikke længere så meget nyt, som får hverdagen til at flyve af sted.

Dog er der stadig plads til at kigge fremad mod bedre tider – både hvad angår vejr og sommertemperaturer samt sneens tilbagetog og mulighederne for at komme længere ud i de fjerne egne, som vinteren stadig holder fast i.

Uge 12 gav med det første leaveholds afgang et løfte om, at den tiltrængte leave nærmer sig for os alle. For nogle ligger den sent, men nu hvor perioderne er skudt i gang, er den trods alt indenfor rækkevidde.

Til sidst vil jeg sende en varm hilsen til Hans fra MOT 4. Vi venter på dig herude, og alle – især MOT 4 – ønsker dig god bedring.