Efteråret kom til Afghanistan

Af 4. Radargruppe, Artilleripejleradaren ARTHUR, Kandahar Airfield.

Kandahar Airfield under vand.

Så kom efteråret til Afghanistan, kraftig regnvejr har plaget os den sidste uges tid hernede. Så vi skal snart alle omskoles til gummibåd og waders. Det har regnet så kraftigt, at vi har fået vores egen ”lille” flod i lejren. Den er kommet af alt det regnvand fra bjergene omkring os. Floden har skyllet hegnet væk på sin vej ind i lejren og taget vejen med sig. På sin vej ud har den valgt at lade hegnet stå, så vi sier minerne fra, inden de kommer ud i det ”civile”. Så moder natur er lidt smart alligevel.
Denne kraftige regn har medført, at kørsel til stillingerne er blevet lidt mere spændende.

Regnen har også gjort, at nogle af de sandfarvede uniformer er begyndt at blomstre og er blevet grønne på nogle af os. Temperaturen er også nedadgående, så det er lidt køligt, dvs. ca. 15-20 grader.

Under en af disse ”byger” er der også et par stykker, der har fået testet deres regnslag og teltflage for tæthed i deres forhåbning om at få lidt nattesøvn ude ved radaren. En af dem fik konstateret, at han nok burde bytte sit regnslag til soveposen. Den holdte da godt nok på vandet, men det var på den forkerte side. 

Nogen steder har vandmasserne brudt hegnet ned.

Grundet temperaturen og den høje fugtighed så bliver vores mad ”fortyndet” af det meget kondensvand i spiseteltet. Ikke til alles tilfredshed. Især ikke den purunge seniorsergent. Men det gør ikke så meget, hvis han bare får sine pølser.

Nu, hvor vi har fat i den purunge seniorsergent, så har der også været en masse uforklarlige brandalarmer igen i vores nye bygninger. Han påstår ellers, at det ikke er ham, og han har da også et par vidner, der siger, at det ikke kunne være ham. Men alle kan jo bestikkes.
Men til hans forsvar skal det dog siges, at ikke alle alarmerne er hans skyld, som f.eks. da et par af de nyudnævnte folk lige skulle se, om varmeapparatet i airconditionanlægget virkede og derved påvirkede alarmerne.

Dette var også uge, hvor vi fik de længe ventede reservedele til vores radarer. De blev bestilt, før vi overhovedet var kommet til landet, så de har været lang tid undervejs. Denne dag var også den dag, man så vores EMEK (elektronikmekaniker) med et kæmpe smil på, men det falmede hurtig, da han fandt ud af, hvor meget arbejde der lå forude denne dag. Han er ellers ved at være i form vores EMEK, for dagen før måtte han udbedre skader efter en kortslutning i en af de to andre fungerende radarer. En kortslutning som betød, at den kære radarmand måtte flygte fra kabinen grundet røg.

Men selv om vejret er, som det er, og vores gode nattesøvn bliver spoleret af alarmer og regn, så er alle ved godt humør og tager det hele med et smil på læben. Der er jo en opgave, der skal løses, og det bliver den, selv om moder natur eller den purunge seniorsergent prøver at besværliggøre det.