Eftertanke og forberedelse

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Vi 500 har haft en rolig uge i det sydlige Irak. Siden i mandags, hvor to raketter blev afskudt, har vi ikke haft episoder, som har udsat vores sikkerhed hernede.
”Nothing significant to report” er heldigvis blevet en mere almindelig sætning at høre fra det afgående vagthold i TOCen om morgnen.

Det glæder vi os naturligvis over. For det har været en hård første måned, som vi nu håber, er afløst af fem mere fredelige og normale for vores del af Irak.

Det positive – og meget vigtige i den forbindelse – er, at vi har fået opbygget en stor og realistisk tiltro til vores egen kunnen. For selv med de bedste forberedelser, kan ingen på forhånd vide, hvordan man vil reagere i situationer, som dem, nogle af os har været ude for, før man pludselig står i dem for første gang.

Alle har gjort og reageret præcis som de skulle i deres rolle, hvilket er altafgørende for alle andre i delingen, i gruppen og på vognen. Vi har bestået ”testen”, og føler os trygge i hinandens hænder. Og så håber vi, det bliver ved det.

Det første leave-hold har sat sig til rette, og kan se frem til tre ugers frihed i frosten hjemme i Danmark.

Hjem på leave
De første af os er nu sendt hjem på leave i Danmark og andre steder i verden. Leave er nogle ugers ferie fra missionen, som alle har i løbet af vores tid hernede. Men da vi af gode grunde ikke kan slippe tøjlerne på samme tid, gør vi det i hold.

Det første allerede nu, og det sidste hold får lov at træde ud af rækkerne en god måneds tid, før vi kan overdrage til det næste hold med udgangen af august. Og så må de tilbageværende løbe en smule hurtigere for at løse de samme opgaver med færre folk.

At der er faldet lidt ro over området betyder også, at der er bedre tid til at få gjort alle de nødvendige ting i nogenlunde fred og ro.
Under alle de mange tusinde kilometers kørsel og patruljering, vi gennemfører, bliver våbnene rystet og får mange slag, mens de ligger oven på vognene klar til brug, og når de bæres i det daglige arbejde.

Derfor skal de med jævne mellemrum med på skydebanen, som ligger en kilometers kørsel fra Camp Danevang, for at blive indskudt. Indskydning er præcisionsskydninger på skiver, så vi kan se, om våbnene stadig rammer, hvor de skal. Og hvis ikke, bliver de justeret ind, så de gør igen.

En venskabelig bordtennislandskamp finder sted på gaden i Al Medinah, mens patruljen gør holdt.

Arbejde og hvile
De lange arbejdsdage sætter sine spor i ansigterne på nogle, og det er ikke svært at spotte de øjne, som ser frem til fortjente hvil, før den næste lange vagt. Andre kan se ud til at have mere tid på hænderne, men har ikke nødvendigvis fri af den grund.

Eksempelvis soldater med funktioner som mekanikere, transportfolk og andre servicefag, der, blandt meget andet, skal være klar til at hente og reparere nedbrudte køretøjer i terrænet, hvilket har været nødvendigt nogle gange.

Vejene hernede er ikke af en beskaffenhed, som den vi er vant til i Danmark. Der er store huller i asfalten, der hvor der er asfalt overhovedet. Og ved alle chekpoints er der gravede huller og udlagte forhindringer, som ikke helt svarer til standarden for kommunale bump i en dansk forstad.

”HUL” er en besked, som alle på vognene hører råbt mange gange i løbet af en dag på patrulje, og beskeden er tegn til at holde sig fast og fri af loft og lugekanter, så nyre, lever og andet kropsligt interiør ikke nyder mere panserståls-massage, end højest nødvendigt.

Kaptajn Dennis hilser på en lokal dreng, som nu nyder godt af nye skolebygninger

Rebuilding Unit Denmark (RUD) har afsluttet tre skoleprojekter i det nordlige af området. Der er opført nye klasseværelser og i et tilfælde også helt nye toiletter til børnene.

Kaptajn Dennis og hans RUD-besætning inspicerede lokalerne for de sidste småfejl sidste weekend og var godt tilfreds med resultatet. Forskellen på gamle og nye klasseværelser er lette at få øje på, og endnu større er springet fra gamle til nye toiletter.

Forsvarschef general Jesper Helsø er på besøg hos os i disse dage, og overdrager officielt det færdige arbejde til skolens ledere og børnene i Al Medinah.

Til venstre ses, hvordan standarden for toiletter er i en almindelig skole i Basrah regionen. I båsene er der et hul i jorden. Til højre er resultatet af danske penge og organisering og en god lokal håndværkers arbejde.

Til slut en hilsen til alle fra os alle i Camp Danevang, der nu kun sjældent har dagtemperaturer under 30 grader.