En dag uden træning …

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Redigeret af Jørgen Pedersen
major, presseofficer

"En dag uden træning er en dag uden mening" har en gammel idrætsinstruktør fra tiden, hvor idræt hed FUT, udtalt, mens han sammenbidt har trænet sine knæ-hoftestrækkere. Essensen i denne korte og klare sætning er blevet en af bataljonschefens faste punkter, når han holder sin ugentlige tale ved mandagsmorgenparaden.

Resultatet er heller ikke udeblevet, og selv unavngivne chefsergenter og feltpræster er blevet antruffet i falmet idrætstøj og røde kinder rundt omkring i Camp Olaf Rye.

Om kort tid skal den danske bataljon afvikle første omgang af DANCON-marchen, og derfor er marchstøvlerne blevet fundet frem, og de kosovoalbanske bjergskråninger bliver trampet flade af soldater, der forbereder deres fødder på 25 km sveddryppende gåtur.

Major Arne S. Jacobsen, major Jørgen Pedersen og oberstløjtnant Jette Albinus med sanitetsstøtte i form af sergent Susanne W. Andersen træner til DANCON-march.

Også i denne uge blev bataljonen velsignet med besøgende, og denne gang drejede det sig om Commanders Meeting, hvor brigadegeneral Bart havde tilsagt sine bataljonschefer til møde i Camp Olaf Rye. De franske enheder har netop roteret deres enheder, og derfor var der nye ansigter i chefgruppen.

For at ryste folk lidt sammen og skabe god dansk hygge, blev der arrangeret et par små events i form af bueskydning og petanque … sidstnævnte for som god vært at få de franske gæster til at føle sig hjemme.

Seniorsergent Claus Engstrup Jensen, NSE, fungerede som dommer og forsøger her at dele sol og vind ligeligt til hele Task Force.

Mødet havde også et rent fagligt indhold, inden gæsterne blev introduceret til en gastronomisk oplevelse i form af godt dansk smørrebrød.

KN Jacob Thorstensen fra operationssektion beretter:

Atter en uge er gået. Arbejdspresset letter så småt, og det er dejligt, men samtidigt giver det overskud til at tænke på jer derhjemme. Jeg håber, at de, som er på leave, nyder samværet med venner og familie.

Hverdagen fortsætter med patruljer i og omkring Mitrovica. Byen er sammensat af en række boligområder domineret af serbere nord for Ibar-floden og albanere syd for Ibar-floden. Man mærker tydeligt hvilken bydel, man kører i. I albansk dominerede områder vinker alle og giver V-tegnet med fingrene, mens i serbisk dominerede områder skuler man ofte mod en og der hilses sjældent.

Broen over Ibar-floden er stadig lukket og konstant bevogtet af FN-politiet efter episoden, hvor en ung albaner kastede to håndgranater mod en menneske fyldt cafe.

Derudover giver det en del ekstra arbejde, når færdselsuheld eller vådeskudsulykker indtræffer. Heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade, og soldaten, som skød sig selv i benet, har det efter omstændighederne godt og er næsten holdt op med at halte.

Oberstløjtnant Jette Albinus og en fransk officer forsøger sig udi i bueskydningens ædle kunst. Premierløjtnant Lars Østbjerg ser med god grund lidt bekymret ud.

Chefen stabskompagniet, major Jacob Vik Hansen beretter:

Så er der gået endnu en uge … fantastisk som tiden flyver af sted, når man morer sig eller bare arbejder meget.

Desværre gik jeg glip af min datter Frejas fødselsdag i søndags, hvilket både hun og jeg var lidt kede af, men så blev jeg til gengæld inviteret til 50 års fødselsdag hos seniorsergent L. K., i daglig tale FEKS (står for ForsyningsEKSpedient) nede fra reparationsdelingen. Det var vældig hyggeligt med helstegt pattegris og stor lagkage.

Det har ikke været en uge uden problemer, idet det har været nødvendigt at sende en af mine soldater hjem til Danmark. Det er s.. lidt surt at skulle i gang med det allerede.

Vores løbetur på 22 km sidste lørdag gik fint, men var dog meget øm i nakken efterfølgende, og vi blev enige om at det nok var lige at overdrive det lidt, og derfor vil vi fremover kun løbe 17 km.

Vores nye mand på forsyningskammeret, Frode, er faldet godt ind i resten af vores lille kommandosektion. Han har vist sig både at kunne mange nyttige ting som at spille fodbold, hockey og dart. Vores weekendhygge består ofte af et par spil dart, hvor de fire faste, Svend-Erik, Peter, Frode og jeg, skiftes til at vinde, og det eneste, der mangler, er måske nok lige, at taberen kan afregne sin gæld.

Vores leave periode er for alvor startet hernede, hvilket betyder, at der er lidt færre til at løse de samme opgaver. Men det bliver jo også snart min tur.

Kompagniet har holdt sit første teambuilding-arrangement. Ingeniørerne var de første, der skulle afholde et arrangement med et antal øvelser og afsluttende fælles spisning. En arrangementsform jeg vil gennemføre en gang pr. måned. Det blev en stor succes. Ingeniørerne vandt selvfølgelig, det var jo dem der havde lavet disciplinerne.

Major Jacob Vik Hansen og seniorsergent Peter Svartzengren udfører manuelt arbejde.

Vi var igennem flytning af vand med bagskovlen på en rendegraver, bueskydning, savning med skørsav og sømtræf. Ikke alle var lige velegnede i alle discipliner. Mit hold blev nummer tre.

Dette på trods af min NK Jeppes manglende evner med søm og hammer, han blev klar nummer sidst og pralede efterfølgende af, at hans far har et tømmerfirma i Kolding, hvor han har hjulpet som dreng. Det ville jeg nok ikke have råbt så højt om. Så gik det bedre med Peter og jeg på Skørsaven. Vi var helt gode!

Premierløjtnant Jeppe Gilling med hammer og sergent Susanne W. Andersen uden. Det burde være omvendt!

I går var Jeppe og jeg ude at køre. Vi kørte en tur til Camp Bondsteel. Den største amerikanske lejr uden for staterne. Jeg besøgte den også sidste gang, jeg var her. Det er stadig et imponerende stykke arbejde, der er lagt der. Der er ikke sparet på noget som helst.

Maden i det overdimensionerede cafeteria var typisk amerikansk, og det er ikke underligt, at amerikanske soldater fylder godt i landskabet.

En lang uge er ved at være slut. I næste uge får vi et hav af besøg hjemmefra, blandt andet cheferne for det kommende hold. Rart at vide der er tænkt på nogen, der kommer og overtager butikken i februar.