En efterårsdag i ørkenen

Af Sune Haubek, feltpræst

Der blæste en kold vind fra sydvest, og temperaturen lå på omkring 10 grader, da panserinfanterikompagniet gjorde klar til at forlade Camp Dannevang en tidlig onsdag morgen i november.

I en lang kolonne af køretøjer forlod vi hovedporten til Shaibah Log Base og begav os af sted ud i den kølige irakiske morgen. Stedet vi skulle ud til var skydebanen, Breamer Range, som ligger ca. 40 kilometer vest for Camp Dannevang midt ude i den irakiske ørken.

Næstkommanderende for panserinfanteriet Kaptajn Schmidt skyder med det tunge maskingevær, medens sergent Nygaard korrigerer ilden. Delingsfører premierløjtnant K. Baagø ser til.

Skydebanen er placeret på en nedlagt irakisk militær flyveplads. Det er nu ikke til at se, når man endeligt er kommet derud efter halvanden times kørsel. Alle bygninger og ethvert vidnesbyrd om, at der engang har ligget en flyveplads på stedet, er fjernet fra jordens overflade. Det eneste, der fortæller os om stedets historie, er de to brede tilsandede startbaner, der engang har været omdrejningspunkt for al aktivitet på flyvepladsen. Det er det eneste, man kan se. Resten er blot sand, sten og indtørrede buske i miles omkreds, så langt øjet rækker.

Der skydes med TMG (tungt maskingevær).

En soldat skal ikke kun tilegne sig militære færdigheder. Han skal også sørge for at vedligeholde dem. Det er derfor nødvendigt med jævne mellemrum at komme på skydebanen, så man holder sine kundskaber ved lige. Der var således to formål med dagens tur på skydebanen. For det første skulle soldaterne have mulighed for at skyde med kompagniets tunge skyts. For det andet skulle hver mand have lejlighed til at skyde med sit personlige håndvåben og få sit våben skudt ind, så det også rammer der, hvor man sigter.

Geværerne indskydes.

I takt med at solen viste sig højere og højere oppe på den skyfri himmel, så steg varmegraderne tilsvarende, og vi fik noget, der mindede om en frisk dansk sommerdag. Det blev en af den slags dage, hvor den ellers så ubeboelige og uvenlige ørken viste sig fra sin mest barmhjertige side. Smukkest blev det, da solen gik ned i horisonten og åbenbarede de smukkeste røde farver på den støvede himmel. I lyset af himlenes farver og lyset fra de brændende oliefelter langt ude i horisonten, drog kolonnen af sandfarvede køretøjer af sted ved aftenstide efter en endnu en lang efterårsdag i ørkenen.

Dysekanonerne er i brug.

Udrangerede irakiske kampvogne agerer skydeskiver.

Konstabel S. F. Vestertoft og konstabel M. B. Jørgensen glæder sig over flere fuldtræffere.