En "varm" uge i Basras opland

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Hans Christian Skaanning, presse- og informationsofficer

To soldater blev såret af skud, men har det godt og slipper efter alt at dømme uden mén

Som så ofte før, sad jeg her til formiddag udenfor på stabsgangen sammen med Arki, som - når han ikke lige nyder en kop kaffe og en cigaret med mig - er effektiv "skaffer" i logistik-sektionen. I et indforstået, stille øjeblik kiggede jeg op mod himlen og sagde: Det bliver varmt i dag.

"Det bliver solskinsvejr", konstaterede Arki så tørt og lunt smilende, som det sig hør og bør for en mand fra Vorupør. Og han fik ret. Vi satte ny varmerekord med 53,4 grader.
Det er varmt i Irak, og det er der ikke noget nyt i.

Om det er en nedarvet Thy'sk fornemmelse for vejrets luner, der gjorde Arki så skråsikker i sin forudsigelse, vides ikke. Men han fik ret, det blev endnu en solskinsdag i Irak.

Fire angreb på kort tid
Desværre er der nyt på en mere kedelig front. Efter lang tid uden angreb på os har vi oplevet fire med få dages mellemrum. Sidste fredag var spejderne vidner til en omfattende stammekrig nær Al Medinah oppe i den nordlige del af vores ansvarsområde.

Spejderne kom på et tidspunkt selv under kraftig beskydning, og en RPG (raket) ramte en af deres Piranhaer. Spejderne skød varselsskud og skiftede stilling. Et nyt overraskende angreb blev ligeledes afvist med varselsskud, og kort efter forlod de hårdtprøvede spejdere området på ordre hjemme fra lejren.

I tirsdags var den så gal igen. I løbet af kun halvanden time blev to af vore soldater såret af geværskud - begge i deres højre skulder. Først en soldat fra den litauiske deling ved panserinfanterikompagniet i Al Hartha, og siden en af vore dygtige ingeniører, som var med spejdereskadronen i Al Qurnah, 45 kilometer længere nordpå.

De blev begge hentet hjem til basen og kom på operationsbordet med det samme. Begge har det godt efter omstændighederne. De er oppegående og ved godt mod og slipper efter alt at dømme fra oplevelserne uden fysiske men.

Endelig slap en deling fra spejdereskadronen billigt fra et møde med en vejsidebombe søndag formiddag. Den sprang, mens delingens piranhaer passerede en bro over floden Tigris i Al Qurnah.

Spejderne ved bataljonen opererer i den nordlige del af det danske ansvarsområde, og har haft en hård tid på det seneste. Her fotograferet på en opgave tidligere i år.

Hjerter og sind
Det er sagt mange gange før, men kan ikke siges for ofte. Langt, langt størstedelen af borgerne hernede er glade for vores tilstedeværelse. Men som sagt lige så ofte er der også dem, som vil os det ondt.

De sidstnævnte forsøger vi at isolere fra samfundet, og det er lykkedes for os flere gange. Resten af samfundet gør vi, hvad vi kan, for at være venner med. "Win hearts and minds", som det hedder i vores nutidige og multinationale terminologi. Kort sagt er ideen at skaffe venner i stedet for fjender.

At bygge broer, sørge for brugs- og drikkevand og andre fornødenheder er til ære for de voksne og deres mulighed for at forsørge deres familier. Den slags projekter har Rebuilding Unit Denmark (RUD) i øvrigt rundet 700 af, siden missionens begyndelse. Men en anden og mindst lige så taknemmelig målgruppe er Iraks mange og allestedsnærværende børn. Når vi er ude i samfundet, tiltrækkes de af soldaterne og deres køretøjer, som filspåner af en magnet.

Soldater fra spejdereskadronen deler fodboldhæfter ud til ivrige børn i Al Qurnah fra bagenden af deres piranha.

Pose-mænd og -dame
Under det nyligt overståede VM i fodbold delte patruljerne hæfter ud med billeder af alle de deltagende hold, og de blev i den aller bogstaveligste forstand revet væk. I mandags kaldte Per, som er næstkommanderende i CIMIC sektionen (civilt og militært samarbejde) frivillige blandt os til samling i briefingrummet. Den næste kampagne for børnene skal søsættes, men først skal materialet gøres klar til uddeling.

Klistermærker, malebøger og æsker med farvekridt blev fordelt i 2000 hvide plastikposer med farverige hanke i en hast, som ville have gjort Henry Ford stolt. For de deltagende ved samlebåndet blev det et hyggeligt afbræk i det daglige, og for manges vedkommende, stillesiddende arbejde. Nu er det så op til de mere udfarende soldater i bataljonen at give dem videre til 2000 glade børn ude i oplandet.

To tusinde æsker farvekridt, malebøger og klistermærker puttes i poser, så de kan fordeles blandt børnene i området. Alt sammen under ledelse af Per fra CIMIC sektionen (Nr. 2 fra højre).

Fisketur i Golfen
Al det arbejde kræver også lidt frihed ind i mellem. Der køres stadig R&R ture til Kuwait. (R&R er forkortelsen for rest and recreation). Som noget nyt har Bo, vores velfærdsofficer, arrangeret fisketure i Golfen. Det første hold sejlede ud i lørdags, og bestod for størstedelens vedkommende af folk fra infirmeriet.

Vores kontakt ved den kuwaitiske kyst er en polsk dykkerinstruktør, som sejlede os ud i sin lange slanke båd. Når man ikke har set andet end sand og støv længe nok, er det ren terapi at lægge fra land med 60 i timen med kurs lige lukt ud i den salte Golf.

I fuld fart ud over bølgerne. Den første fisketur er begyndt, og de første, farverige fisk er snart hevet op af det varme havvand.

Det sidste syn af land forsvandt i horisontens varmedis bag os, mens vi skød forbi et kæmpestort tankskib, der hvilede ved en af oliestatens off-shore pumpestationer. Liggende som en prop på vandet, ventede det på at få fyldt bugen med dyre dråber, og skroget trykket ned til Plimsoll mærket.

Vandet i Golfen er over tredive grader nu og kommer op over 35 inden længe. Men det havde ikke gjort fiskene for dovne til at klappe kæberne sammen om vores krogede lunser af hvidt blækspruttekød. Det var bid fra første færd, og alle på nær én fik farvestrålende fisk halet over rælingen den dag. Bedre held næste gang, Strauss.

Silas løb med sejren i den indbyrdes kamp om at fange den største. En Catfish, som ligner vores hjemlige malle, på knap en halv meter. Tillykke Silas.

Silas har lige halet sin Catfish op af Golfen. Stadig med Silas' krog i kæben spyttede fisken den løse krog og madding ud, som seniorsergent Niels havde mistet minutter forinden.