[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af presseofficer Nikolaj Grøn

"Som den danske læge i Camp Bastion har man en enestående mulighed for at udvikle sine lægefaglige kompetencer." Det siger læge Lars Henrik Nielsen, der for tiden gør tjeneste hos den danske styrke i det sydlige Afghanistan. Her er han lægefaglig rådgiver for den danske chef og forbindelsesofficer til det britiske felthospital i Camp Bastion.

Ifølge den danske læge er en udsendelse på en af forsvarets internationale missioner i en til to måneder en oplevelse ud over det sædvanlige. Man kan få mange erfaringer på kort tid. Han mener dog, at man som minimum bør have overstået sin turnus efter lægestudiet for at kunne indgå i beredskabet på felthospitalet og for at kunne rådgive chefen lægefagligt.

"Hernede ser vi alverdens typer af skader: Skudsår, sprængskader og forbrændinger - ofte på den samme patient," siger læge Lars Henrik Nielsen. "Hjemme i Danmark ville man skulle arbejde i mange år - på flere forskellige specialafdelinger - for at møde alle disse typer af skader. Felthospitalet er et unikt, internationalt lægefagligt miljø, hvor alle, man arbejder sammen med, har stor klinisk erfaring."

Ud over muligheden for at arbejde på felthospitalet kan lægen også indgå i helikopterberedskabet, hvis der er sårede NATO-soldater i felten, som skal undsættes. Lægen vil så flyve ud sammen med et sikringshold af soldater for at hente den sårede, og han vil kunne påbegynde behandlingen allerede i luften.

Læge Lars Henrik Nielsen: - Det lægefaglige udbytte er størst ved at indgå på felthospitalet.

Ikke militær fører
Den danske læge har også ansvaret for den daglige ledelse af de danske sygeplejersker og de danske soldater, der er på hans køretøj. Men lægen er ikke militær fører for soldaterne.

"Som reservelæge i forsvaret er man jo ikke på nogen måde soldatermæssigt uddannet til at kæmpe eller til at føre andre soldater i kamp. Derfor vil man først og fremmest være i lejren, hvor man er godt beskyttet af danske og britiske soldater," siger Lars Henrik Nielsen.

"Hvis man som læge skal med ud i felten på en mission, mener jeg, at man som minimum bør have en militær grunduddannelse og skal være missionsuddannet sammen med de soldater, man skal ud med, så man ikke er til fare for sig selv og andre."

Lars Henrik Nielsen har selv en militær baggrund som reserveofficer og efterretningsofficer ved Patruljekompagniet og fra patruljekurset ved Jægerkorpset, og han er derfor også klædt på til at deltage i de militære operationer. Men hans vurdering er klar: "Det lægefaglige udbytte er størst ved at indgå på felthospitalet. Det giver erfaringer, som man kan bruge til noget som læge."

Alle, man arbejder sammen med på felthospitalet, har stor klinisk erfaring.