Farvel Jesper

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Hans Christian Skaanning, presse- og informationsofficer

Der er så meget, vi kunne fortælle om, fra ugen der er gået. Som skoler og vandingsanlæg, der er gjort færdige, og anden dansk genopretning af Irakernes levevilkår og infrastruktur. At de næste projekter er i gang, og at planer for en stribe nye skoler netop lagt.

Der kunne siges meget om de mange besøg vi har i Camp Danevang, som giver friske pust gennem lejren udefra, og for andre bare er til besvær. Om nyttige lektioner og fremadrettede foredrag. Om sport og spil, om god mad og tordenvejr i ørkenen. Om fortjent fritid og vores øvrige gøren eller laden stå til efter arbejdstid.

Men én ting har overskygget alt det andet. Vores ven og dygtige kollega Jesper Nielsens tragiske bortgang sidste torsdag.

"Lillebrors" brødre
Onsdag i denne uge måtte bataljonen arbejde vente, mens vi brugte formiddagen på at gøre klar til Jespers repatriering, som det hedder på militært sprog. Efter frokost passerede alle afdelingerne ud gennem Camp Danevangs port og marcherede den korte, støvede tur over til felthospitalet, for at tage afsked med Jesper.

Alle afdelinger i bataljonen marcherer mod felthospitalet onsdag klokken 13.00

Jespers nære venner i gruppen, i delingen og i kompagniet kendte ham naturligvis bedst.
Men alle andre, som måske kun kender hans smil og venlige væsen, gennem de utallige "godmorgen" og "hej", vi udveksler hver morgen, middag og aften, når vi passerer hinanden i gruset, der udgør Danevangs gulv, har lært, hvor stort et menneske "Lillebror" var.

Hele panserinfanterikompagniet og særligt 2. delings 1. gruppe, som Jesper tilhørte, har gjort et fantastisk arbejde i forbindelse med deres nære ven og kollegas død. At håndtere bortgangen er hårdt nok i sig selv, men at have det overskud, de har vist, aftvinger en udtalt respekt fra os andre, og har hjulpet hele bataljonen videre fremad midt i sorgen.

1. gruppe i panserinfanterikompagniets 2. deling fotograferet for tre uger siden på Shaiba Log Base.

De har indsamlet alle fotos, der er taget af Jesper, og hver en relevant oplysning om ham og hans liv og virke i og ude af uniformen.
Det har været en selvforanstaltet mission for gruppen, at gøre alt, hvad de kunne, for familien Nielsen og Jespers øvrige pårørende hjemme i Danmark mange tusinde kilometer væk. Og den ære og ildhu, de har investeret i netop det, har tydeligvis hjulpet dem med den bearbejdelse af oplevelsen, de også skal igennem.

Over 600 soldater og andet personel fra flere lande deltog i ceremonien

Farvel Jesper
Ceremonien onsdag var både smuk og meget bevægende. Jespers kiste blev båret ud fra felthospitalet af britiske soldater, og sat midt på den lige linje til helikopteren, som siden skulle løfte ham og hans gruppe herfra. Danske, britiske og litauiske enheder flankerede linjen og kisten på begge sider, mens højtideligheden stod på. I alt deltog godt 600 mænd og kvinder i flot gennemførte ceremoni.

I det hele taget har vi været fantastisk godt hjulpet i denne triste tid af de britiske enheder, som vi er underlagt. Den omsorg som soldaterne, deres ledere og hospitalets personale har vist os er enestående. Hjælpen og tilbuddene om støtte i alle henseender har været uendelige og er det endnu. At de også har mistet en dygtig soldat i Jesper Nielsen, hersker der ingen tvivl om, skal I vide i Danmark.

Bataljonschef Henrik Berg tildeler forsvarets medaljer og ærer Jesper Nielsen

Bataljonschef oberst Henrik Berg talte ved kisten og tildelte Jesper Nielsen to medaljer. Først forsvarets medalje for fortjenstfuld indsats, og derefter forsvarets medalje for faldne i tjeneste.
Siden talte feltpræst Hardy Lund Olesen på værdigste vis, og vi sang Altid frejdig når du går.

Jesper Nielsens gruppe, som under hele forløbet omkransede kisten løftede deres ven og bar ham frem til og ind i den ventende helikopter, fulgt af både vores egen og den britiske feltpræst.
Helikopteren lettede og fløj til Basrah Air Station, hvor flyet hjem ventede på dem.

Gruppen bærer Jesper Nielsen det sidste stykke vej ind i helikopteren

Sande ord
Til stadighed at fremsige sætninger som "vi skal videre" og "Jespers død har ikke været forgæves" er klicheer. Men klicheer er ikke klicheer uden grund. Der er stor sandhed i de ord og sætninger. Vi skal videre herfra, og det har ikke været forgæves.

Jesper er død og kommer ikke tilbage. Men lige så sikkert som det, er det, at Jesper er del af bataljonen og os, og vil være husket og æret af os alle - altid.

Vi glemmer aldrig.