Farvel til Ørkenrotterne

Uge 17 ved Irak hold 7

Af Hans Christain Skaanning, presse- og informationsofficer

Det har været den roligste uge endnu for bataljonen. Vi følger med spænding udviklingen i Bagdad, hvor den nye premierminister lægger ny ministerkabale, hvilket tilsyneladende har en beroligende effekt.

Vi har i hvert fald været dejligt forskånet for angreb og andre ubehageligheder på det seneste, og der er tegn på forsoning og genoptagelse af samarbejdet med nogle af byrådene i området. Det glæder vi os over, men erfaringerne, vi og vore forgængere har gjort sig, byder os dog at vente med at strække armene i vejret, til vi ser reelle resultater.

Forår i ørkenen
Det har været længe undervejs i Danmark, har vi hørt. Foråret. Her har vi ikke tænkt så meget over den grønne årstids komme, da vi, som I ved, har haft godt sommervejr siden i vinters - endda varmere end det plejer at være, fortæller de lokale os.

Spurvene har travlt med at indrette sig for tiden. Denne lille entreprenør henter utrætteligt redemateriale og bringer det til hjemmet i karmen over et af vore beskyttelsesrum.

40 grader i skyggen ikke længere noget særsyn hernede, og det sætter naturligvis sine spor på huden og i hovederne på mange af os. Det er nu muligt at stå ret op og ned og svede, faktisk er det umuligt at lade være. Så især dem af os, som har lange arbejdsdage under åben himmel på vejene i området eller inde i lejren, må holde ekstra pauser og drikke mængder af flaskevand for at holde væskebalancen.

Det er også nu man skal bruge sin fritid til at tage sol, hvis man er til den slags, for meget snart bliver her simpelthen for varmt til at ”gå på Bellevue”.

Farvel til Ørkenrotterne
Torsdag aften sagde vi farvel til 7. brigade, eller mere præcist D Squadron fra 7. brigade. Hele 7. brigade (som i militæret er et niveau over en bataljon som vores) bliver i denne tid afløst af 20. brigade. Vi er under deres vinge så at sige, på samme måde som vores bataljon har en litauisk enhed under sin.

For at runde denne forklaring af – og i samme åndedrag gøre forvirringen total – så er D Squadron fra 7. brigade, der altså er over os, underlagt den danske bataljon. I sandhed en international styrke.

Major Baffy overbringer torsdag aften oberst Henrik Berg D Squadrons tak for samarbejdet med bataljonen, der har været eksemplarisk og yderst venskabeligt

Anyway. Afskeden med D Squadron blev som ventet festlig med masser af pæne ord og hjertelige grin, for vi har haft et fantastisk godt forhold til ”vores briter”, i al den tid, vi har været sammen.

Baffy, som D Squadrons fører kaldes, takkede for samarbejdet i vores briefingrum. Vi udvekslede de obligatoriske gaver og korte, uformelle men mest af alt kammeratlige taler for hinanden ved bataljonschef Berg og Squadron leader Baffy.

Derefter var der kage. Bataljonens logistikchef, Søren, havde med vanlig sans for (britisk) humor iscenesat seancen, og våbenskjolde og talrige håndtryksbilleder truede med at drætte ned fra væggene, der med jævne mellemrum rystede af rungede latter.

Kagen, som Baffy tålmodigt har forsøgt at skære for, er lavet af pap. Her har han netop opdaget, hvad der gemmer sig under flødeskummet. Da latteren havde lagt sig igen, fik han og resten af D Squadron selvfølgelig den (rigtige) flotte kage, de har fortjent.

7th Armored Brigade, som D Squadron tilhører, er bedre kendt under navnet The Desert Rats. ”Ørkenrotterne” er en af de kendteste enheder gennem militærhistorien – nok mest af alt for indsatsen under anden verdenskrig, hvor de med stor succes kæmpede sig vej fra Nordafrika og helt til Berlin.

7. brigades afgang betyder også, at vi nu må lade vore ærmemærker falde. Vi har stolt båret de røde ørkenrotter på højre overarm med sit ansigt pegende ind i kampen, siden vores ankomst i februar under vores egen skorpion.