[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er normalprocedure at en styrke bliver afløst efter længere tids indsættelse under vanskelige vilkår herunder kamphandlinger, og det har også hele tiden været meningen for den danske indsats. Englænderne, der var i byen før danskerne, havde også været i lejren ca. i en måned, da danskerne rykkede ind for at afløse den engelske styrke. Så der er altså ikke på nogen måde tale om, at de er blevet evakueret, fordi de ikke kunne løse opgaven. De danske soldater har gjort en stor indsats.

Den danske styrke har været forberedt og udrustet til opgaven og er løbende blevet genforsynet. Endvidere har de kunne trække på ildstøtte fra kamphelikoptere, fly, artilleri og mortere.

Det forlyder endvidere, at de har brugt håndgranater, fordi taleban kom så tæt på, at det var nødvendigt. Det er heller ikke korrekt, de har ikke brugt en eneste håndgranat.

Chefen for Hærens operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou siger. " De danske soldater har løst en svær, men nødvendig opgave under meget vanskelige forhold. De har løst opgaven meget flot og har haft brug for hele deres uddannelse. Den engelske Task Force har udtrykt stor tilfredshed med de danske soldater og deres indsats."

Læs endvidere den seneste artikel fra Styrken i Det sydlige Afghanistan på samme side.