[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af presseofficer Mads Korsager Nielsen

Det er varmt og støvet. Og alt udstyret er ikke kommet frem endnu. Men trods de ydre rammer er humøret højt i den danske lejr.

De første danske soldater har fundet sig til rette i lejren, der ligger midt i ørkenen i Helmand-provinsen.

Endnu skal der slås mange søm i og trækkes mange meter kabel, før lejren er helt færdig. Men arbejdet skrider støt frem.

Containerne med materiel ankommer drypvis til lejren. I takt med materiellets ankomst er der flere og flere ting, der virker. Lørdag aften kunne den første soldat ringe hjem til Danmark fra lejrens velfærdstelefoner, der fungerer via satellit.

Ængstelige pårørende, der bekymrer sig om de udsendtes fodertilstand, kan være ganske rolige. De danske drenge er i de bedste hænder, hvad angår mad og drikke. Selv den bedste bedstemor ville ikke kunne konkurrere med det engelske feltkøkken, der laver mad til de danske soldater.

Søndag aften stod menuen på lammesteg med brun sovs, kartofler og rigeligt med grøntsager. Til dessert stod valget imellem ostebord eller chokoladekage med is. Akkompagneret af en kølig ørkenbrise og en glødende solnedgang.

Maden er fremragende og der er rigeligt af den i det engelske feltkøkken. Og så er der buffet under åben himmel. Om aftenen minder det mest af alt om en god, dansk grillfest.

Indkvarteringen foregår i store telte med solsejl. Hver mand sover i et myggenet, der mest af alt ligner indmaden fra et igloo-telt. Når lynlåsen har summet de sidste stykker grønt myggenet sammen om aftenen, er det tid til lidt privatliv. Det privatliv der måtte være, når man hele tiden kan se manden, der ligger i kuplen ved siden af.

Så alt i alt er meldingen fra den afghanske ørken: Solen skinner, og vi har det godt.