Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
15. juli blev afslutningen af de første kurser på Joint Staff College i Al Rustamiyah, Bagdad markeret med en storstilet ceremoni, som blev overværet af blandt andre Iraks Forsvarsminister Abdul-Qadir Muhammed Jasim al-Obeidi og den øverstkommanderende for Nato Training Mission i Irak den amerikanske generalløjtnant Martin E. Dempsey.
De to sideløbende kurser Senior og Junior Staff Course er opbygget som tilsvarende kurser i Natolandene og svarer til de danske videruddannelsestrin I og II for officerer (VUT I og II/L).
- Det har været spændende at være med til at følge kurserne til dørs og mærke elevernes entusiasme og vilje til at være med til at opbygge et stabilt og demokratisk Irak på trods af store personlige risici, siger major Brian Andersen, som er en af NATO´s mentorer på Joint Staff College.
Brian Andersen hentyder til sikkerhedssituationen i Bagdad som medfører, at eleverne løber en stor personlig risiko ved at deltage i kursus.
- Det er imponerende, at eleverne trofast møder op hver dag og udviser engagement, selv efter en terrorfyldt nat hjemme, fortsætter Brian Andersen. I løbet af kursus blev to elever dræbt som følge af terrorhandlinger.
Senior Staff Course blev afsluttet af 37 elever og 50 færdiggjorde Junior Staff Course. Der har været lagt stor vægt på, at eleverne skulle afspejle den etniske sammensætning af Iraks befolkning, og også civile embedsmænd fra Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet har deltaget i kurserne. Tre af eleverne var kvinder.
Det yngre kursus sluttede undervisningen for syv uger siden med en storstilet fælles CPX (Command Post Exercise), hvor også elever fra det ældre kursus deltog. Øvelsen blev af mange af eleverne betragtet som kursus højdepunkt, hvor hele kursus teoretiske indhold blev omsat til praktisk handling og sat ind i en større sammenhæng.
Det ældre kursus har efter CPX afsluttet kursus med en syntese, hvor kursus indhold på mere teoretisk måde blev brugt sammenhængende.
Det er NATO´s plan, at NATO-personel skal være mentorer ved tre på hinanden følgende kurser, og at NATO´s rolle løbende skal være mere og mere tilbagetrukken.
- Selv om dette kun var den første omgang med den nye uddannelse, har den irakiske lærerstab kastet sig over opgaven og føler ansvar for kurserne, siger Brian Andersen, som selv deler kontor med fire irakiske oberstløjtnanter, som han er rådgiver for.
- Man kan kun have respekt for de irakiske officerer, som alle har lang operativ erfaring, men som nu er villige til at adoptere NATO´s tankegang indenfor videreuddannelse af officerer.
Næste kursus starter 4. september, og staben glæder sig til, at kursus kan starte i en nyinstandsat bygning med auditorium, klasselokaler og stabsøvelseslokaler, som ville gøre de fleste europæiske forsvarsakademier misundelige.
Faktabox |
Joint Staff College ligger i Al Rustamiyah 20 km sydøst for Bagdad centrum og deler lejr med en af iraks tre officersskoler. Joint Staff College og Officersskolen i Al Rustamiyah rådgives af en stab på 76 officerer og mellemledere fra Nato. Heraf er ti danske.
Begge kurser på Joint Staff College starter med et to månders modul i basal EDB-lære og engelsk. Senior Staff Course er et ti måneders kursus, og de vigtigste moduler er:
Junior Staff Course er et otte måneders kursus. De vigtigste moduler er:
NATO lægger stor vægt på den personlige sikkerhed for den irakiske stab og de irakiske lærere og elever. Derfor offentligøres aldrig billeder af eller navne på de irakere, som NATO samarbejder med. |