Første milestone opnået

Ingeniørdetachement, ISAF STAGE III, Afghanistan
Nyhedsbrev nr. 01, Torsdag 27 APR 2006

Dette øjeblik markerede faktisk afslutningen på vores arbejdsopgaver i Camp Viking, Kabul - fire dage før tidsplanen!

En af forklaringerne på at vi kunne være færdig så hurtigt er, at DANELM, der bor i lejren, havde løst nogle af ingeniørdetachementets (IGDET) opgaver forud for vores ankomst. Men den afgørende årsag var dog IGDET arbejdsindsats i går, fra ankomst til Camp Viking omkring klokken ti og indtil længe efter mørkets frembrud.

På trods af den lange flyvetur, manglen på søvn, et mindre jetlag og temperaturer, der om eftermiddagen når tæt på de 40 grader (i skyggen vel at mærke), var soldaterne fra konstruktionskompagniet ikke til at til at stoppe. Og da de endelig fik en maskine mellem hænderne i går efter aftensmaden, skulle den da også udnyttes fuldt ud. Selv da chefen syntes, det kunne være nok, og gerne ville byde på en forfriskning på terrassen, glimrede de ved deres fravær.

Først da jeg i egen høje person troppede op nede i udpakkeområde og "næsten" beordrede dem til at stoppe, slap de værktøjet og slukkede for motoren i trucken. Så nød vi alle en velfortjent pause i den dejlige afghanske aften, førend vi godt trætte tørnede ind. Det tog ikke mange minutter, før vi alle sov trygt og godt.
Det er dog en fantastisk ære og et stort privilegium at være chef for en bataljon med sådanne soldater og fine mennesker.

Rejsen til Kabul
Om rejsen skal der ikke siges så meget. Den gik fint, betjeningen var god og vi kom sikkert frem. Og det er jo det vigtigste.

Vi landede i Kabul International Airport klokken 0730 lokal tid og blev kort efter transporteret til Camp Viking i tre tyske Fuchs (pansrede hjulkøretøjer).

Eneste dramatik var under turen fra Skive til Kastrup, hvor en unavngiven person pludselig opdagede, at han havde glem sit pas. Det lykkedes ham dog at lave et rendez vous med konen et sted i Jylland, hvor han så blev genforenet med sit pas.

Derudover havde to personer (lad også dem være unavngivne), lavet et mindre indkøb i de toldfrie butikker i Istanbul under mellemlandingen. Da vi så skulle til at gå om bord i flyet for at flyve den sidste strækning til Kabul, og snakken generelt gik på hændelser, hvor nogen havde glemt et eller andet i nogle kritiske situationer, fik de to pludselig et anfald af sved på panden.

Det gik nemlig op for dem, at posen med lækkerierne lå bekvemt i en sofa i afgangshallen - på den anden side af security… Det blev derfor til en utilsigtet lektion i kredsløbstræning - eller "midnight run in Instanbul" - fem minutter i lukketid.

Tid til at mindes - tid til refleksion
For fire år siden mistede tre af vores kolleger fra Ingeniørregimentet desværre livet under en tragisk ulykke i Kabul. Derfor holdt vi torsdag eftermiddag en kort, enkel, men værdig kransenedlæggelse ved mindestenen inde i Camp Viking. Vi havde håbet på, at vi kunne have gjort det ved mindestenen på selve ulykkesstedet.

Desværre havde DANELM ikke tilstrækkelig med transport muligheder, så vi kunne gennemføre det derude. Overkonstabel D. U. Baisner, eskorteret af oversergent H. H. Mortensen og overkonstabel T. Nielsen samt den danske feltpræst i Kabul, H. Graversen, fik dog lejlighed til at gense stedet - et bevæget øjeblik.

Klokken 1715 stillede IGDET op på to geledder, marcherede ind på mindepladsen, hvorefter Baisner og Mortensen nedlage den til lejligheden medbragte krans fra Regimentet. Efter et minuts stilhed til ære for oversergent Butzkowsky, overkonstabel K. Carlsen og B. J. N. Andersen, overtog feltpræsten ordet. Senere, efter en kort prædiken, soldatens bøn og et samlet fadervor, sang vi "Altid frejdigt når du går".
Endnu et bevæget, men samtidig forløsende øjeblik.

Forplejning
Forplejningen kan vi heller ikke klage over. I det lange løb kan man da godt blive noget træt af det tyske feltkøkken ("Truppen Verplefgung"), hvorfor vi her til aften tog sorgerne på forskud, varmede op til amerikansk mad i Kandahar og investerede i en omgang store bøffer med pommes. Vi skal dog nok få dette måltid svedt ud af kroppen igen, inden vi atter mødes i Danmark. Så meget er sikkert.

Indkvartering
Vi er indkvarteret to og to i prefabs med aircondition og varmeovn - lige med undtagelse af undertegnede, der må tage til takke med enkeltmandsindkvartering. Allerede nu er de første practical jokes under afvikling, så som af stoppe noget ned i støvlerne for efterfølgende at kontrollere den pågældendes reaktion, når han glemmer at ryste støvlerne førend han tager dem på. Er det mon et eksotisk dyr, der gemmer sig dernede, eller skulle det blot være en sten, en ispose eller lignende.

De næste par dage
Da det jo så lykkedes os at slå verdensrekorden i lejr nedbrydning, er det planen at tage "ned til varmen" i Kandahar i morgen, fredag (ja, efter sigende skulle temperaturen sydpå være en 5 til 8 grader varmere end i Kabul).

At holde os foran tidsplanen er jo ikke så tosset endda!
Og så ser vi i øvrigt ellers frem til, at resten af IGDET slutter sig til os næste onsdag.

På vegne af IGDET på Tour de Afghanistan

Henrik Holm