Første overnatning i Hotel Helmand

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Richard, premierløjtnant, delingsfører for 3. spejderdeling.

Eskadronen på vej gennem Helmand.

Så kom dagen, hvor eskadronen, med de sædvanlige gæster i form af ingeniører, telegrafister, militærpolitiet og forward air controller (FAC), drog på øvelse. Men øvelsesområdet var denne gang hverken vores egen andedam eller området omkring Oksbøl - det var Helmands ørken.

Afgangstidspunktet var sat til fredag morgen kl. 0430, så torsdag aften var der usædvanlig tidligt ro i Danelagen Lines. Da det meste var pakket i forvejen, var det udelukkende et spørgsmål om at tage grejet på, sætte sig på bilen og spænde hageremmen et par ekstra huller, før alle var klar.

Eskadronen kom da også smertefrit ud af lejren og godt i gang, før daggryet begyndte at melde sig. Og hvilken solopgang - de ses ikke meget flottere. Overgangen mellem nat og dag viste sig imidlertid på to forskellige måder.

De soldater, der kører Eagle, oplevede charterrejse-syndromet, hvor man entrer et fly i et koldt Danmark og træder ud igen i syden i bagende varme, mens de soldater, der kører åbne, tyske Geländewagen, fik et længerevarende bevis på, at der ikke kun er varmt i en ørken. Mon ikke der bliver pakket en ekstra varm trøje, næste gang vi forlader lejren med en garanteret overnatning i Hotel Helmand!

Passage af wadi - et udtørret flodleje midt i ørkenen.

I takt med at chefen satte check-tegn ud for faserne i øvelsen, bevægede eskadronen sig langsomt, men smertefrit mod nordvest. Dog måtte sanitetsgruppen i 3. deling tage én af deres nyerhvervede kasketter på og bevise sit værd som bjærgningskøretøj, da undertegnedes bil sad fast i en sandbanke. En opgave, de er som skabt til.

En anden opgave, sanitetsgruppen adskillige gange løftede på fornem vis, var den konstante produktion af varmt vand til kaffe, som er en vigtig ingrediens i vedligeholdelsen af en soldats kampkraft og moral - selv i en hed ørken. Per og hans sanitetssvende er nu i stand til at gøre holdt ved siden af delingsføreren, få overrakt et par tomme termokander, fylde dem med varmt vand og returnere dem inden for få minutter - helt uden at sidde af køretøjet. Imponerende.

Dag ét på øvelsen gik tilfredsstillende. Alle faser blev udført efter planen, og eskadronen gik hen ad aftenstid i harbour for at overnatte. Begrebet harbour dækker over den formation, enheden parkerer i, når vi skal overnatte i ørkenen. Og den første overnatning i Hotel Helmand gik uden problemer.

De årvågne og observante soldater, der natten lang sad på vagt bag de tunge maskingeværer, meldte ind til radiovagten så snart, de havde indsigt på et par flakkende forlygter i horisonten, så der er ingen grund til nervøsitet, fordi vi sover ude.

Soldater træner formationer.

Ild og bevægelse.

Dagen starter tidligt i Helmand, hvor solen melder sin ankomst lidt i seks og kort efter står op. Og med lyset kommer man helt automatisk ud af posen, så dagen var allerede godt i gang klokken syv. Dagens program stod på skydetræning, herunder indøvelse af procedure ved såret soldat. Men hvor det normalt er en loppetjans at være moment, er det her en anderledes oplevelse.

Derhjemme kan man slappe af på jorden, få pulsen ned og blive hentet i god ro og mag, mens man her skal sørge for at holde arme og ben inde til kroppen, da kollegaerne stadig skyder med skarpt, hvorefter man bliver slæbt i nakken hen over en stenet ørken. Thomas fra 3 deling havde i hvert fald efter tjansen som moment travlt med at få en ispose ned i bukserne. Sådan kan det gå - man er jo ikke moment for ingenting.

Supplerende ordreudgivelse før turen hjem til Camp Bastion.

Efter endt skydning gik det nogenlunde smertefrit tilbage til Camp Bastion, kun en pansret mandskabsvogn voldte problemer og måtte have lidt støtte fra de altid veloplagte mekanikere, før den selv kunne køres hjem. Hjemme i Camp Bastion gav chefen en kort tilbagemelding, hvorefter soldaterne efter endt vedligeholdelse kunne se frem til en velfortjent og tiltrængt fridag søndag.