Gudstjeneste i det fri

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Redigeret af P. Heien
major, Chef for Adjudantursektionen samt
Presse- & Informationsofficer

Situationen i Kosovo er stadig rolig. De politiske forhandlinger om Kosovos fremtid fortsætter midt i juli, men noget, der ligner en afgørelse, inden KFOR hold 14 tager hjem, kan vi ikke forvente. Der skal endnu føres en hel del politiske forhandlinger, og skulle disse føre til uroligheder blandt befolkningen, er KFOR klar til straks at sætte ind overfor disse.

Sokolica klostret.

Bataljonens præst, John Melchiorsen, holdt onsdag aften gudstjeneste i det fri på Sokolica klostret. Gudstjenesten blev holdt fra en lille pavillon inden for klostrets mure, og efter denne kunne deltagerne gå rundt og nyde udsigten og det smukke gamle kloster.

Der var ca. 20 deltagere fra bataljonen. Nonnerne bød efterfølgende på en Slivovits til dem, som havde lyst (og lov), og John Melchiorsen forærede nonnerne en laks og en flaske dansk tradi-tion, en flaske jubilæums akvavit, som tak for gæstfriheden.

Nogle af deltagerne med kirkevand.
Der klargøres.

I den forgangne uge deltog bataljonen i en aktion mod smuglere omkring den administrative grænse ind til Serbien og omkring Gazivodesøen. Dette blev gennemført i samarbejde med grænsepolitiet og toldmyndighederne.

Aktionen havde til formål at vise, at KFOR støtter de lokale myndigheder i bekæmpelsen af kriminalitet og naturligvis også at fange smuglere. Aktionen varede seks timer, og det lykkedes at anholde nogle bådsmuglere, som smuglede kød, en person som smuglede pirat-CD´er og som sidegevinst en del sprit-bilister.

Vi har nu snart været her i fem måneder, og de fleste af os er så småt begyndt at glæde sig til at komme hjem igen. Dette viser sig ved, at man oftere og oftere hører folk tale om, at nu er der kun 45 eller 41 dage tilbage. Nogle regner i minutter og enkelte sågar i sekunder. I skrivende stund er der ca. 3,5 millioner sekunder, til vi er hjemme igen…

Logistiksektionen holder fri
Logistiksektionen er p.t. på halv kraft, så tempoet er sat væsentligt ned i sektionen. Alligevel er der mange opgaver her hen imod slutningen af missionen, som skal falde i hak for at overdragelsen til hold 15 kan blive så gnidningsfri som mulig, og det arbejdes der på af den resterende styrke.

Panserinfanterikompagniet udveksler med belgiere og amerikanere
I starten af denne uge havde Panserinfanteristkompagniet udveksling med et belgisk kompagni, hvor der blandt andet var fælles patruljer, fremvisning af dansk materiel, skydning og socialt samvær i Gimle (en af messerne i den danske lejr).

Socialt samvær i Gimle.

Senere på ugen havde 2. deling i panserinfanterikompagniet udveksling med et amerikansk kompagni. Det var et "Light Mobile Infantry" kompagni, som er udstationeret på en stor amerikansk base ved navn Bondsteel. Lejren er en del større end den danske med ca. 2000 soldater og 2000 civilt ansatte.

Her har de både en Burger King, pizzeriaer, fod-boldbane, baseballbane, basketballbane, volleyballbane, små cafeer, souvenirbutikker og trådløst internet i hele lejren.

Træningen sammen med amerikanerne skulle hovedsaligt bestå i "Urban Warfare" (by-kamp), hvor vi skulle sammenligne den danske måde at gøre tingene på med den ameri-kanske.

Den første dag på Bondsteel bestod af indkvartering i værelser og introduktion ved sergent Garza, næstkommanderende i den deling, vi skulle have udveksling med.

Træning sammen med amerikanske enheder.
  
Den næste dag kørte vi ud og indøvede sammen med amerikanerne i nogle forladte huse et stykke derfra. De viste os deres måde, og vi viste vores måde at indtage et hus på. De var meget imponerede over, hvor hurtige vi var i forhold til dem selv.

Til gengæld brugte vi dobbelt så mange mænd som dem til at indtage et hus. Samtidig fik vi kigget på hinandens udrustning og fik sammenlignet vores våben, osv.
 
Sidst på dagen spiste vi ude i øvelsesområdet sammen med amerikanerne.  Amerikanerne havde fået transporteret mad ud fra lejren. Der var både spareribs, pasta med kødsovs, salat og kager. Derudover var der masser af hyggesnak.

Den sidste dag gik med at spille volleyball sammen med amerikanerne, besøge den lokale PX (som er en stor butik, hvor man kan købe alt fra baseballbat til computere) og nyde de sidste timer på et værelse med aircondition. Vi takkede af og fik et par venlige ord med på vejen af sergent Garza. Derefter kørte vi tilbage til den danske lejr.