[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Ingeniørdetachementet i Afghanistan

Efterhånden kan alle vi ingeniører begynde at tælle ned; alle er kommet igennem den store bjergetape og antallet af dage i missionsområdet er faldende.

Ud over det ser det også positivt ud med arbejdsopgaverne, da der kun er nogle få tilbage. Hvis transporten af materiellet til både Khandahar Air Field (KAF) og Camp Bastion (CB) går, som det har gået indtil videre, ser vores planlagte hjemrejsedato ud til at holde.

De forskellige arbejdsopgaver bliver løst med stor ildhu, og der er blevet udviklet forskellige makkerpar inden for specielt tømrer- og elektriker faget, det nærmer sig næsten ar-bejdsforhold mellem svende og lærlinge, hvor lærlingene bliver sat til at lave arbejdet om, hvis det ikke er blevet lavet godt nok.

Selvom det selvfølgelig kommer til at tage lidt ekstra tid, når der skal laves om på tagkonstruktioner eller pilles trærammer ud for at grave en kabelbrønd ned, der på mystisk vis var forsvundet i løbet af dagen.

Stolthed
"Opretningsarbejdet" foregår for det meste i en positiv ånd, og selv om vi opholder os i et missionsområde, hvor arbejdsforholdene og materialerne til tider ikke er helt optimale, dukker den professionelle stolthed over for det vi laver, altid op til sidst.
 
Forsinkelser i leveringen af materialer/ændringer i konstruktionerne har betydet, at ar-bejdsdagene til tider har været lange, og her har især pandelygter været os til stor gavn, ja flere af dem er faktisk ved at være slidt op.

På trods af uautoriserede arbejdstider har arbejdet til stadighed båret præg af god arbejdsmoral og en sund indstilling til tingene, hvor alle er interesseret i at levere et godt produkt, og ikke mindst gøre deres til at holde tidsplanen.



Her arbejder makkerparret KS B. Pedersen (Struk-tør/tømrerlærling) og KS C. O. Schneider (Tømrerme-ster) på taget i CISCEN.

Rejsegilde på CISCEN Camp Bastion Søndag den 4. juni 2006. Pølser blev der ikke mange af, men til gen-gæld bød menuen på piratos- lakrids og kolde colaer. (Tak til DANCON)

De sidste ingeniører på konstruktionssiden ankom til CB i torsdags, og arbejdsivrige, som de jo er, gik de allerede i gang med at arbejde om eftermiddagen. De kan se frem til nogle forhåbentlig spændende måneder, hvor de skal indgå i DANCON og her støtte med forefaldende konstruktionsmæssige opgaver, såsom støtte til rejsning af store værkstedtelte, indretning af kontorfaciliteter, ombygning af containere, forbedringer af indkvarteringsfor-holdene etc.

Opsplitning
Som tidligere nævnt har vi flere gange opsplittet enheden således, at vi kan løse flere opgaver forskellige steder. Igen i den sidste uges tid har vi haft et lille arbejdshold i KAF, mens vi andre har været her i CB.

De har nu igennem 7 dage prøvet at få sendt teleskoplæsseren af sted, men hver eneste dag har der været problemer, såsom forkert blokvogn, problemer ved indslusning af køre-tøjer ved vagten osv.

Denne forsinkelse har haft den positive effekt, at de i stedet har kunnet løse nogle andre opgaver, som vi ellers skulle have løst senere, hvilket har været med til at holde det hele i takt med tidsplanen, dog i en lidt anden rækkefølge.
 
Vi forventer at forøge denne arbejdsstyrke i den kommende tid, da arbejdsopgaverne i CB er ved at rinde ud.

Ud- og hjemrejser
Ud over opsplitning af enheden har der i den seneste periode været ombytning af enkeltpersoner. Vi har sagt farvel til oberstløjtnant Henrik Holm, der skulle hjem og klargøre til sin kommende udsendelse med ISAF Stage III hold 2 - tak for denne gang.

Som afløsning kom den nye delingsfører for konstruktionsdelingen. Han har nu været med i små 14 dage og suget en masse indtryk til sig, og ikke mindst deltaget aktivt i etablering af CISCEN på KAF og her i CB. 

Ikke mange minutter efter at vores arbejdsområde i CB var blevet oprettet, begyndte det at vælte ind med englændere, der spurgte efter hjælp til alt muligt. Vi måtte desværre skuffe de fleste, og de måtte gå derfra med uforrettet sag.

Et specielt ønske fra en af dem, om at låne vores "Monkey", rettede vores opmærksomhed på OMMO, og han sagde, at han sagtens kunne låne ham og gerne i længere tid.

Men det var ikke lige OMMO, han mente, han havde brug for, men i stedet en pælehammer, og derefter måtte vi skuffende låne ham en muggert i stedet.

Kortene bliver stadigt fundet frem igen og igen, og alle pauserne bliver brugt til at spille. Efter flere uheldige spil begyndte Iversen at brokke sig over, at stedet hvor han sad, ikke var i overensstemmelse med Feng Shui, og at de derfor hurtigst muligt måtte bytte plad-ser. Lige meget hjalp det.

Nogle dage før opsplitningen af ingeniørdetachementet, var der rigtig knald i TNS, han fik uheldigvis stukket den ene af to hanstik fra musikanlægget i hullet til jordforbindelsen, og pludseligt var der mørkt i alle teltene omkring os. Vi har heldigvis en elektriker med gnist i, og det tog ikke Hougaard mange minutter, at finde fejlen og få den rettet.