Her sker der ikke så meget…

Af Steen Henningsen
Seniorsergent, CIMIC

Og dog! Samlet set sker der rigtigt meget, når der kigges på den indsats vi og de hjælpeorganisationer, der er til stede, gør.

Her i byen er der dyb fred modsat andre byer i Helmand, hvor der jo kæmpes en del med Taleban. Om natten høres en gang imellem skud, men ikke noget, der generer os.

De britiske patruljer, hvor vi ofte er med, er populære og helt givet medvirkende til, at der er fred i området. Både børn og voksne vinker til os, og de fleste tager venligt imod os, når vi gør holdt og bevæger os til møder med de lokale myndighedsrepræsentanter. Vi spørger dem om deres hverdag og deres behov for genopbygning.

Søren, vores chef, kom forleden med de foreløbige datoer for, hvornår vi skal rotere ud af Kabul. Det fik automatisk humøret til at stige nogle grader hos os alle ved udsigten til at mødes med Jer derhjemme.

Og, nå ja, Klaus, som lige er ankommet, kunne da selvfølgelig glæde sig på vore vegne. Han skal jo også være her på hold 2. SMIL!

Afstandene er ikke så store her. Helmand er kun halvanden gange Danmark i størrelse. Men når vi skal hjem via Kabul, skal vi over Camp Bastion. For at være sikre på, at vi når flyet, skal vi af sted herfra flere dage før.

Vi er ved at få i gang i vores forslag til Quick Impact Project, kaldet QIP til daglig. Lokale projectors er ved at byde ind på de forskellige projekter, vi har afdækket og som er en del af genopbygningen af provinsen. Vi har allerede gennemført vores første QIP.

Vi danskere har gjort os populære her i lejren, idet vi har doneret nyt sand til volleyball-banen. Så nu spiller vi vores eftermiddagskampe på lækkert, frisk nyt sand.

De bedste hilsner til alle derhjemme fra CIMIC hold 1.