Hjælp til sne-plagede afghanere

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Oversergent Thomas, CIMIC befalingsmand ved PRT Feyzabad, Afghanistan

Ugen blev for CIMIC's vedkommende i høj grad brugt til at koordinere en større hjælpeindsats for vejen op til Shegnan-distriktet, som stadig er lukket for omverdenen pga. sne.

Flere steder i Shegnan-distriktet er der rapporteret om snedriver på op til 5 meters dybde, og befolkningen i området bliver mere og mere desperate, idet mængden af mad er minimal. Nogle rapporter fortæller, at folk kun spiser en gang om ugen.

Derfor er hhv. regeringen, World Food Program, flere andre hjælpeorganisationer samt naturligvis vi, i gang med at få koordineret en fælles indsats, som forhåbentlig kan få lukket vejen op til området så hurtigt som muligt.

Man kan tydelig mærke, at sommeren kommer nærmere hernede. Både mht. de stigende temperaturer både nat og dag, men så sandelig fordi nomaderne i Afghanistan er ved at vende tilbage fra Pakistan.

Ligesom nomaderne begynder at bevæge sig rundt i Afghanistan, således er det også med fårehyrderne. Om foråret og sommeren bliver i hundredtusindvis af får drevet op på Shiva højsletten mod Shegnan for at græsse.

Fåreflokkene er så småt begyndt at begive sig igennem Afghanistan, og så sandelig også igennem Feyzabad, hvor "stimer" af dyr får os til at holde stille i en 5-10 minutter, mens de passerer os. Her kan vi i sandhed mærke, at vi er langt hjemmefra.

En flok fedthalefår passerer os på en af vejene omkring Feyzabad.

MOT 4 blev, pga. manglende fly ud fra Feyzabad, sendt til Kabul med et lille bidrag til flyveren af danske soldater, som bl.a. skulle hjem på leave. 2 dages mere eller mindre non-stop kørsel tager en sådan tur, og da de var vel ankommet til Kabul, blev folkene sat på deres respektive fly, hjem til familie og venner.
 
Fredag var der dømt DANCON-march hos PRT Feyzabad. Et stort antal deltagere fra samtlige nationer valgte at stå tidligt op denne dag for at deltage i den traditionsrige begivenhed.

Her går starten på Feyzabad DANCON marchen.

Marchen var på 21,5 km i et meget varieret og bjergrigt terræn. Ud af de mange startende, var der kun 4, der måtte udgå fra marchen. Det var 2 tyskere samt 2 tjekker, som måtte melde pas eller blev dømt ude af felthospitalet, som kørte med på turen, da der ikke bliver taget nogen chancer mht. dehydrering m.m. hernede.

De uheldige har så muligheden for at prøve igen, sammen med alle os, der ikke kunne gå med pga. arbejdet i forbindelse med afholdelse af marchen, engang i juni måned. Der forventer vi så dog at starte allerede klokken 4 pga. den stadigt stigende temperatur hernede.

En træt men glad kaptajn i mål som første dansker.

Weekenden blev sluttet af med en tur til byen Eran Sha, sammen med en af de tyske feltlæger. Vi havde tidligere været på besøg, og da landsbyen ved forrige besøg havde beklaget sig over diverse sygdomme og dårligdomme i byen, var det blevet besluttet at give et lille medicinsk støttebidrag til byen. Vores egen sygehjælper Hønse, CIMIC, en del af MOT 1, samt feltlægen begav sig ud på turen til byen.

Lægen og Hønse kikker på patienterne i alle aldre

Vel ankommet i byen varede det ikke lang tid, før rygtet om vores ankomst spredte sig i den lille by, og lægen fik travlt med at tilse de mange patienter. Både børn og voksne stimlede sammen og skulle alle sammen spørge lægen om noget.. og helst på én gang.

Vi fik dog sat lidt system i tingene, og til slut havde næsten alle, der havde ønsket det i byen, fået en snak med lægen. De fleste tilfælde af sygdom kunne klares på stedet med diverse salver, piller og penicillinkure som MEDIC-holdet havde medbragt.

Men enkelte tilfælde fik en henvisning til lejrens sygehus for nærmere inspektion dernede. Før vi kørte, blev der traditionen tro delt ISAF-aviser ud til beboerne, samtidig med at flere kasser med frugt, som var i overskud fra DANCON-marchen dagen før, blev delt ud.

Landsbyens ældste lovede at sørge for, at specielt børnene, som jo skal have mange vitaminer m.m., fik først af de mange frugter, vi havde medbragt.

Overkonstabel Allan og Oversergent Thomas drøfter dagens avis med indbyggerne i Eran Sha

Det er utrolig givende, at vi med det samme, vi ankommer til de forskellige små byer rundt om i landet, kan se, at vi gør en forskel hernede. Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at langt størstedelen af befolkningen er meget glade for vores tilstedeværelse, og de er meget glade for den store indsats, som hele styrken gør for området.

Som en ung fyr fra det lokale studenterråd udtrykte det: "Før fik vi også hjælp til vores land. Denne hjælp bestod af geværer, granater, kampvogne og miner. Det var en slags hjælp.

Den hjælp ødelagde vores land. Nu får vi en hel anden slags hjælp. Vi får skoler, vand, oplysning, tryghed, overskud og mod til, at vi kan starte med at hjælpe os selv og vore egne, med at genopbygge vores pragtfulde land." Og jeg må give ham ret.. Afghanistan er pragtfuldt, og vi må og skal hjælpe disse mennesker.

Afghanistan