Hjælpeprojekter i krudtrøg

Krudtrøg, granatnedslag og raketter i byen Musa Qala i Afghanistan har gennem den seneste måned "overdøvet" al anden dansk aktivitet i området. Forståeligt nok, fordi aktiviteterne i den lille ørkenby har haft en karakter, som ingen dansk soldat har været ude i siden 1864.

Men der foregår faktisk noget, som nok har forbindelse med de voldsomme begivenheder længere mod nord, men som ikke har kunnet sparke sig vej til medierne. Og det selv om afghanerne her bliver strøget med silkehandsken frem for jernnæven, som de bornholmske spejdere måtte ty til i Musa Qala.

Den danske CIMIC-deling har for alvor sat sig igennem i hjælpearbejdet med udgangspunkt i byen Lashkar Gah, der er provinshovedstad i Helmand. På ca. tre måneder har delingen sat gang i mere end 40 større og mindre projekter, spændende fra at skaffe telte til undervisningsbrug over fremskaffelse af to brandbiler til et turbineprojekt ved en dæmning. Det skal på sigt skaffe elektricitet til et større område.

- Det projekt er vi meget involveret i, fortæller CIMIC-chefen, major Søren Bruun Rasmussen. Det er placeret ved en dæmning ved Kajaki noget nord for Lashkar Gah og et af de projekter, som ligger uden for selve byen.

Det samme gør et vejanlægsprojekt, som gennemføres sammen med USAID (US Agency for International Development). Her bygger vi 160 kilometer brolagt vej, så afghanerne i hvert tilfælde i dette område får en væsentligt forbedret infrastruktur.

Flygtninge og lufthavn
Noget andet, som er meget synligt og velkomment for tusindvis af afghanere, er deltagelse i nødhjælp til omkring 30.000 internt fordrevne afghanere. De bor i en flygtningelejr, hvor det afghanske styre sørger for månedspakker med mad, og hvor det er de danske CIMIC-folk, der forestår al planlægning omkring nødhjælpen.

Desuden har danskerne i den afghanske udørken en aktie i udbygningen af den lokale lufthavn, Bost Airfield. Denne udbygning er en forudsætning for, at større og flere fly kan lette og lande i Lashkar Gah og dermed sætte f. eks. Røde Kors i stand til at komme til området og levere nødhjælp.

- Nogle af de ting, vi laver i dagligdagen, har betydning nu og her, siger Søren Bruun Rasmussen. Vi har for eksempel fået god kontakt med forskellige skoler, hvor vi blandt andet har fået en skolebus ud på landevejen.

Desuden har vi på fire skoler leveret udstyr, renoveret ydre og indre, lavet aircondition til lokaler med it-udstyr samt etableret elektricitet og en ydre beskyttelse i form af Hesco Bastian (en slags ringmur). Det er noget, afghanerne kan mærke i deres hverdag.

Solenergi og moské
CIMIC har formået at trække et dansk firma med i et af de store projekter. Det handler om at udnytte solenergien, så der kan opstilles 600 gadelamper efter det lokale styres ønsker. Det er et projekt til ca. 360.000 dollars. I lidt mindre målestok er det også solenergien, der skal trække læsset.

- Vi har et dyrehospital i nærheden, som havde behov for et køleskab til medicin. Men da de ikke skulle være afhængige af hverken el eller gas fandt vi et system, der kan holde køleskabet kørende ved hjælp af solceller.

Det er så sat i gang, siger Søren Bruun Rasmussen.
Også et hospital i byen har nydt godt af danskernes virkelyst. Det har fået en såkaldt autoklave, der bruges, når man skal sterilisere instrumenter.

- Vi støtter alle de steder, hvor vi kan se, at vi kan gøre en forskel. Det spænder fra sportsudstyr til kulturstøtte. Vi har nemlig besluttet at hjælpe med at bygge en moské ca. halvanden kilometer fra vores lejr. På den måde viser vi, at vi ikke blot kommer med de materielle forbedringer.

Vi sender signalet om, at vi respekterer afghanernes kultur og religion. Og det er nok ikke det dårligste udgangspunkt for at kunne arbejde i fred, siger Søren Bruun Rasmussen.