Højt til loftet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Henrik, MOT 1

Igen er en uge gået med mange aktiviteter.

MOT 4 er taget hjem på Leave. Der var ellers ved at gå panik i folk, da vores lufthavn er ved at blive lukket. Den er i så dårlig stand, at flere flyvninger er blevet aflyst. Resultatet blev, at MOT 4 skulle køre til Kunduz.

Der skulle de så efterlade bilerne og tage med et fly til Kabul. MOT 3 - der var på vej tilbage fra leave - skulle så flyve til Kunduz og køre i MOT 4 biler tilbage til Feyzabad.

MOT 4 havde feltpræsten med fra Kabul. Herudover var der to mekanikere med fra Hærens Hovedværksted, som skulle opbygge en af vores biler.

Feltpræsten har holdt aftensgudstjeneste i skæret fra billygter, og mekanikkerne har arbejdet hårdt og længe for at få bilen klar.

Vi - MOT 1 - har været på en længere patrulje til den østlige del af Afghanistan.  Vi var ca. 230 km ude i bjergene.

Da vi var kommet ca. 160 km fra lejren, besluttede vi, at besøge den lokale "guldbager" for at købe nann-brød. Da bageren ikke kunne give tilbage på 5 $ fik vi 30 kæmpestore brød… Dem nød vi godt af, og de var et kærkomment supplement til det tørre rugbrød i feltrationerne.

Tolken og KN Henrik på indkøb hos bageren, mens SG Kenneth og OKS Allan holder vagt.

KN Henrik ringer til lejren for at fortælle, at alt går planmæssigt.

Turen bød på mange forhindringer. Det er bestemt ikke hver dag, der kommer ISAF til området, så vi blev godt modtaget, når vi kom gennem forskellige landsbyer.

De lokale havde selvfølgelig bygget mange mindre broer over smeltevandsfloderne.
Disse broer er selvfølgelig ikke bygget efter dansk standard, så der blev vurderet grundigt, om de nu kunne holde til vores tungt læssede biler.

Endnu en bro bliver vurderet.

OKS-1 Hans dirigerer OKS-1 MS over en af de mange broer.

Efter mange strabadser og mange kilometer i næsten ufremkommeligt terræn, ankom MOT 1 til en grænseovergang mellem Afghanistan og Tadsjikistan. 

Vi blev meget vel modtaget og besøgte også selve grænseovergangen. Det er ikke fordi, der er så mange, der krydser grænsen, så der var rigelig tid til hyggesnak med grænsevagterne.

MOT 1 på grænsen til Tadsjikistan sammen med både afghanske og tadsjikiske grænsevagter.

Da vi senere skulle af sted mod Wakhan, begyndte det at blive dårligt vejr. Vi skulle ud og tilse flere grænseposter. Vi fik at vide, hvor grænseposterne var placeret.

Her i Afghanistan regner man ikke i kilometer, men hvor mange timer, det tager til fods eller i bil.

Vi fik at vide, at posten lå ca. 5 timers bilkørsel væk. Det betød, at vi skulle overnatte ude i Wakhan. Wakhan er "fingeren", der går øst på mod Kina. Den er ca. 300 km lang.

Efter nogle timers kørsel, var vejret blevet rigtig skidt. Det var begyndt at storme. Vi kunne næsten ikke se vejen, vi skulle følge på grund af sandstormen. Vi fandt senere ud af, at der rent faktisk ikke er nogen egentlig vej, men blot nogle sandspor.

Vi havde nogle problemer med at finde et sted med læ. Vi kørte i en dal, der er ca. et par kilometer bred. På begge sider rejser bjergene sig til over 5000 m højde.
Til alt held fandt vi læ bag nogle kæmpe sandbakker. Det var så tid til at slå lejr, mens vi kunne.

MOT 1 har slået lejr.

Dagen efter var det igen blevet godt vejr, og vi kunne nu opleve en storslået natur, hvor der er meget "højt til loftet". Terrænet er meget øde og goldt, det kan nærmest betragtes som ørken.

Stilheden var "overdøvende" og der var ingen mennesker at se. Selv kamelerne - der gik stille og roligt rundt i området - så ensomme ud. "Vejen" var igen til at finde, og vi kunne køre med en passende hastighed på ca. 50 km/t, hvilket er en svimlende fart efter normale nordafghanske forhold.

Der er "højt til loftet".

Hjemme i lejren har der også været hektisk aktivitet. KVO Henning har planlagt mange velfærdsaktiviteter, herunder den næste DANCON March. Det skal nævnes, at fritidsudvalget har købt to guitarer. Tja,..så røg freden i Camp Odin.

CIMIC har været til et hav af møder med forskellige organisationer, og været ud og tilse flere af deres projekter. Herunder har MOT 2 fået gang i nogle skoleprojekter i deres område.

Det kommer vi nok til at høre mere om, når de kommer hjem fra deres patrulje.
Herfra håber vi, at MOT 4, Frank og Peter mv. nyder deres leave i det kolde og våde Danmark.

Når I kommer tilbage, skal I nok få det varmt igen - for her er 38 grader i skyggen.

MOT 1 vil slutte for denne gang. Til slut vil vi gerne sige: Send gerne flere pakker (med kaffe) og breve … og tak for dem vi allerede har fået.