Hurtig udrykning - under besværlige forhold

Af seniorsergent Allan Poulsen
NATO Response Force, San Pedro, Sao Vicente, Cabo Verde.

Dette år er ingen undtagelse, og som en del af den danske hærs enheder er kompagniet (KMP) klar til at bidrage til NATO's hurtige reaktionsstyrke, NATO Response Force (NRF). Hærens bidrag består af en telegrafenhed fra Hærens Operative Kommandos 5. Telegrafbataljon.

DA DCM A er hjemmehørende i Haderslev og tilhører Telegrafregimentet i Fredericia.
KMP har en stor international erfaring fra adskillige internationale missioner, senest i Afghanistan i 2004 og 2005 samt efterfølgende opgaveløsninger, særligt pilotopgaver af signalmæssig karakter for blandt andre NATOs øverstkommanderende i Europa - SACEUR. 

Det danske bidrag indgår i NRF 6 og indledte NATO-uddannelsen i oktober i fjor med en overvældende kursusaktivitet. Den 1. januar 2006 var KMP klar, og vi har efterfølgende været i et beredskab, der vil gøre KMP i stand til at rykke ud i en mission med et varsel på fem til 30 dage. Deltagelsen i NRF 6 afsluttes for DA DCM A vedkommende den 15. juli 2006.

Mange og lange øvelser i udlandet er gået forud for den endelige eksamen, som øvelsen hvor DA DCM A er en meget aktiv deltager i, må anses for at være. Øvelsen betragtes som den vigtigste øvelse, som er afviklet indenfor de sidste ti år i NATO, og KMP har ansvaret for den strategiske signalkommunikation, som foregår under øvelsen Steadfast Jaguar, der afvikles på øen Sao Vicente, som er en del af øgruppen Cap Verde eller på originalsproget portugisisk, Cabo Verde.

Rygsækken pakket - farvel til familien og klar til afgang
KMP havde forud for afrejsen under sidste opvarmningsøvelse klargjort og pakket mange af de forskelligartede effekter, som et fravær fra Danmark under meget anderledes og klimatiske giver anledning til.

Så egentlig var det ikke meget, som den enkelte soldat medbragte, da han mødte ved KMP den 22. maj, klar til afgang med den bus, som bataljonen i Maastricht, Holland, havde sendt til Haderslev med det formål at transportere KMP til den militære lufthavn i Bruxelles, Belgien.

Forinden havde Telegrafregimentets chef, oberst I. J. Bager, overrakt en pokal til overkonstabel M. Sandholdt, som var blevet udnævnt til årets Telegrafsoldat. En hæder som særligt var tildelt med baggrund i hans indsats under KMP internationale missioner. Obersten ønskede samtidig KMP held og lykke under udførelsen af den store og komplekse opsætning af signalmidlerne under øvelsen.

Vi er deployable

Over middag var såvel bus som personellet klar til afgang til Bruxelles og en bustur på ti timer stod for døren. Klokken 23 kom KMP til lufthavnen, og i ventesalen begyndte en lang ventetid, inden vi igen kl. fem morgen var klar til den videre transport mod Cap Verde-øerne, dog med en enkelt mellemlanding i Lissabon.

Ved ankomsten til øen Sal på Cap Verde-øerne måtte vi alle korrigere for tidsforskellen ved at stille urerne tre timer tilbage, og på den måde havde vi jo indhentet tre timers yderligere arbejdstid - troede vi. For i stedet for det sidste lille nøk med et militært transportfly, blev vi efter yderligere ventetid transporteret i nogle forskelligartede busser til den lokale havneby på Sal.

Her blev vi præsenteret for en tidligere svensk udflugts båd, som tidligere, inden den blev kasseret i 1990, havde transporteret turister på en svensk sø. Nu kom den til ære og "værdighed" som transport fartøj fra Sal og til øen Sao Vicente, en lille rask sejltur på 12 timer.

Bådens anvendelse som tidligere udflugts båd på stille svenske søer og dermed meget fladbundet gjorde, at bådens bevægelser udover det åbne og meget bølgefyldte hav blev temmelig problematisk for nogle soldater.

I løbet af kort tid var soldater fra Tyskland, Norge, England og DANMARK gjort ukampdygtige på grund af søsyge, og overfartstiden var ikke videre befordrende for deres helbred. Så det var en god håndfuld danske soldater der glade, lettede og trætte satte foden på land efter den lange sejlads.

Velankommet på Sao Vicente var der kun "lidt" ventetid inden den sidste transport til vores indkvarteringssted, hotel komplekset Foya Branca, San Pedro, som øvelsesledelsen havde udset til hovedkvarter. Efter en kort orientering blev vi sendt i seng klokken fem lokal tid, kun 40 timer efter vores afgang fra Haderslev.

E opgaver klares med et smil

Hvor længe var Jeppe i baronens seng - det ved jeg ikke, men vi var i seng i tre timer og så var vi i gang igen. Køretøjer og containere skulle afhentes på det roll on and off skib, som var chartret til at transportere vores udstyr fra Zeebrugge, Belgien, til havnen i Mandillo og køres de godt 20 kilometer til vores signalcenter.

Når et signalcenter skal opbygges, sker der mange ting på én gang - det er næsten som at betragte en myretue, hvor alt summer af liv. Der arbejdes under højtryk og under vanskelige vilkår og med modspillere, som vi danskere ikke er helt vant til - solen og varmen.

Elementer som vanskeliggør vores arbejdsindsats, men alle klarer de uvante arbejdsbetingelser og alt forløber i det fastsatte tempo. Under oprettelse af et af signalcentrene var det forudsat, at der skulle nivelleres lidt jord og fjernes nogle træer, inden køretøjerne og teltene kunne sættes op, så er det jo godt, at KMP har nogle, der kan føre entreprenørmaskiner, så arbejdet kan gå hurtigere.

Måske skal det lige nævnes, at vore fiberoptiske og kobberkabel teknikere under opbygningen af telefon- og kabelnet havde været iført komplet beskyttelses sæt, idet der skulle arbejdes under forhold, hvor der var mistanke om asbest.

Så deres arbejde blev yderligere vanskeliggjort af åndedrætsværn og beskyttelsesbriller samt en hermetisk lukket beskyttelsesdragt - og så i 30 graders varme i skyggen. Godt gået og flot arbejde. 

Men trods vanskeligheder med varme og sol så udføres der et godt og stabilt arbejde, og det er da ikke uden en vis stolthed, at vi kan sige, at vi er godt med, særligt i forhold til den tidsplan, som er udarbejdet. Så på trods af et rimeligt arbejdspres kan vi fortælle vore pårørende, at vi alle har det godt.