Ild og ildhu i Irak

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Hans Christian Skaanning, presse- og informationsofficer

I Camp Danevang er midsommeren blevet fejret med stort Sankt Hans bål.

Der er ikke noget nyt i, at det er varmt i Irak. Et fladt land med meget lidt skygge at måle de 50 grader i, vi nu har rundet. Der er stadig nok at lave, og vi får stadig arbejdet fra hånden. Humøret er højt, men tempoet er blevet svært at holde oppe i den tiltagende varme.

Allerede før vi rejste hjemmefra, gik snakken lystigt, om hvor høje temperaturer, vi ville opleve på vores mission. Adskillige mente at have hørt, at tidligere hold havde udholdt over 60 grader om sommeren, så drevet af sin nysgerrighed og sunde skepsis slog vores administrationschef, Søren, det op. Verdensrekorden blev målt den 13. september i 1922 i Libyen, hvor termometeret nåede 57,8 grader. Nok føler vi os i mange henseender som verdensmestre hernede, men det er en rekord, vi ikke føler den store trang til at slå.

Første irakiske operation
Onsdag den 21. blev lidt af en mærkedag. For første gang på hold 7 blev en større operation sat i værk, som både var planlagt og gennemført af den irakiske hær. Hidtil har vi og briterne haft dem med på vores operationer, hvor de som oftest har haft til opgave at sikre vores arbejde og ellers observere og lære. I onsdags var det for første gang os, der sikrede deres arbejde.

Der har været en opblusning af stammefejder i den nordlige del af vores område. Især to store stammer har indædt bekriget hinanden med både morter og RPG (rocket propelled grenade) - udover håndvåben naturligvis, som er hver mands eje. I Irak må alle voksne lovligt have et håndvåben i hjemmet til beskyttelse.

Operationen gik godt, og tyve stammemedlemmer blev tilbageholdt, hvoraf seks endnu er i varetægt. Da operationen var overstået og alle irakiske, danske og britiske soldater var tilbage lejrene, blev der holdt et møde med lokale ledere, som var godt tilfreds med udfaldet af nattens hændelser. At blande sig i stammeanliggender er altid følsomt, så deres billigelse er et rigtig godt tegn.

Irakiske styrker gør klar til morgenens operation, imens vi danske og de britiske soldater holder os i baggrunden og observerer.

Irakiske soldater på Shaiba
Et andet tegn, på at det går den rigtige vej med samarbejdet, ses ved, at tre kompagnier fra den irakiske hær er flyttet ind på Shaiba Log Base. De mange nyankomne soldater skal patruljere og operere i vores område og inde i Basra by, hvilket meget gerne skulle lette arbejdspresset på os.

Politielever færdige på akademiet
Torsdag formiddag var der parade på Politi-akademiet her på Shaiba Log Base. Endnu et hold politielever har gennemgået det tolv uger lange uddannelsesforløb, som de danske civile politifolk ved bataljonen er med til at forestå.

Irakerne elsker parader, og de ser også flotte og stolte ud, når de står linet op i deres blå skjorter og sorte bukser på den store paradeplads. Og ryggene rankes en ekstra gang, når de defilerer forbi podiet, hvor alle politicheferne og repræsentanter fra koalitionen sidder og overværer deres store dag.

Når alle talerne er leveret, og den mest formelle del overstået, er det tid for eleverne at vise, hvad de har lært. Hvordan man undersøger en bil ved et checkpoint, hvordan man foretager en arrestation, og hvordan man forsvarer sig selv imod angreb. Iveren er stor i den efterhånden ulidelige varme på den store, åbne og fuldstændig vindstille plads, før showet – som altid – sluttes af med en menneskepyramide i tre etager.

Endnu en parade for endnu et hold elever fra politiakademiet. Som det er tradition, viser de nye politimænd, hvad de har lært, og imens tager Dannnebrog slapper i baggrunden.

Sankt Hans
Traditioner og danske mærkedage er vigtige for os. Ikke mindst dage, der markerer tidens gang. Sankt Hans aften blev rigtig hyggelig i Danevang med et kæmpe bål med tre flotte hekse på. Ingeniørerne havde banket en kæmpe én sammen af 4x4 tømmer, og selvom samaritternes ikke kunne måle sig med den i størrelse, kunne den med sit udseende. Vores britiske kontingent, 58 Battery, ville også bidrage til hedenskaben og klædte deres i engelsk uniform.

Bålet fængede godt og hurtigt i varmen, faktisk så godt, at basens britiske brandkorps satte kurs imod den sorte røgsøjle og kom drønende ned til lejren. Vi havde ganske vist varslet de behørige myndigheder om vores flammende arrangement på forhånd, men så blev de da holdt på tæerne.

Kaptajn Søren Gandrup fra Stabs & Logistik kompagniet tænder op under bålet. Der er langt til Bloksbjerg herfra, så de tre flotte hekse er formentlig stadig undervejs.

Vores chef, oberst Henrik Berg, er hjemme på ferie for tiden, men derfor skulle vi ikke snydes for en god båltale. Den stod stabschef og midlertidig bataljonschef, oberstløjtnant Kim Simonsen for. Han valgte at bruge lejligheden til at summere bataljonens mange bedrifter op trods lige så mange besværligheder, og på at indgyde mod og energi til den sidste del af mission, som så småt lakker mod enden.

- Genopbygningsarbejdet er nu i gang i hele ansvarsområdet. Når vores mission er forbi, har vi få sat gang i genopbygning for næsten syv mio. kr. Det er dobbelt så meget, som vi oprindeligt havde fået penge til.

- Lad os nu nyde denne velfortjente pause sammen og skylle en kold alkoholfri øl ned. Lad os bruge lidt tid til at tænke på dem derhjemme, der om lidt selv står om bålet i Danmark og sender heksen af sted."

- På den måde lever vi også op til chefens gode råd, som I har hørt så tit: Hjælp hinanden og hold humøret højt.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Vi gør en forskel.

Irak er det ikke noget problem at få brændet til at fænge. Og da det er varmt i forvejen, fortrækker nogen til baren for at svale sig med en kølig alkoholfri øl.